The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. marts 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Lenz
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 25 Marts 1844.

Kjre Ven!

Igaar Aftes er Thorvaldsen pludseligt dd i Theatret. Jeg skriver hurtigst muligt, men paa Dansk, da kan jeg bedre fortlle det; i Hamburg er der Folk nok, som kunne overstte det.

De begriber ikke, hvor jeg er rystet ved dette uventede Ddsfald! Jeg spiste igaar Middags med ham hos Baronesse Stampe; foruden Familien der og jeg var der OehlenschIger, Botanikeren Schouw og den unge Maler Constantin Hansen, der skal levere Malerier til det Thorvaldsenske Museum. Thorvaldsen var, som De veed, ikke meget talende; det var derfor ganske eget igaar ved Bordet at hre ham fortlle Anecdoter og tale om flere Ting, der havde staaet i Aviserne; han var meget oprmt og hist elskvrdig; jeg sad ved Siden af ham og drmte ikke om, at om en Time var han blandt de Dde. Han spurgte Oehlensclger, om han vilde flge med i Theatret, hvor man gav for frste Gang Griseldis. Oehlenschlger havde ikke Lyst. Thorvaldsen spurgte mig, om jeg gik, og jeg gav ligeledes Nei, da jeg hele Dagen havde flt mig saa sygeligt forstemt. Vi vare sammen til henimod Klokken sex, saa gik han i Theatret, og der, under Ouverturen, reiste han sig op for at gjre Plads for en Herre, der skulde ham forbi; Thorvaldsen satte sig igjen og biede i det Samme Hovedet tilbage; man troede, han var besvimet, og bragte Vand at stnke ham med; men da han syntes dd, blev han baaren ud; Digteren H.P. Holst var en af de Frste, som greb den Dde; han blev bragt ud, Lger bleve hentede; men han var aldeles dd. Flere af Tilskuerne gik bort, ledede af en naturlig veemodig Flelse. Jeg var lige fra Middagsberdet gaaet til mit Hjem, hvor jeg ene tilbragte Aftenen og hrte slet Intet derom, fr imorges. Bournonville kom meget angreben og sagde mig det. Jeg lb strax over i Thorvaldsens Bolig. I Salen var Committee-Forsamling i Anledning af hans Dd; i Sovevrelset var der en Deel fremmede Mennesker, der stod om Sengen, hvor den Dde laae; Baronesse Stampe, der sandeligt har viist ham en datterlig Flelse, og som for faa Dage siden har mistet sin eneste, kjre Sster (Fru Schouw), sad ved Fdderne! Der saae uhyggeligt ud derinde med det vaade Gulv af Snee, Folk havde bragt ind, og den graae Luft ude. Jeg var rystet og bevget! Endnu igaar, fr han gik til Middagsbordet hos Baron Stampes, arbeidede han paa Luthers Statue; denne er altsaa hans sidste, ufuldfrte Vrk! Igaar holdt jeg hans varme haand i min; igaar, en halv time fr sin Dd, sagde han til Oehlenschlger: Mit Basrelief Poesiens Genius skal jeg gjre til en Medaille til Dig! Det er smukt, at disse ord have omtrent vret de sidste, han talte til Oehlenschlger.

Det er kun nogle Dage, siden jeg i Anledning af Deres Skrivelse om Thorvaldsens Biographie for Deres Zeitgenossen, gik hjem til ham, spurgte ham om Et og Andet angaaende Biographien og vist ham den Prve, De har sendt mig med Lizt's Billede; jeg bad Thorvaldsen selv at vlge mellem de mange Portraiter, der ere af ham, et, som meest liigt og bedst givet. Han erklrede da, at et mindre Portrait, en tegning, som Gertner her har gjort, var det fortinligste; men da en saadan maaske blev Dem for dyr, og De rimeligviis kUN vil have et Kobberstik eller et Steentryk, anbefalede han paa det bestemteste et Portrait, malet af Begas og stukket af Amsler i Mnchen. Jeg veed ikke, om De nu vil vlge dette, eller jeg skal tale med Gertner, hvad Priis han forlanger for en Copie af sin tegning.

[Slutningen mangler].

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter