The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. oktober 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Ferdinand Emil Hundrup
Sprog: dansk.

[31. Oktober 1826]

S.T. Hr. Emil Hundrup. Discipel i den lrde Skole i Slagelse. ved Godhed.

Kre Emil.

Du faaer kun et par Linier i Dag, dog disse skal du have, da jeg ikke kan lade Ester komme til Slagelse uden at have et Brev til dig. - Lnge har jeg ventet et Brev fra dig, men maaskee du ikke lnger bryder dig om mit Venskab? - O Emil jeg er et ulykkeligt Vsen, duer til Intet, bliver til Intet og ender med Fortvivlelse. Collin har jeg rligt sagt alt, men den kjre gode Mand har Medlidenhed med mig og trster, men jeg kjender mig selv nu for godt og seer bedre end fr, Verden og Alt omkring mig. O gid jeg kunde begynde Livet igjen forfra! Lev vel! vi sees sikkert aldrig, idet mindste seer du mig ikke som et lykkeligt Menneske. O Emil ls aldrig Digterne, den drmme Verden du finder hos dem er ingenstder i Verden. Gid min Fader havde brndt enhver Bog for mig og tvungen mig til at sye Sko saa havde jeg aldrig blevet gal, aldrig kommen i den Stilling at skuffe mine Velgjrere. Du har nok i et af dine Breve talt om mig til Hr. Rectoren, - men tjen mig i, naar du skriver ham til aldrig at nvne mig; - Men lev nu vel, gid at du med Ro i Sjlen maa kunne gaa en lykkelig Fremtid i Mde. Hils vore flleds Venner

fra din tro Ven Andersen.

ihast

Tekst fra: H. C. Andersen og hans Rektor.

Helsingoer den 31 Oct. 26.

Kjre Emil

Nu faaer kun et par Linier i Dag, dog disse skal du have, da jeg ikke kan lade Ester komme til Slagelse uden at have et Brev til dig. - Lnge har jeg ventet et Brev fra dig, men maaskee du ikke lnger bryder dig om, mit Venskab? - O Emil jeg er et ulykkeligt Vsen, duer til Intet, bliver til Intet og ender - med Fortvivlelse. Collin har jeg rligt sagt alt, men den kjre gode Mand har Medlidenhed med mig og trster, men jeg kjender mig selv nu for godt og seer bedre end fr, Verden og Alt omkring mig. 0 gid jeg kunde begynde Livet igjen forfra! Levvel! vi sees sikkert aldrig, idet mindste seer du mig, ikke som, et lykkelig Menneske. O Emil ls aldrig Digterne, den drmme Verden du finder hos dem er ingenstder i Verden. Gid min Fader bavde brndt enhver Bog for mig og tvungen mig til at sye Sko saa havde jeg aldrig blevet gal, aldrig kommen i den Stilling at skuffe mine Velgjrere.

Du, har nok i et af dine Breve talt, om mig til Hr. Rectoren, - men tjen mig i, naar du skriver ham til aldrig at nvne mig; Men nu lev vel, gid at du med Ro i Sjlen maa kunne gaa en lykkelig Fremtid i Mde. Hils vore flleds Venner fra din tro Ven

Andersen

ihast.

Udskrift: S. T. Hr. Emil Hundrop Discipel i den lrde Skole i Slagelse.

Ved Godhed.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter