Dato: 31. oktober 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Ferdinand Emil Hundrup

Helsingoer den 31 Oct. 26.

Kjære Emil

Nu faaer kun et par Linier i Dag, dog disse skal du have, da jeg ikke kan lade Ester komme til Slagelse uden at have et Brev til dig. - Længe har jeg ventet et Brev fra dig, men maaskee du ikke længer bryder dig om, mit Venskab? - O Emil jeg er et ulykkeligt Væsen, duer til Intet, bliver til Intet og ender - med Fortvivlelse. Collin har jeg ærligt sagt alt, men den kjære gode Mand har Medlidenhed med mig og trøster, men jeg kjender mig selv nu for godt og seer bedre end før, Verden og Alt omkring mig. 0 gid jeg kunde begynde Livet igjen forfra! Levvel! vi sees sikkert aldrig, idet mindste seer du mig, ikke som, et lykkelig Menneske. O Emil læs aldrig Digterne, den drømme Verden du finder hos dem er ingenstæder i Verden. Gid min Fader bavde brændt enhver Bog for mig og tvungen mig til at sye Sko saa havde jeg aldrig blevet gal, aldrig kommen i den Stilling at skuffe mine Velgjørere.

Du, har nok i et af dine Breve talt, om mig til Hr. Rectoren, - men tjen mig i, naar du skriver ham til aldrig at nævne mig; Men nu lev vel, gid at du med Ro i Sjælen maa kunne gaa en lykkelig Fremtid i Møde. Hils vore fælleds Venner fra din tro Ven

Andersen

ihast.

Udskrift: S. T. Hr. Emil Hundrop Discipel i den lærde Skole i Slagelse.

Ved Godhed.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost