Dato: September 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

[I "HCA og det Collinske Huus" er brevet dateret til sept. 1826.

I Brevvekslingen med Jonas Collin d.æ. er brevet omdateret til marts 1827, se: Brev

Nedenstående er altså et uddrag af brev: Brev]

Helsingør Sept. 1826.

Kjære gode Velgjører.

- - - - Siden De skrev MEISLING til har han ikke skjeldet saaledes som før; men hans Kulde imod mig synes dagligt at tiltage. Helsingør er et dyrt Levested, og Alt bliver derfor meer og mere indskrænket. Hver Middag sidder jeg paa Skolen og læser for at der kan spares Brænde i min Kakkelovn. Hver Aften faaer jeg 5 Stykker Brænde, mit Værelse er temmelig høit; de 3 Stykker er halvt udbrændte naar Klokken er lidt over 5 og jeg kommer paa mit Værelse; med de 2 andre Stykker holder jeg det ikke ud i denne Kulde til Kl. 9, og mere kan jeg ikke faae; undertiden liste vel Pigerne et Par Stykker til mig, men det kan ei skee hver Aften, og saaledes maatte jeg forleden lidt over 9 søge Sengen. Dog det kunde saa være, naar jeg dog saae et venligt Ansigt, men Intet er sjeldnere. Nu i Søndags blev der lagt i min Kakkelovn om Morgenen Kl. 6, men da den gik til 9 var næsten alt ude og jeg bad derfor Pigen sige til ham om nogle Stykker Brænde, da jeg hele Formiddagen blev paa mit Værelse; jeg fik vel 3 Stykker, men da vi sad ved Middagsbordet - hele Familien samt den nye Lærer i Hebraisk - vendte M. sig til mig og sagde. at jeg idag havde forlangt til min Kakkelovn, men at han ei kunde staae ved det for den Betaling han havde for mig, at man i Byen gav saa og saa meget for Middagsmad, men jeg for Alt kun 200 Rdl. og at han led Tab nok ved at have mig. Hvor smerteligt dette maatte være for mig, indseer De nok kjære Velgjører, og hvorledes hans Stemning, da han anseer mig for en Byrde, maa være imod mig er tydeligt nok. Og sandelig jeg har her alt saa indskrænket som muligt, lever saa yderst tarveligt og føier mig i alt efter Omstændighederne. Siden Huusjomfruen tog bort, tager man sig næsten slet ikke af mit Smule Tøi; aldrig kommer jeg om Søndag Aften et Øieblik op i Stuen naar Nogen er der, og ved Middagsbordet taler han næsten aldrig til mig.

O kjære Velgjører jeg maa forsøge at giøre mine Ideer tydelige; det er ikke øieblikkelig Lidenskab der bringer mig til at skrive, jeg har overveiet Alt, kun ikke Følgene om De tabte Taalmodigheden med mig. Jeg har endnu halvandet Aar for mig før jeg skal aflægge Regnskab, men Tiden løber hurtigt; staaer jeg nu ved Maalet og M. ikke kan dimittere mig, saa er Alt tabt for mig, De kan lkke og bør ikke gjøre mere for mig, og jeg bliver da grændselos ulykkelig; antager jeg nu at M. dimitterer mig og jeg faaer en daarlig Charakteer, da seer det ogsaa mørkt ud; jeg har jo Intet, kan alene existere ved mine Medmenneskers Interesse og Godhed, og hvor kan en daarlig Student vente den, jeg maa med Regents og Legater staa tilbage for de langt dueligere, ved Informationer seer man ogsaa 4en til Candidatens Charakteer ved artium, og hvad bliver der da for mig? Hvorledes har jeg da gjengjeldt Deres, kjære Velgjører, og Andres Godhed for mig? I et lille Land som Danmark, hvor de Studerendes Antal er saa stort, kan man ikke tage sig uden af de flinke og duelige. -

Jeg vil lette mit Hjerte og uden Frygt tale med Dem om mit Vel og Vee. De har sagt mig, at blev min Stilling hernede altfor utaalelig, vilde De sørge for at jeg igjen kunde komme tilbage til Slagelse; herved vandt jeg naturligvis særdeles meget i Hensende til den huslige Omgang og det daglige Liv, men dette bliver jo paa en Maade kun en Bisag med Hensyn til min hele Fremtid; at gaae fra Skole til Skole. er ikke godt, derfor griber jeg høist ugjerne til dette Middel; men at forblive rolig, ganske passiv at lade den ene Dag svinde efter den anden, kan jeg ikke naar jeg tydeligt forudseer, at det ikke ender godt; jeg bør det ikke engang, da jeg uden Frygt kan henvende mig til Dem.

(Resten ef Brevet mangler.)

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost