The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 10. december 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 107. Fra H. C. Andersen.

[10. December 1843].1483

Min kjre ssterlige Veninde!

Endnu er intet Brev fra Dem kommet i mine Hnder, men jeg veed jo De har skrevet mig til, og om De endogsaa ikke havde, saa skrev jeg dog aligevel; Deres fortrffelige Sster, har viist mig den store Tillid at lade mig lse alle Deres og Christians Breve og jeg fler mig ret hende taknemlig derfor! jeg veed om Vandringerne i Paris, om det uheldige Besg hos A Dumas, men hvorved jeg dog maa undskylde Gatty, De kan tro Dumas er uhyre flygtig i sine Bestemmelser; mig gik det ligesaa ved frste Besg, han havde bestemt en Tid at see mig og da jeg kom, var han der ikke; det ligner ham! sagde Portnersken i Hotellet. Jeg har lst Deres Brev fra Engeland og ret vret bedrvet for Dem! jeg fortalte det hos Collins og de vare meget deeltagende, dog kunde Ingeborg ikke lade vre at komme med et Udbrud: ja, hvad vilde hun paa den Galei! Nu maa De jo vre i Lisabon, thi Ulykke vil jeg ikke tnke paa, nu sidder De i et hyggeligt Vrelse, med venlige Ansigter omkring Dem, maaskee staaer endogsaa Vinduet aabent og Orangetrseet rkker sine friske gule Frugter op mod Dem! - O, hvor jeg har meget at fortlle Dem! ja hvor skal jeg begynde? - Naa da! ved Begyndelsen! Den 18 October reiste De; de to vigtigste Begivenheder for mig i Resten af Maaneden var at mine nye Eventyr kom ud1484 og at jeg fik Brev fra Jenny L.1485 De seer jeg skriver aabent og fortroligt, thi De er mig rlig og god. Disse Eventyr ere blevne optagne med udeelt Bifald, ingen af alle mine Bger have hjemme gjort en saadan Lykke, alle Blade rose dem,1486 alle Folk lse dem og det ikke laant hos Naboens Naboe, men de kjbes! jeg bliver erkjendt, som den frste Eventyr Fortller - kort, jeg har denne Gang Grund til at vre meget tilfreds med Publicum! Det fornier mig, det er godt at have lidt Renomee at slide paa, thi der kommer nok en Leilighed hvor jeg kommer i slem S igjen, saa har man dog en Brt at holde sig ved. Jennys Brev var meget langt og saa hjerteligt og velsignet, saa fuldkomment, som jeg kunde nske det! hun er en stor, elskelig Sjl, Gud lade hendes tilkommende Mand kunde gjre hende lykkelig! Det bliver rimeligviis G;1487 jeg kan ikke ret udtale mig herom! - Fra Digterinden Frken Bremer, der har udgivet en ny Roman, betitlet en Dagbog,1488 kom ogsaa et Brev,1489 hun fortller mig, hvorledes hun og Jenny nogle Dage fr Brevet blev skrevet, sad sammen i det lille Vrelse hvori Romanerne bleve til,1490 de drak Kaffe og samtalede om deres Ven Andersen. - Om Jenny skriver hun smukt: ja, De maa ikke troe, de gode Folk i Kjbenhavn, at de frst har opdaget hendes Vrd, hendes Magt til at fortrylle. Lige fra sin frste Optrdelse her paa den lyriske Scene, har hun vret det svenske Publicums Yndling; Blomster regne for hendes Fdder, Vers ligesaa, ja selve Friere, om ikke saa rigeligt som med hine, ivrigt indtager hun ligesaa meget Fruentimmerne, som Mndene, ved sit bly, naturfriske Vsen. Hun er en mangfoldig, rigt begavet Natur! Gud bevare hende! Jeg har altid vret svag for hendes Person og ligesom Alle her vret henrevet ved hendes vidunderlige Gave, som Sangerske og Skuespillerinde. Vil De see Jenny Linds ie lyne,1491 og hele hendes Ansigt og Vsen gjennemstraales af Gldens og Indskydelsen[s] Skjnhed , saa tal med hende om hendes Kunst, om det skjnne og uskyldige i den, om dens velgjrende Virkning paa MenneskeSjlen. - Men vil De see det Dybeste og Skjnneste, saa tal med hende om Religionens dybeste Lrer, om Guds Naade og Villie, om Alles lige Vrd og Ret for ham, om hans Aabenbarelse i Christo, om alle Menneskers Bestemmelse - see da Taarer af Glde og Bevgelse rulle ned over det unge Ansigt med det barnlige Udtryk og iet straale saa fromt og stort, da - da er hun skjn! - Det er Frken Bremers Ord, kan De ret begribe at min hele Tanke kan omfatte en saadan Perle! og dog bliver hun ikke min - kan ikke blive det, men hun skal foresvve mig, som en god kjrlig Aand, der, jeg veed det, skatter mig, er mig god - maaskee mere end jeg fortjener! - Men ikke mere herom! - Hendrik Stampe kom da hen til mig, den Aften De var reist, han var saa alvorlig, hvad kunde jeg gjre til hans Opmuntring, to Gange til har han vret en Times Tid om Aftenen hos mig, jeg havde den hele Tid Flelsen af at han maatte kjede sig, at jeg ikke kunde gjre ham det hyggeligt. - De frste 14 Dage af November fik jeg gjentagende Indbydelser af Baronesse Stampe, at jeg ikke var taget der ud, var jo noget Deres og Christians Skyld, nu bad Hendrik mig, han vilde da tage hjem; De

havde sagt til mig, tag Dem lidt af ham, - jeg bestemte mig da til at flge H derud og vi reiste sammen med Diligensen, sad i Coupeen sammen og havde det ret godt.1492 I fire Aar havde jeg ikke vret paa Nys; Baronessen var overmaade net mod mig, vi kom egentligt slet ikke op at nappes fr den allersidste Aften,1493 og det var over ingen Ting, og skal vre glemt! Baronens rlige Sind greb mig i hi Grad, men hvad der i en Grad, som De kan forstaae holdt mig derude over 14 Dage var de elskelige Brn! - For fire Aar siden var Elise mig lidt overspndt, dette synes jeg nu at vre aldeles forsvundet! hun er en reen, del Natur, en hit begavet Pige; Faderens bedste Egenskaber er gaaet over i hende. Den trofaste, gode Holger var hjemme over otte Dage, saa drog han paa Landet, ned mod Holbek hvor De veed at han studerer Landvsen hos den unge Hoffmand-Bang1494 og fler sig meget tilfreds. Meest sluttede jeg mig til Hendrik eller om De vil, han til mig! - han blev syg1495 fik Feber, laae flere Dage til Sengs, Elise og jeg sad inde hos ham om Aftenen, han var saa god, saa taknemlig, siden fik vi ham op, hele Aftenen sad han og jeg inde i Havestuen ved Klaveret, talte sammen om Dem, om Livet; han spillede, han kom mig med aabent Sind imde, som kun faae Mennesker have gjort det, jeg blev grebet i Sjlen af dette rlige, velsignede Sind, jeg er kommet til at holde af ham, som en Broder! - Jeg maa skatte noget hos den jeg skal holde af! men der er sandeligt meget at skatte hos Hendrik! der er Characteer, der er Gemyt, der er rlighed.

Hans Stoure interesserede mig, de fik mig til at see op ad i noget jeg er en Kryster i, hans Kompositioner vidne om Flelse og Talent - og, han holder af mig! jeg er jo forfngelig, siger man, saa maa jeg holde af ham igjen. Jeg savner ham ordenlig nu, efter at vi ere her i Byen og jeg ikke, som derude seer ham daglig! - Nu kan jeg begribe hvorledes De saa ssterligt kan slutte Dem til ham! Gid jeg kunde ret gjengjelde hans varme Hengivenhed for mig, gid jeg kunde faae Leilighed til at vise ham hvor fast han er voxet mit Hjerte! - Jeg sender ham her et Haandtryk over Lisabon - det kan De bringe ham, saa bliver det vel endnu kjrere.

Kjbenh: 16 December 1843.

Nogle Dage er gaaet siden jeg skrev sidst! Christian er kommet hjem,han boer hyggeligt og godt;1496 Malerierne pynte saa smukt de styggeste Vgge jeg har seet. Han har moret sig saa velsignet i Paris, han var saa elskvrdig mod mig, siig De

ham, hvor kjr han er mig! det er nu et ldre Venskab, dog jeg haaber Hendrik altid bliver mig saa god, som den kjre Broder dog er det! - Ellers har han vret Skyld i en slem Udsttelse. Min Biographie og udvalgte Eventyr1497 skulde ud paa Tydsk til Julen og Alt var istand, kun at jeg ikke havde lst Biographien og fr det skete, tillod jeg ikke at Publicum fik den; Manuscriptet blev af Lenz i Hamburg overgivet til Deres Broder, jeg havde givet Lfte at jeg vilde sende det tilbage med frste Pakkepost der gik efter Modtagelsen; og tnk nu, i det hurtige Arangement, med Deres Reise til Havre, lader han det ligge i Altona, til han kommer tilbage og jeg faaer det 6 Uger efter; nu kan Bogen ikke komme til Julen og Lenz er ganske fortvivlet. Voila! - hvem veed hvad det er godt for! - Idag har Hendrik vret med mig at hre en General-Prve paa Hartmanns og min Kantate til Prsten Brodersen,1498 vi sad saa temmelig ene i Kirken og jeg talte naturligviis ogsaa om Dem. Den kjre Hendrik, han slutter sig med en Inderlighed til mig, at jeg ordenlig fler Trang til at vise mig taknemlig! han er saa aaben og god; jeg har, hvad jeg kun gjr med faae Mennesker, spurgt ham om vi skulde sige Du

tilhinanden1499 og han syntes at modtage det med samme Sind, som jeg bd det! han havde ikke talt derom til sin Moder, hun hrte tilfldigviis at han sagde Du og saae lidt forundret paa ham, jeg bemrkede det og gjentog det samme. Hvad er det! udbrd hun og jeg sagde hende jeg holdt af hendes Sn, og han var mig god! - ja, det er saa, hun var i det ieblik elskvrdig og sagde: det er en re De gjr min Sn, der glder mig! - Udtrykket var mig ikke det rette, men hun forstod os! hun var virkelig god! Forstaaer De nu mig? - Gid jeg maa kunde virke godt ind paa den rlige, aabne Natur; som han kommer mig imde, er jeg tidligere kommet Andre, men de have ikke forstaaet mig, jeg kan forstaae ham. - Siig mig hvad han skriver om mig, om vort Forhold, thi han har skrevet derom. Ikkesandt!

Kjbenhavn den 18 December 1843.

Iaftes i Theatret rakte Christian mig Brev fra Dem,1500) hun er i Lisabon! spurgte jeg. Ja! og jeg var glad kan De troe; efter Komedien kom han og Hendrik over til mig og drak Thee, vi sladdrede en Deel! saa lste jeg Brevet, det velsignede, interessante Brev! jeg saae det altsammen, jeg var med til Ses, nei! slige Toure maa De ikke faae mig paa! jeg foer ned af lange Blger, som gik det til Havsens Dyb og Plankerne i Skibet vaandede sig og de store Ser slog utilladeligt, men i Couronne1501) var jo deilig! Solen skinnede mig lige ind i Hjertet! jeg saae blaae Himmel og Oranger! Georgs Huus eller rettere Hjem, tnker jeg mig, som Palazzo Borghese! De husker Vrelserne der! hils den kjre Georg1502) - ja, jeg kommer nok der!1503) hvorfor skulde jeg ikke det! maaskee henter jeg Dem! ja jeg skriver noget! Hvo veed? Udsigterne dertil ligge rigtignok skjulte! - I Dag var Hendrik og jeg ude paa Holmen hos Christian, hvor vi spiiste Frokost og spadserede omkring! Det er to velsignede Mennesker. Hendrik har vret lidt hos mig iaften medens jeg pakkede ind, thi i morgen Klokken 6 gaaer det ad Bregentved1504) til, der slutter jeg dette Brev, jeg kunde gjerne gjre det i Aften, saa fik De det endnu iaar! men jeg troer det vil glde Dem mere som Nytaars Hilsen! Nu har De jo nyelig faaet fra Ida, Christian og Hendrik! - Mit bliver da doppelt saa langt; rigtig nok vilde det gjre mig ondt om De skulde gaae og troe, nu har da Andersen glemt mig, eller maaskee, tnker kun paa sit; - men det vil De ikke sige naar Brevet kommer! Og, De kjender mig jo. - Eet maa jeg dog fortlle endnu! Idag sendte Reitzel Bud til mig at de nye Eventyr, af hvilke der var trykt 850 , alle vare solgte og vi maatte vel strax, da Julen endnu ikke er her, lade trykke 850 til!1505) er det ikke herligt! Bogen er som rget af! alle Blade rose den, Alle lse den! ingen af mine Bger synes saaledes at skattes, som disse Eventyr! hvorledes skal jeg sende Dem den? De veed det er en tynd Bog! - Siig mig lidt om hvad Hendrik skriver om mig! dog jeg veed det jo! Det er godt, altfor godt. Ikke sandt, jeg har opfyldt Deres nske paa Toldboden da vi skildtes ad; husker De? Vr Hendrik god! tag Dem af ham! han er saa forladt og bedrvet! - Er De tilfreds med mig! - Jeg tilfier da: tak for Hendrik! De har bedet mig skatte en Perle! jeg holder nu af ham for hans egen Skyld!

Bregentved den 28 December!

Det er nu den kjre Juletid, jeg har tilbragt Dagene herude, hvor De veed at Alt er rigt og prgtigt! fra Hendrik har jeg faaet to Breve, saa velsignet skrevne, saa begavede! jeg havde sandelig ikke ventet det saa meget ; han udtrykker sig saagodt, som den bedste Digter! Juleaften her fik jeg flere smukke Presenter, den som interesserede mig meest var en Bog: Deutschlands Dichter von 1813 bis 1843,1506) der ere ikke frre end 131 Digtere i den korte Tid, hver har givet et frisk Blad paa det store Tr, men meget mere end Blad er det heller ikke naar jeg undtager nogle faae f Ex Chamisso, Uhland, Ryckert etc - Af nye Bger var her alt hvad vi have faaet f Ex Urania, en stjerne Kalender af Heiberg,1507) hvori er et smukt Digt af Christian Winther og en almindelig Novelle af Forfatteren til en Hverdags Historie; jeg skrev flgende Devise herude til den:

Her har Du Heibergs Urania, hun er saa fornem hun;

Du veed han er en Digter, men her han kigger kun!

H. P. Holst har givet en ny Bog: Frihed og Fdreland,1508) det er i et net Sprog fortalt bekjendte historiske facta f Ex Andreas Hofer, Niels Ebbesen etc. Af Forfatteren til en Hverdags Historie en nye Novelle: Korsveien,1509) jeg har ikke lst den og Ingen endnu herude. Christian Winther har leveret et Ark Nytaarsvers,1510) ret smukke; Hertz har lovet et lignende. Mig bd Reitzel 30 Rdlr for et halvt Ark, men jeg sagde nei, skjndt jeg jo kunde nok bruge Pengene, men det er min Flelse imod at skrive invita Minerva.1511) - Juledag havde vi Komedie herude, der blev lavet i en hast, Plakaten forkyndte: En usdvanlig skjn Juleforestilling, aldrig fr seet paa denne Maade, uden al Prve, saa at Publicum ret kan vente sig noget[;] frst Skyggespil bestaaende af Liniedands og en romantisk forslidt Pantomime i een Act betitlet De faae hinanden eller den lykkelige Mavepine. Dernst Kjrlighed pillet ud af rkenens Sn.1512)

Personerne

Han - de elske - en Landmand og c: Grev Knuth1513)udfrt af - Hun - hinanden - en Vandmand c: Lieut: Michelsen1514) Eskamoteer Kunster1515) af Bille Brahe,1516) tilsidst sener af Barselstuen; jeg var Engelke, De veed hende der neier.1517) Et NB paa Placaten bd: Ingen Piber tr medbringes; et dannet Publicum gaaer ind paa Ansigtet; det er Forpligtelse at more sig; klappe er ikke forbudt; Roes hrer man gjerne.

Anden Juledag havde vi et stort Bal paa 200 Mennesker; iaften ere vi Alle indbudne til Walle, hvor der i mange Aar ikke har vret dandset, jeg var srdeles indbudt, desuagtet er jeg blevet hjemme! Grevinden1518) fandt det saa rimeligt, da jeg sagde hende det at jeg maatte blive leed og kjeed af at staae fra 9 om Aftenen til 5 om Morgenen stillet op til en Vg og see de andre springe og sveie, hun vil undskylde mig; for et ieblik siden rullede 6 Vogne herfra; nu er alt stille, som ved et Havblik, jeg sidder alene i mit lille hyggelige Kammer og taler med Dem, min inderlig kjre velsignede Sster! Gud glde og velsigne Dem! han kaste sit varme Solskin i Deres Hjerte! - Gid De nyde deilige Dage hos Vennerne i det fremmede Land, gid De komme glad og rask tilbage til os her i det kolde! Min Tanke er i dette ieblik saa levende hos Dem, jeg synes ordentligt at see Deres blaae, kloge ine, velsignet betragte mig! Tak for det gamle Aar, gid et nyt rulle op for Dem med herlige Timer, der siden ret kunne lyse i Erindringen. For mig var det henrundne Aar rigt og - egentligt godt; gid det nye maa bringe mig ligesaa meget, dog jeg vil ikke haabe noget srdeles, saa vidt er jeg kommet, at jeg ikke drmmer meer, det er saa bittert at skuffes! jeg vil gribe glad, hvad den gode Gud vil unde mig og i de mrke Dage tnke paa: hvo veed hvad det er godt for!

Kjbenhavn 3 Januar 1843 [c: 1844].

Jeg er igjen i Byen,1519) har trykket den kjre Christian til mit Hjerte,1520) besgt Fru Kock, der er saa engle mild og god mod mig ogsaa Peder har jeg vret hos og seet hans smukke Kone,1521) som ikke syntes at kjendes ved H. C. Andersen, men hun bliver nok min Veninde! jeg sidder i denne Aften med Deres Brev hvor Solen skinner og Nattergalen slaaer, jeg er hos Dem, Atlaskes rasler i Damernes Kjortler! - Det er jo et velsignet Brev! men der er ingen Hilsen i til Henrik! hvad betyder det! Villiam ehlenschlger omtaler De saa meget, vender altid tilbage til ham, saaledes var det ikke Tilfldet i de tidligere Breve! veed De hvad, det forstaaer jeg ikke! Han1522) var jo een af de frste der skrev Dem til! - Naa, De har tnk[t] paa ham, men ikke skrevet! - Nytaarsdag var jeg om Aftenen sammen med ham hos hans Forldre, der var en Deel Fremmede, jeg var nok den moersomste, saa kan De slutte Dem til Resten. Elise taler saa nydeligt om Dem! Gud, hvor det er en velsignet Pige Hos Collins er der lidt trist, Ingeborg ligger tilsengs og lider af de hftigste Ansigtssmerter; Louises mindste lille Pige1523) er syg. - I Theatret har jeg ikke vret endnu iaar; forleden gav man et originalt Lystspil i fem Acter: Skinnet bedrager,1524) Heiberg skal have protegeret det; ved frste Forestilling blev det eenstemmigt udpebet, ikke en Haand rrte sig! det skal have vret srdeles slet, derfor er naturligviis hele Staden i Bevgelse med at gjtte paa, hvem dog Forfatteren kan vre! Nogle sige Dr: Thornam,1525) hvilket Collin bengter paa det meest bestemte, Andre sige: Paludan Mller, det er ikke saa! nu gjttes paa Borggaard og - hvem tnker De -? Paa Theodor Collin!

Den gode Fyr har aldrig skrevet en Replik! men de fleste vil have en Doctor ud af det, selv Bunzen i Paris1526) maa holde for. - Kan De mrke Duften af det gode Kjbenhavn! Iaften har vi endelig Maaneskin, hele Julen var graa med Regn og Blst! hu! - Deres Jule-Engel, sad under aaben Himmel i klart Maaneskin og hrte paa Nattergalen der sang smukt om gamle Minder. Ikke sandt! - Hils den kjre Georg, Husets Herre! hils Joseph, min romantiske Ven, som vel, naar De lser dette har drmt en smuk Drm i Cadix, siden han blev der saa lnge! hils Kjresten hvis han har faaet een og siig det er fra en Poet du Nord, en Digter som Miranda, Manoel og Ferreira.1527) Seer De jeg kan ogsaa snakke med om den portugisiske Litteratur uden just at vre en Camoens. - Men nu har De nok snart nok af mit lange Epistel! Lev vel min elskede kjre Sster! De forstaaer mit Hjerte og min broderlige Tanke for Dem.

H. C. Andersen.

[Udskrift]

Frken Henriette Wulff

i Lisabon

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost