Dato: 27. juli 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Til Jonas Collin.

- Kjære Velgjører -

Jeg kom da lykkelig og vel hjem i Søndags, finder mig ret vel efter Tou­ren og har begyndt at repetere min Cicero. - Jeg havde ellers nær kommen for sildig ned paa Skibsbroen i Søndagsmorges; der var en broget Vrimmel dernede af den uhyre Mængde Pas agere som skulde med, deels til Vedbek, dels til Helsingborg og Helsingøer, man var ret i Qvide for Tøiet og jeg kom derved til at tænke paa Pigen i Baggesens Labyrinth der raaber: "o minTyg! min Tyg !".Vi kom først til at seile hen ved 8te. Cadetskibet laa tæt ved 3 Kroner endnu og jeg vinkede mit Lev vel over til Wulff. I Begyndelsen gik det ret herligt; Skibet skaer raskt igiennem Bølgerne og den hele danske Kyst seilede saa romantisk deilig med sine grønne Skove og smukke Lyststeder. Alt var Aand og Glæde paa Skibet, men snart forandrede Scenen sig; Damerne begyndte at hænge med Ho­vederne, og see ned i de skummende Bølger og snart fik jeg ogsaa den mest ønskelige Søesyge man vil forlange, der varede ved lige til Hveen. Nu seilede vi langs den svenske Kyst, der i Forhold til Danmark saae ud som Pharaos 7 magre Køer; men det er et andet Kongerige og alene dette giorte mig Landet interesant, det fornøiede mig at kigge op i et Land hvor Gustav Adolf og Carl XII havde levet og virket; vi lagde ind lige ved Skibsbroen for at sætte Pasagererne til Ramløse i Land og saaledes saae jeg da i liden Frastand første Gang en svensk By. Den saae mig meget mørk og gammeldags ud og jeg finder da Korsør ligesaa smuk. Det gamle Taarn (Kjernen) syntes jeg bedst om, det forekom mig som en Ruin og fik saaledes dobbelt Interesse for mig; Udsikten deroppe fra maa sikkert være fortryllende; - Efter et Qvarteers Forløb pilede da Caledonia over Sundet, det gamle Kronborg laa saa romantisk deilig og hele Byen saae saa pyndtelig ud i Sollyset som jeg tænker mig en sydlig Søstad. - Paa Broen modtog Fru Meisling mig og saaledes geleidet kom jeg da hjem. - Jeg veed ikke hvorledes det er, men jeg kan langt friere og hjerteligere tale med Dem igjennem Breve end mundtligt; jeg føler mig ikke halv saa forlegen. Men jeg tør jo ogsaa skrive ligefrem og ud af mit Hjerte, det har De jo selv tilladt mig og at jeg gjør Brug af denne Tilladelse vise mine Breve. De sidste Gange jeg havde den Ære at tale med .Dem forekom det mig - mueligt feiler jeg - som om der var Noget De var utilfreds med, noget Ubehageligt som De af Godhed for mig, vilde skjule; Meisling kan vel ikke i sit Brev have yttret noget De maa være utilfreds med? - Siig mig kun Alt, jeg skal sandelig ikke overvælde Dem med Jeremiader eller Wertherske Breve, hvad der end skal skee lover jeg Dem roligt at gaa imøde. - Vil De hilse Deres Kone og Børn, jeg vilde saa gjerne have sagt dem Lev vel, men jeg kom for tidlig paa Dagen. Madam Andersen som jeg var ude hos den sidste Dag var syg af Tandpine og lille Alexander var ogsaa upasselig: Paa Tirsdag begynder vores Skole, men jeg haaber før den Tid at see et par Linier fra Dem eftersom - De har jo tilladt mig at sige Dem det - mit Qvartal er ude i Dag hos Meisling. Kommer Deres Frøken Datter til Wulffs, maaskee hun da vil hilse fra mig, nu lev vel

Deres taknemlige

Andersen.

Helsingøer den 27 Juli 1826.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost