Dato: 30. november 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

119. Til Jonas Collin. Nysø den 30 Nov: 1843.

Min kjære faderlige Ven!

Tak og atter Tak for Deres Brev ! Det kom ret at gjøre mig godt, det har sat mig i Humeur og jeg skriver derfor øieblikkelig igjen, uagtet dette mit Epistel først kommer i Deres Hænder Løverdag og jeg selv, om Gud vil, indtræffer Mandag-Aften. Dog det er mig en Trang at skrive, især da mit sidste Brev, det til Eduard, var graat, som hele min Stemning da var!

– Jeg blev, som De kan vide det, ubehageligt overrasket ved at see i Bladene, at Julestuen og ikke en Comedie i det Grønne var opført om Søndagen. Den eneste og rimeligste Person der kunde være Skyld deri, var mig Phister og jeg blev skrækkelig gal paa ham, siden arbeidede mit Humeur sig endnu sortere og for dog at udtale mig skrevjeg til Eduard! dog uden at bede ham om andet, end at faae en Forklaring paa Sagerne. Nu kommer da Deres Brev og jeg seer at Phister er uskyldig, at man heller ikke har lagt Stykket hen for altid, men at det er Helsted, som er Manden der er kommet med en Slæde i Veien. Det ventede jeg mindst og jeg forsikkrer at jeg paa det nøiagtigste har aftalt Alt med ham. Jeg bragte ham, før min Afreise, Texten til den lille Vise, der er saa kort at den for et nogenlunde begavet Menneske maa kunne componeres paa en halv Time, jeg tydeliggjorte ham min Idee, han sagde han begreb den, jeg gik endog ind i Compositionen, selv med de enkelte Instrumenter, sang ham endogsaa noget for og han var inde i det! forsikkrede at han skulde nok komme ud af det! – Jeg var endog saa betænksom at sige, skulde der nu skee noget Virvar, Forhindring, Vanskelighed, eller Gud veed hvad fra Phisters Side, da skriv mig øieblikkelig til! Det lovede han, jeg opgav ham min Adresse, men ikke et Ord er tilmeldt mig! Det er ikke Ret! jeg er vis paa, at under lignende Omstændigheder havde jeg ikke handlet saaledes mod ham. Jeg vil ønske at Phister maa vide at Skylden saaledes ikke er min! – Nu har jeg skrevet et Par Ord til Helsted, maa de blive sendt ham i Dag! selv kommer jeg jo Mandag-Aften. Hvad min Text og Idee angaaer, maa jeg tilføie at Hartmann, som jeg meddeelte den sagde: at den var ganske udmærket musikalsk, og at Helsted sagtens kunde gjøre noget af den !–

At jeg er bl[e]vet saalænge herude, ligger i, at jeg har følt mig mer hjemme i Eensomheden, end i Byen, dernæst at jeg i Ro har kunnet arbeide paa det Stykke, De nok veed jeg har for Scenen, men som det skal være en Hemmelighed med, kun De og Eduard veed derom! Det er i een Act kun, men temmeligt langt! jeg haaber at bringe det fuldført hjem med mig og anbefaler Dem det da paa det bedste. Dette Brev see jo Ingen, altsaa kan jeg udtale mig om Stykket. I Historien staaer talt om en gammel Soldat der i Fængselet paa Sønderborg var Christian den andens eneste Omgivning, samme Soldat døde i Fængselet og Kongen udgjød hede Taare; han og Kongen ere Hovedpersonerne, jeg troer de kunne blive godt givne af Phister og Nielsen! siden træder Christian den 3die op, som vil kunne gives af Holst. – De andre Personer vise sig kun, som Drømme Billeder men ere fuldstændige Characterer, nemlig Mad: Sigbrith: Mad Nielsen, Dyveke Fru Heiberg, Erik Walkendorf, Stage, Sortebroder Kragh. See det er den hele Besætning. Stykket hedder: "Kongen drømmer". Gid det maa ret tiltale Dem og – Publicum ikke at forglemme!

Hils Deres Kone, Ingeborg, Jomfruen og Alle der hjemme; til Jonna følger her et lille Epistel.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Fra Thorvaldsen de bedste Hilsener, han kommer nok med mig Mandag-Aften!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost