The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. november 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

136. Til E. Collin.

Nys den 27 Nov 1843.

Kjre Ven!

Aviserne i Aften sige mig, at en Comedie i det Grnne ikke er blevet opfrt i Sndags, Stykket staaer heller ikke ansat til Opfrelse i den flgende Uge, hverken om Sndagen eller om Onsdagen! Phister er ikke syg, Foersom ikke heller, thi der staaer ansat Skuespil hvori de begge have Roller! Hvad er der i Veien? Jeg kan ikke gjtte det! Har Phister skabt nye Udflugter? Hvad er der med det Menneske? Har Helsted ikke kunnet lave en Melodie, hvortil jeg har givet ham de tydeligste Conturer? I begge disse Tilflde, lovede Helsted, som jeg opgav min Adresse, at skrive et Par Ord, intet Brev har jeg faaet! Altsaa her kan ikke Gjrdet vre af Lave! Er en tredie Mand vltet ind imellem mig og Stykket! det kan jeg ikke forstaae! Heiberg er dog ikke bleven verst Comanderende? Ja hvad kan jeg ikke falde paa! det rgrer mig! mere end De troer! Jeg lever saa oeconomisk det er tnkeligt, har mangt et Savn Ingen drmmer om, thi det skulle de ikke! at det seer ud som jeg havde Alt ret godt, er vist ret rigtigt af mig, men ganske leve uden Penge kan man heller ikke! Den lille Indtgt for en Comedie i det Grnne er noget, jeg med en Slags Grund, har gjort mig til Vished! Overskou blev srdeles beklaget for det store Tab han leed ved at hans Operatext ei kom paa Scenen, jeg har havdt samme Tab, uden at man synes det252 at vre nogen Ting For mig! ja vel! jeg har kun min eensomme Huusholdning, og spiser jo, som andre fattige Studenter ude hos gode Mennesker der hjlper en Stakkel! jeg kan ikke klage! Det var et Arbeide for mig at gjengive der Verschwender, den kom ikke frem fordi Heibergs Ideer ikke falde sammen med Raimunds! Agnete er for evigt skrinlagt, uagtet dette Syngestykke, (jeg kalder det saaledes paa Grund af at jeg er betalt for det, som for et Syngestykke), vel har gjort samme Lykke, eller Ulykke, som Lvenskjolds der skal gives igjen; dog at begge disse kastes i den store Skarnfjerding, finder jeg mig i, men med en Comedie i det Grnne kan jeg ikke begribe Grunden og da jo Stykket maa vre antaget naar det fra Theatret anmldes i Avisen til Opfrelse kan jeg ikke ret gaae ind paa dette Pengetab! Skaf mig nogen Underretning derom! med Deres Fader nsker jeg ikke saa gjerne selv at tale herom. Det har affeceret mig forstyrret mig i min Virksomhed, just nu jeg arbeider herude paa hvad vi have talt om! hvad der er mig af Vigtighed gjr Virkning og skaffer mig Penge! Jeg husker nok hvorledes Heiberg engang holdt en venskabelig Forelsning for mig, om at vre i ret Humeur naar jeg skrev for Scenen og at gjre det med samme Ro og Kjrlighed, som naar jeg skrev Eventyr; ja saaledes kan han have Grund til at arbeide hvis Stykker ere antagne fr de ere skrevne og som Acteurerne maa lre i253 Arkeviis, husk kun salig Syvsoverdag! men min Ulykke er at jeg i Kjbenhavn hos Partierne er intet, betragtes endnu som den fattige Dreng der skal puffes og vre taknemlig ovenikjbet! Gid Gud i Himlen aldrig lade en Skabning fdes, som jeg er blevet det, sat i samme Forhold og Omstndigheder, thi det er at pines til dde! Paa Mandag sees vi, saa kommer jeg ind til nye Ser, ny Gift og Ligegyldighed! men det faaer vel ende, om ikke andre Stder saa engang paa Bisstrup, saa er man jo ogsaa forsrget! Lev vel! min kjre, kjre Eduard! man maa jo i Verden dog have een Ven! og derfor er det jeg saa tidt, selv kan betle om Deres Venskab! hils, hvem der bryder sig om en Hilsen. Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Indlagte Sddel er til Holst, (Digteren).

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter