The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. november 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

135. Til Henriette Collin.

Nys den 24 Nov. 1843.

I Dag er det netop otte Dage siden jeg forlod Byen og, egentligt af slet Lune, drog ud i den landlige Eensomhed!–Farten herud gik i god Flugt; ved Midnat vare vi i Kjge, jeg sad ene i Kupeen med Baron Henrik, Klokken 3 om Morgenen naaede vi Rnnede hvor en lukket Vogn ventede og hvor vi optog en tredie Mand der havde vret med i Deligensen og skulde til Nys, men hvem vi slet ikke fr havde talt med, nemlig Maleren Bunzen. Biveiene vare slette, Veiret vaadt og graat, Klokken 6 naaede vi Gaarden, hvor Baronessen selv tog imod os, trakterede os paa det Bedste, var hist aimabel; jeg gik saa til Sengs og sov til Klokken ti og senere er alt gaaet i jevnt Trit. Her er meget stille, jeg er aldeles ugeneret; Baronessen i hieste Grad venlig og opmrksom, (lad mig skrive det i en god Tid!) og Brnene nogle velsignede Brn, der hnge250 hjerteligt ved mig; her er en ung fransk Gouvernante fra Genf, hun kan ikke et Ord Dansk og det morer mig at snakke fransk med hende.–De sprger maaskee endnu, hvorledes jeg har det!–O, jeg er ikke glad, ikke bedrvet, her er stor Eensomhed, men kjede mig gjr jeg ikke! jeg har Havet lige udenfor mine Vinduer, jeg har kun et Par hundred Skridt til Skoven, hvor Efteraars Stormen ret suser,–De leer ad mig, kalder mig vel efter det collinske Udtryk, et Skabe-Dyr, lad gaae, jeg trnker til et saadant Ophold. Jeg fler mig saa fremmed, saa forladt i Kjbenhavn, mere end selv her ude, hvor Skov og Hav forstaaer mig'ndash;ligesaa godt, som man vil det i Byen!–nok derom!–I Dag kjrte vi vor frste lille Tour, ud til Jongshoved, hvor det gamle Rverslot har staaet, vi gjorte en kort Vesit hos Prsten, der, som De veed er gift med Grethe Sommers Sster, vi saae en rask lille Dreng paa 3 a 4 Aar, han sang for os Visen om Tivoli, hvor man tager ind naar man paa Fredsberg morer sig daa'lig!–Der saa noget eensomt ud i den lille Prstegaard.–Fra Haven kunde man see et stort Skib, med to Master, det var nu sidste Nat, i Stormen vi havde, lbet paa Grund.–Jeg har lst en heel Deel her ude og fundet i en gammel Eventyr Bog et Stof, der lader sig behandle til en Opera, der kan kaldes: Det Oldenborgske Horn, dernst har jeg fuldfrt mit Eventyr: Hyldemoer. Fra Hauch fik jeg Brev i forgaars han er meget glad for mine Eventyr, Nattergalen synes han imidlertid mindst om; derimod udtaler han sig strkt for: Den grimme lling; han siger blandt andet: jeg mener at den er een af Deres allerbedste Eventyr og jeg anseer den for classisk i sin Slags. Den er i sig selv alt hvad den skal vre og den symbolske Betydning slutter sig paa det nieste og naturligste dertil.–De Ord: Det gjr ikke noget at vre fdt i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneg, er af den Natur at de burde vre et Ordsprog, hvis de ikke er det, hvad jeg er uvidende om!––Ordsprog er det endnu ikke, men min Tanke. Fra Frken Brmer har jeg ogsaa faaet Brev, det handler meest om Jenny Lind, hvad hun siger om hende er saa characteristisk at jeg vil citere Dem det. Ja, De maa ikke tro at de i Kjbenhavn have frst opdaget hendes Vrd, hendes Kraft til at fortrylle! Hun er alt fra sin frste Optrdelse paa den lyriske Scene det svenske Publicums Yndling[;] Blomster regne for hendes Fdder, Vers, ja selv Friere (om ikke saa tt som Vers og Blomster); ivrigt indtager hun ligesaa meget Fruentimmerne, som Mndene, og det ved sit bly, sit naturfriske, behagelige Vsen; hun er en mangfoldig, riigtbegavet Natur! Gud bevare hende! jeg har altid vret svag for hendes Person, og ligesom Alle her fortryllet i hendes underfulde Gave, som Sangerske og Skuespillerinde. Vil De see Jenny Linds ine lyne, og hele hendes Ansigt og Vsen gjennemstraale af Gldens og Indskydelsens Skjnhed, saa tal med hende om hendes Kunst, om det Skjnne og Uskyldige i den, om dens velgjrende Virkninger paa Menneskets Sjl. Men vil De see det Dybeste, det Skjnneste, saa tal med hende om Religionens dybeste Lrer, om Guds Naade og Villie, om Alles lige Vrd og Ret for ham, om hans Aabenbarelse i Christus, om alle Menneskers Bestemmelse,–see da Taarer af Glde og Bevgelse rulle ned over251 det unge Ansigt med det barnlige Udtryk og iet straale saa fromt og stort, da'ndash;da er hun skjn!–

Hun fortller mig lidt mere om hende'ndash;og jeg veed, hun er ikke lykkelig, har prvet tunge, tunge Dage!–Det stakkels Barn! kalder Frederica Bremer hende! om Gynther taler hun ogsaa'ndash;taler, hvad jeg veed. En heel Formiddag have de to kjre Veninder talt om mig, i Frken Brmers lille Skrivevrelse hvorfra Grannerne Familien H'ndash;og alle disse Brn, som saa Mange holde af, ere flaggrede ud i Verden!–En Digter lever jo lykkeligt i Illusionernes Verden, siger man, er det Sandhed, maa jeg jo ret kunde det! jeg maa vre et meget lykkeligt Menneske!!!–Hils den kjre Eduard, kys de sde Brn og tnk venligt paa mig! Brev faaer jeg vel ikke fra nogen! Indlagte lille Epistel sendes Faderen Collin, hils dem alle henne i Amaliegaden, min Tanke er der tidt! Lev vel! Gud glde og velsigne dem alle. Hils Deres egen Moder og Broder

Vennen,

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Hils Weis! hvad siger han om mine Eventyr?

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter