The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. november 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Nys den 20 Nov 1843.

Kjre Ingemann!

Det var smukt og kjrligt af Dem at De strax skrev og at De slog ind i mine Eventyrs Stiil viser at De er tilfreds med mig i disse Vinge-Slag! gjerne havde jeg ieblikkelig i Torsdags, da Brevet kom taget fat paa Pennen og redet afsted til Sorby, men der var ingen Tid dertil, jeg stod paa Farten til Nys, hvor jeg allerede i over et Aar havde lovet at komme! her er jeg, som De seer af Overskriften; jeg tog fra Kjbenhavn i Fredags og saaledes blev det mig umueligt at skrive Torsdagaften, da der jo, selv ved den mindste Udflugt er lidt at arangere. - Bring Deres kjre Kone tusinde Tak for hendes Interesse for mine Tanke-Brn, det vil ikke vare meget lnge fr jeg sender et lille Bundt ud igjen! hvad hun lader mig sige om Toppen og Bolden finder jeg trffende, kun i een Ting er jeg ikke enig med hende, at det skulde vre et piinligt Hofliv Toppen flte, det at vre forgyldt, men hver Dag faae Pidsk; det er just Pidsk han holder af, det er hans Champagne, derfor er hans Eed jo ogsaa: gid jeg aldrig faae Pidsk om jeg lyver! To nye Eventyr ligge saa godt som frdige, eet "Troldspeilet", troer jeg er ikke uheldigt. Fanden finder en Dag paa Noget, som han har en stor Fornielse af, han skaber et Speil, der har den Egenskab, at alt Smukt og Herligt der afspeiler sig deri kryber sammen og bliver smaat, [overstr: og gaaer der] men hver Feil og Svaghed voxer og fremtrder. Gaaer der en god Tanke igjennem et Menneske-Bryst, da farer der et Griin gjennem Speilet. Efter at Jorden har afspeilet sig flyver Fanden op mod Himlen, for at Gud og Englene kunne sees deri, men da griner / Speilet meer og meer altsom det nrmer sig Himlen, saa at det zittrer og falder Djvlen ud af Hnderne, det styrter mod Jorden og slaaes i millioner Stykker, hver af disse flyve Folk i inene og da er det de faae ie mere for det Svage end det Fortrffelige, kommer der en Splint i Hjertet da bliver det Grine-Mennesker, der kun grine, og det af Alt! - Nu kommer Historien i Eventyr, hvorledes Sligt fremtrder og hvorledes kun ved at grde dybt og skue ind i Guds Natur, Glasstumpen grdes ud! - Det andet er et Eventyr om "Hyldemoer". - Jeg troer, og det vil glde mig om jeg har Ret, at jeg er kommet paa det Rene med at digte Eventyr! De frste jeg gav, vare jo meest ldre jeg havde hrt, som Barn og som jeg, efter min Art og Maade, gjenfortalte og omdigtede; de jeg selv skabte: f Ex: den lille Havfrue, Storkene, Gaaseurten & vandt imidlertid meest Bifald og det har givet mig Flugt! nu fortller jeg af mit eget Bryst, griber en Idee for den ldre - og fortller saa for de Smaa, medens jeg husker paa at fader og Moder tidt lytte til og dem maa man give lidt for Tanken! - Jeg har en Masse af Stof, mere end til nogen anden Digte-Art; det er tidt for mig, som hvert Plankevrk, hver lille Blomst sagde, see lidt paa mig, saa skal min Historie gaae op i Dig og vil jeg det, saa har jeg Historien! -

De sprger mig om Ahasverus og jeg kan fortlle at jeg er avanceret til Luther, altsaa mod Slutningen af fjerde Afdeling; men fr langt ind i 1844 bliver jeg neppe frdig; noget af det Heldigste, troer jeg, er Colombus, det vil endsaa, som Brudstykke kunne lses og blive forstaaet, medens det i den hele Digtning selv er meget indgribende. Fra Kjbenhavn har jeg kun faae Nyheder, Den unge Wiehe deputerede forleden, som Jrgen i Erik og Abel, der blev hysset lidt, men jeg troer han har meget Talent. ehlenschlger har taget sit Lystspil Garrick tilbage fra Theatret, det bliver ikke opfrt, derimod gives snart Erik Glipping. / Holst arbeider paa nogle sicilianske Noveller og Hertz, troer jeg overstter Noget efter Calderone. - Hvad Nys-Livet angaaer, da har jeg i dette ieblik kun vret her i to Dage og igaar (Sndag den 19) var det Thorvaldsens Geburtsdag, han var srdeles livlig og havde fuldendt et smukt Basrelief: Architecturen og Billedhugger Kunsten; mange Fremmede havde vi igaar til Bords og om Aftenen Komedie oven paa, der spilledes Heibergs Vaudeville: Intriguen i Skolen, De veed jo nok hvorledes slig privat - halv Comedie er! - Baron Stampe havde skrevet to Viser, Setoft een; jeg maatte i al hast ogsaa lave noget og gav en Vise til at gaae fra Comedien til Spisebordet. Jeg havde halvveis gldet mig til at trffe Dem og Hauch, men det har vel vret for lang Vei paa denne Aarstid. Maleren Bunzen er herude og fuldender et Maleri: "Nys", det er den gamle Gaard seet fra Haven, saaledes at man har Thorvaldsens Atellier og ham selv med der staaer for at give Svanerne Korn; Baronessen vandrer mellem Blomsterne. Jeg har et Vrelse med smuk Udsigt ud over Prstbugt! det er ganske interessant at see det efteraarlige Hav og de sorte, halv i Taage indsvbte Skove. Alt til Morgen har jeg vandret langs Stranden og faaet mig en smuk Efteraars Bouquet af Slaaen, Berberitser og vilde Rosengrene. Jeg bliver her en 8 a 10 Dage og tnker at faae lidt bestilt, i det mindste skrevet et Eventyr eller en ny Scene i Ahasverus! siig til Hauch at jeg lnges utroelig efter hans nye Roman; jeg veed den bringer mig ind i en frisk levende Natur og i denne kan jeg selv fde nye Tanker! - Bring Boyesens mine venlige Hilsener! - I dette ieblik fik jeg Brev fra Stockholm, en Skrivelse fra Frederike Bremer, hun hilser Dem! altid sprger hun til Deres Musa; selv har hun fuldendt end ny Bog der er udkommet i disse Dage! hele hendes Vsen og Characteer, synes mig, i den senere Tid at have taget en dyb religis / Retning. Dette hendes sidste Brev handler imidlertid meest om Jenny Lind! - Ja hun er ogsaa en Perle! jeg har nok aldrig talt med Dem om hende. Hun er ikke saa stor Sangerinde, som Malibran, men slutter sig dog til hende, og er endnu strre som Skuespillerinde! hun er det elskeligste Barn jeg har kjendt, hun syntes mig, i privat Livet, en fordlet Cendrillon; hr nu hvad Frederike Bremer skriver om hende. - "Ja, De maa ikke troe at De i Kjbenhavn frst har opdaget hendes Vrd, hendes Kraft til at henrive. Hun har, fra det frste ieblik hun her optraadte paa den lyriske Scene vret det svenske Publicums Yndling. Blomster regne ned for hendes Fdder, ja Vers, selv Friere! hun indtager ligesaa meget Fruentimmerne som Mndene ved sit bly, naturfriske behagelige Vsen. Hun er en mangfoldigt riigt begavet Natur. Gud bevare hende! - Jeg har altid havdt en Svaghed for hende og vret ligesom Alle her, indtaget i hendes underfulde Gave, som Sangerinde og Skuespillerinde. Vil De see Jenny Linds ie lyne og hele hendes Ansigt og Vsen gjennemstraales af Gldens og Indskydelsens Skjnhed, saa tal med hende om hendes Kunst, om det Skjnne og Uskyldige i den, om dens velgjrende Virkning paa Menneskesjlene. Men vil De see det Dybeste og Skjnneste, saa tal med hende om Religionens hellige Lre, om Guds Naade og Villie, om Alles lige Vrd og Ret for ham, om hans Aabenbarelse i Christus, om alle Menneskers Bestemmelse, - see da Taarer af Glde og Bevgelse, strmme ned over det unge Ansigt, med det barnlige Udtryk og iet straale saa fromt og stort, da - da er hun skjn! -" - Jenny L, er, maa jeg tilfie, ved frste Mde grim, men tal med hende - og hvert Ord Frederike Bremer har sagt er Sandhed! - men jeg har alt talt for meget om hende! - Misforstaae mig ikke, hun er - forlovet! - Hils Deres kjre Kone! Deres trofast

hengivne H.C. Andersen

[Tilfjelse i marginen sidste side:] Faaer jeg snart Brev? Fra Jenny L fik jeg forleden.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 191-94)