The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. november 1843
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d 15de Novbr. 1843.

Kjre Andersen!

Deres fire sidste smaa Brn har besgt mig med Hilsen fra Dem og bedet mig snart skrive "saa skulde jeg faae et langt langt Brev igjen" - tilfiede Svaneungen (han, som fr hed den grimme lling og som jeg af dem alle bedst kan lide) [.] Det var nok paa egen Haand; for den lille fromme Unge (som De har kaldet Engelen) rystede sit gule Lokkehoved og sagde: "ikke lyve, Broer Svane! - det talte Fader ikke om, og Brn som lyve, brer jeg ikke til Vorherre, og han kysser hverken dem eller deres Blomster". "Har Fader ikke sagt det saa har han dog tnkt det, og det kommer ud paa Eet," meente Svanen, og deri gav "Nattergalen" ham Ret, og beredte sig paa Keiseren af China, som hvor stor en Chineser han saa var, dog havde forstaaet alle Nattergalens Tanker, uden at den frst behvede at sige eller synge det paa Chinesisk. Og hvad Fader tnkte, maatte Broder Svane bedst vide, som i Grunden var en af Faders egne Tanker og den der lignede ham selv allermeest. Snurrerum! - raabte "Guldtoppen" (som De har givet Saffians Bolden til Kjrest) [.] Hvad Fader tnker eller ikke kommer Ingen af Jer ved, om det aldrig var saa smukke Tanker han havde, kunde de jo komme for Skade og falde i Tagrenden og tilsidst komme i Skarnfjerdingen, og hvad var der saa ved dem, saa maatte man jo lade dem ligge der og aldrig mere bryde sig om dem, om man aldrig havde havt dem saa kjr. "Bedre er det da heller ikke gaaet Fader med Saffiansbolden" - tilfiede Toppen og snurrede hen ad Gulvet - "og det var dog ligesaa godt en af hans Tanker i Grunden, som den grimme lling der nu aldrig kan see afspeilet sig i Kanalen, siden den har gjort den vigtige Opdagelse, at den ikke var en Rendestensnadrer". Saaledes blev Toppen ved, og sandt at sige; den Unge syntes mig havde ikke saa vakkert et Gemyt som de andre. Den jeg bedst kunde lide var som sagt Svanen ogsaa for hans Godmodighed; for han blev slet ikke vred over Toppens Uartigheder, men krummede den lange Hals og nikkede venlig til mig: "vi forstaae nok hinanden" - sagde han - "og skriver ikke Fader et langt og meget morsomt Brev, vil jeg vre den grimme lling igjen." - Hvorledes gaar det med Ahesverus? hvad lever De og den kjbenhavnske Verden i? Nyt fra Sore vil jeg ikke tage mig paa at fortlle, allerhelst da det Nye, der skulde komme, endnu ligger i et uspraaet g, som Skjbnen i mange Skikkelser ruger paa og hvoraf en nye Phnix skulde udklkkes, hvis det kunde lykkes[;] men om vore eller vore Brnebrns ine skulde have den Fornielse at see det er aldeles uvist. Mine Brnebrn tr dog neppe gjre sig Haab derom; Jeg vil derfor selv haabe det Bedste. Forresten gjr jeg mit Testamente ): besrger Udgaven af samlede Skrifter, som jeg ikke sender mine gode Venner, deels fordi de allerede kjende dem og deels fordi jeg ikke dertil har betinget mig de forndne Exemplarer. Noget nyt Arbeide af Betydenhed har jeg i det sidste Aar ikke kunnet tnke paa for Directorsager. Dog var jeg i nogen betydelig Grad frugtsommelig, fik jeg nok Tid til Nedkomsten. Den frste Omstndighed br nemlig altid gaae forud. Lucie beder mig takke Dem for den Fornielse, hun har havt af Deres Eventyr. Hun [fandt] "Engelen" barnlig og gemytlig. Conversationen mellem Bolden og Toppen har moret hende meget; men hun siger, at hun ei kan komme ind i, at det skulde vre at foretrkke som Toppen at blive forgyldt, for at den kunde skinne hver Dag, medens den fik Pidsk- det blev en Hofmands-Glde. - Heller flyve et Par Gange begeistret i Vejret som Bolden og lade sig levende begrave efter det stille Otium i Tagrenden! llingens Naturliv og huuslige Liv finder hun ganske fortrffelig udfrt; men i det Hele holder hun dog aller meest af "Nattergalen", hvis gemytlige Personlighed ogsaa srdeles tiltaler hende. Alt det har hun bedet mig sige Dem og med min egen bringe Dem hendes hjertelige Hilsen

Deres hengivne B.S. Ingemann

[Udskrift:] S.T. Hr H: C: Andersen i Kibenhavn Hotel du Nord frit

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (290)