The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. august 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Bregentved den 5 August 1843.

Kjre Ingemann!

Nu er jeg atter ikke langt fra Dem! min Sommer-Flugt gjennem Fyen er tilende og jeg lever paa det smukke Bregentved, men med Lngsel i Hjertet efter at flyve ud i Verden! - Naar man har smagt det jordiske Brd vil det himmelske ikke ret smage, staar der i Bibelen og jeg maa tid anvende det paa mit Hjemme og Ude. - Jeg sagde Dem nok i mit fynske Brev hvor smukt jeg fandt det paa Langense, det var denne gte danske Skov-Eensomhed; Holstenshuus frembyder en ganske anden Natur, et heelt udstrakt Panorama; man seer Fyen i Fugleperspeciv, hele Als begrndser Horizonten og man har stersen foran sig; hver Morgen og Aften sad jeg der, saae ud over det udspndte Vand, og lngtes efter at flyve bort; det eneste der trstede mig var Tanken om at jeg Gud vre lovet, dog ikke er en Grnlnder, og maa leve og de der. Hjemvee er vist nok en slem Syge, men De kan troe, Udvee er det ikke mindre!

Fra Holstenshuus tog jeg til det stille Glorup, hvor jeg ret har faaet arbeidet en Deel! den gamle Greve lever i Sommer meget eensom, jeg havde der, som jeg ret nskede, hel Dagen indtil Klokken 5, at arbeide i, jeg skrev en stor Deel af fjerde Afdeling i Ahasverus; det gaar mig forunderligt med dette Arbeide, omtrent som Skattegraverne, jeg har som de, synes mig, stundom en lykkelig Midnats Time, hvori jeg troer at have hvet det rde Guld, men jeg har igjen ofte Dagtimer, hvori dette Guld synes mig dde Stene, fattigt, ja aldeles intet! det er slet ikke det jeg vilde, slet ikke det, jeg troede at give! - Kjender De disse Qvaler?

I Mandags forlod jeg Fyen og kom Dagen efter her til Bregentved; igaar vare vi til Begravelse paa Gisselfeldt; det var af en egen Virkning at gaae efter Kisten i det smukke Sommerveir, gjennem den solbelyste Skov og hre Basunerne; jeg flte mig afficeret der ved, men tillige opfyldt af en brndende Livslyst! det er mig skrkkeligt at skulle ligge i den vaade Grav, med al den tunge Jord paa sin Kiste! jeg elsker Livet, og Livet er at tumle sig, flyve med Jernbane Flugt afsted rundt om Jorden, man kommer tids nok ned i den!

I Ringsted, da jeg i Mandags Nat indtraf med Dilegensen mdte jeg Rector Boyesen, vi fik talt sammen og saa fli han afsted til Kjbenhavn. Hils ret hjerteligt Deres kjre, gode Kone, jeg haaber at hun i Sommer samler saa mange Krfter at hun til Vinter kan begynde at tnke paa en Foraars Reise; den vil dog vre hende den bedste Medicin; det at reise er Medeas Drik, som gyder friskt Blod i Aarerne. Naar De seer Hauchs da bring dem mange Hilsener fra mig! jeg har stor Lngsel efter hans nye Roman; Guldmageren og en polsk Familie have begge i hi Grad interesseret mig! - En ny Roman dykker ogsaa op i min Tanke, men jeg maa nu frst have Ahasverus ud i Verden, Gud veed hvor langt han kommer til at vandre, Kjbenhavnerne slaar ham vel strax ihjel, i det mindste forsge de derpaa!

Deres Idee at give os en Samling Folke-Viser, som Vignet til hver dansk By, tiltaler mig i hi Grad, en poet og en vates er jo eet, troe derfor min Spaadom, denne ny Bog bliver den Rune, som staaer lngst og tydeligst paa Deres Grav.

Fra Beskow har jeg faaet Brev, han sender Dem Hilsen; han er for ieblikket paa Reise i Udlandet og gaaer rimeligviis fra Tydskland til Paris.

Jeg bliver omtrent en Uge endnu her paa Bregentved, men meget faaer jeg nok ikke bestilt, dog saa gaaer det raskere fra Haanden naar jeg kommer i Ro, det vil sige i Ro med mig selv, thi endnu gaaer mit Farti jo paa den hie S. - Lev nu glad og vel i Deres Skov-Eensomhed og lad os snart hre Sangen om Byerne paa de grnne er!

af ganske Hjerte Deres hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Bregentved den 5 August 1843.

Kjre Ingemann!

Nu er jeg atter ikke langt fra Dem! min Sommer-Flugt gjennem Fyen er tilende og jeg lever paa det smukke Bregentved, men med Lngsel i Hjertet efter at flyve ud i Verden! - "Naar man har smagt det jordiske Brd vil det himmelske ikke ret smage", staar der i Bibelen og jeg maa tid anvende det paa mit "Hjemme og Ude". - Jeg sagde Dem nok i mit fynske Brev hvor smukt jeg fandt det paa "Langense", det var denne gte danske Skov-Eensomhed; "Holstenshuus" frembyder en ganske anden Natur, et heelt udstrakt Panorama; man seer Fyen i Fugleperspeciv, hele Als begrndser Horizonten og man har stersen foran sig; hver Morgen og Aften sad jeg der, [overstr: og] saae ud over det udspndte Vand, og lngtes efter at flyve bort; det eneste der trstede mig var Tanken om at jeg "Gud vre lovet", dog ikke er en Grnlnder, og maa leve og de der. Hjemvee er vist nok en / slem Syge, men De kan troe, "Udvee" er det ikke mindre!

Fra Holstenshuus tog jeg til det stille Glorup, hvor jeg ret har faaet arbeidet en Deel! den gamle Greve [overstr: der] lever i Sommer meget eensom, jeg havde der, som jeg ret nskede, hel Dagen indtil Klokken 5, at arbeide i, jeg skrev en stor Deel af fjerde Afdeling i "Ahasverus"; det gaar mig forunderligt med dette Arbeide, omtrent som Skattegraverne, jeg har som de, synes mig, stundom en lykkelig Midnats Time, hvori jeg troer at have hvet det rde Guld, men jeg har igjen ofte Dagtimer, hvori dette Guld synes mig dde Stene, fattigt, ja aldeles intet! det er slet ikke det jeg vilde, slet ikke det, jeg troede at give! - Kjender De disse Qvaler?

I Mandags forlod jeg Fyen og kom Dagen efter her til Bregentved; igaar vare vi til Begravelse paa Gisselfeldt; det var af en egen Virkning at gaae efter Kisten i det smukke Sommerveir, gjennem den solbelyste Skov og hre Basunerne; jeg flte mig afficeret der ved, men tillige / opfyldt af en brndende Livslyst! det er mig skrkkeligt at skulle ligge i den vaade Grav, med al den tunge Jord paa sin Kiste! jeg elsker [overstr: ret] Livet, og Livet er at tumle sig, flyve med Jernbane Flugt afsted rundt om Jorden, man kommer tids nok ned i den!

I Ringsted, da jeg i MandagsNat indtraf med Dilegensen mdte jeg Rector Boyesen, vi fik talt sammen og saa fli han afsted til Kjbenhavn. - Hils ret hjerteligt Deres kjre, gode Kone, jeg haaber at hun i Sommer samler saa mange Krfter at hun til Vinter kan begynde at tnke paa en Foraars Reise; den vil dog vre hende den bedste Medicin; det at reise er Medeas Drik, som gyder friskt Blod i Aarerne. Naar De seer Hauchs da bring dem mange Hilsener fra mig! jeg har stor Lngsel efter hans nye Roman; Guldmageren og en polsk Familie have begge i hi Grad interesseret mig! - En ny Roman dykker ogsaa op i min Tanke, men jeg maa nu frst have Ahasverus ud i Verden, Gud veed hvor langt han kommer til at vandre, Kjbenhavnerne slaar ham vel strax ihjel, i det mindste forsge / de derpaa! -

Deres Idee at give os en Samling Folke-Viser, som Vignet til hver dansk By, tiltaler mig i hi Grad, en poet og en vates er jo eet, troe derfor min Spaadom, denne ny Bog bliver den Rune, som staaer lngst og tydeligst paa Deres Grav.

Fra Beskow har jeg faaet Brev, han sender Dem Hilsen; han er for ieblikket paa Reise i Udlandet og gaaer rimeligviis fra Tydskland til Paris. -

Jeg bliver omtrent en Uge endnu her paa Bregentved, men meget faaer jeg nok ikke bestilt, dog saa gaaer det raskere fra Haanden naar jeg kommer i Ro, det vil sige i Ro med mig selv, thi endnu gaaer mit Farti jo paa den hie S. - Lev nu glad og vel i Deres Skov-Eensomhed og lad os snart hre Sangen om Byerne paa de grnne er!

af ganske Hjerte Deres hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 187-90)