The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. juli 1843
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 104. Fra Henriette Wulff. Rolighedsdal d. 28d July 34 [c: 1843].

Tak kjreste Andersen for Deres Brev fra Glorup; jeg har lnge lngtes efter at skrive Dem til, og sad just her i Forgaars for at vilde tilfredsstille dette nske, da jeg saa levende tnkte paa Dem, hvad De vilde sige om slige Regndage, Vandet skyldede ned, saa jeg nr var svmmet bort, Chr: havde Vagt, og jeg sad i min Eensomhed, og lngtes efter alle gamle Venner, da tnkte jeg: dette Vejer, det er ret Vand paa Andersens Mlle, han kan jo ret have Grund til at vre bsse paa vores Klima; jeg var ogsaa bss paa det, og vilde just trste mig, og opvarme mig lidt ved at skrive Dem til, da i det samme Ida holdt for Dren, hun vilde have mig til Byen; men nu sidder jeg atter her i Soelskin og dejligt Vejer, og glder mig ved at passiare lidt med Dem, gode Andersen! Nok engang tak for Deres venlige Brev, og fordi De udvikler mig Ahasverus, som De har gjordt det for Rachel for Alex: etc: Som De der fremstiller Deres idee kortfattet, finder jeg den meget skjn; kan jeg fastholde den saaledes ved Udfrelsen, hvoraf Enkelthederne jo ere meget smukke, som jeg altid har sagt, saa kan jeg jo ende med at gjre mig Ahasverus til Ven, eller hvad der er Mere - Dem , thi De er dog halvt om halv min Uven, fordi jeg ikke seer den med Deres jne. Men hr Andersen, jeg frabeder mig atter paa det indstndigste, at De kalder mig en Kjbenhavner , det er jo i den Betydning, vi tager det, det strste Skjelsord, De kan give mig. Giver De mig tredie Gang den Benvnelse, fordrer jeg Dem ud Signor! Det Bedste for alle tre Parter var jo, at jeg ikke allene forligede mig med Ahasverus, men fandt endogsaa Behag i ham, og efter denne kortfattede Udvikling er jeg det nrmeste derved, jeg endnu har vret. Nu lnges jeg ret efter at hre hvad De har fuldkomment frdigt, maaske skeer den fuldkomne Forsoning, ja at det bliver til noget meget Bedre, Gud give jeg maatte komme til at holde ligesaa meget af den, som De selv, kjre gode Andersen; De forstaaer mig jo, jeg mener det virkeligt saa godt og venligt. - Mens De flagrer om fra Sted til Sted, som en Bie og samler Honing, sidder jeg stille og rolig her i min lille Dal, morer mig meget med at bade mig i Stranden, sejle paa det kjre skjnne Hav, tale med mine Venner, og skrive til dem der ere borte. Fra Norge har jeg haft et langt Brev fra William,1438 en meget detailleret Beskrivelse om deres Rejse gjennem det indre af Landet. Da de passerede Fielegeld1439 laae hj Snee deroppe; det har vret i det Hele en meget interessant, men ogsaa en meget besvrlig Rejse, dog har Oehlenschlger udholdt det Alt meget godt, og befinder sig nu herligt hos sin kjre Datter paa Steen. Veed De at Orla Lehman er bleven forlovet med Frk: Puggaard1440 i Rom? Som en Modstning til denne meget : liberale Forlovelse, staaer den i disse Dage saa meget omtalte med Kejserens Datter og Prinds Friedrich af Hessen,1441 den hrer De naturligviis meget om, i den Kreds De lever i dette jeblik; men abastanza1442 herom! Heiberg's Critik De taler om, har jeg ikke seet, og saaledes gaaer det de Fleste, Andersen, saa det af den Grund, som af alle Andre, jo gandske er det Samme hvad han siger. Tak for de venlige Hilsner til Alle mine Kjre. Ida venter daglig sin Mand fra Fhr, hun hilser Dem venligst, og Chr: omfavner Dem af sit gandske Hjerte. Henrik er paa Nyse for jeblikket, der maa De tage over og besge ham, jeg veed vist det vil glde ham og min sde Elise ogsaa; det er to kjrlige gode Vsner, der ret fortjne at holdes af, de skjnne saa oprigtigen derpaa. Tael i al Stilhed lidt venligt om mig med Elise, jeg veed det vil glde hende at tale om mig, med Een, hun veed der holder af mig. Tak fordi De har laant mig Prutz's1443 Digte, de ere overordentlig smukke, som Poesie betragtet, og Tendensen har jeg jo ikke Noget imod. Naar De har faaet dette, skriver De mig jo til, det glder mig saa oprigtigt at faae Brev fra Dem, og De siger mig da, naar De kommer hjem, at jeg kan glde mig dertil, thi det kunde jo hnde, at jeg ikke havde saa lang Tid at vre med Dem her; troe ikke jeg mener at de, nej, jeg kunde jo flyve bort med Storkene, mener jeg kun. Nu Farvel kjre gode Andersen, snart hrer jeg fra Dem, at De har det godt, og tnker lidt paa Deres sempre fedele Sorella.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost