Dato: 20. maj 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

110. Til Jonas Collin. Dysseldorff den 20 Mai 1843.

Min kjære faderlige Ven!

De seer af Stedets Navn ovenover at jeg er Dem nærmere og endnu i Dag gaaer det med »Eilwagen« end mere mod Norden; først fra Hamborg, havde jeg tænkt paa at skrive hjem, men mit Hjerte er saa fuldt, jeg trænger til at meddele mig og til hvem kan jeg det bedre end til Dem! - De veed jeg forlod Paris den 8 Mai, og det var sandelig med ømt Hjerte jeg reiste bort; thi Landsmændene jeg denne Gang traf der, vare Alle elskelige, fortræffelige unge Mænd og de fleste meget begavede Mennesker der havde Sands for Livet og Kunsten udenom, dernæst den mage­løse Modtagelse, jeg havde fundet hos de Franske, Gud- maa vide hvad det var hos mig, der strax tiltalte disse; De veed af mit sidste Brev at ogsaa Lamartine har været mig særdeles god og opmærksom, ligesom Rachel, David, Dumas etc -jeg følte mig ikke længer [en] Fremmet, mit Sind blev let, min Aand høiere, langt mere end den kan være det i Hjemmet. I Selskab med den unge Gottschalk og Blom har jeg gjort Reisen fra Paris og lige til Bonn; vi gik over Stratsburg og derfra til Heidelberg, denne var den første tydske Stad vi overnattede i; da jeg om Morgenen gik ud, og kom forbi en Boglade, var Christianis tydske Udgave af min Bazar een af de første Bøger, som faldt mig i Øie, jeg betragtede det som, en venlig Hilsen i det nye Land jeg var traadt ind i; paa Posthuset hvorhen jeg havde bedet vor Legation i Paris sende alle Breve der muelig indtraf den Dag jeg reiste, fandt jeg flere Breve - alle fra Tydskland og en stor Bogpakke fra Vieweg i Braunschweig, han sendte mig de første Ex­emplarer af»H. C. Andersens sämtliche Werke«, der indeholdt Oversættelsen af Bazaren og det den abrahamske, der er langt bedre end den af Christiani; mine samlede Skrifter komme ud paa tydsk i det bekjendte Bibliothek ausgewählter neuer Romane des Auslands hvori Bulver, Boz og Maryat har gjort Begyndelsen; mine Skrifter blive nok 17 Bind. Jeg blev meget glad, følte endogsaa at jeg var anderledes hjemme end i det Land jeg forlod, hvor kun mit Navn er en Klang hørt af nogle Faae, om endogsaa disse ere de bedste. - Jeg gav strax Blomm, der kommer tid­ligere hjem end jeg, eet Exemplar til Deres Datter, Ingeborg, De vil see hvorledes denne Udgave tager sig ud og Deres Datter vil finde sit Navn deri mellem Dedicationerne. I Frankfurth blev jeg tre Dage i det Pecke­lin og den danske Consul Mumm (et af de rigeste Huse i Byen) holdt paa mig og viiste mig den største Gjestfrihed, jeg blev ordentligt gjort afkan De troet Madam Homberg, Davids Søster, fortalte mig hvorledes Folk i Kjøbenhavn da hun sidst var der og havde sagt at jeg i Tydskland var den. berømteste og meest yndede danske Digter, mine gode Landsmænd havde bedet hende for Guds. Skyld ikke lade mig høre sligt, da jeg ikke kunde taale det! - Jo det kan jeg nok taale, thi [jeg] har Gud være Lovet Forstand nok til at vide hvorledes jeg skal dividere min Størelse. Hos en Boghandler her i Frankforth hvor jeg kjøbte to forskjellige Udgaver af min »Billedbog uden Billeder«, sagde Boghandleren, som ikke kjendte mig; "ja det er en Bog, som kjøbes meget, jeg har i Messetiden solgt hen ved 800 Exemplarer!«jeg spurgte ham om han havde Viewegs, Udgave af de samtlige Skrifter, men han havde ikke faaet: den: »Det vil blive en god Handel for Vieweg !« sagde han, »Andersen er een af vore første Digtere!« - Det morede mig! Paa Rhinreisen hørte jeg at Freiliggrath, De veed han er én af Tydsklands berømteste Lyriker, levede i Sommer i den lille By, St Goar; jeg steeg derfor af Dampskibet, da vi naaede denne By for efter to Timer at gaae med et andet Skib videre, naar jeg havde seet Freiligrath. Jeg kom ind i en rig, hyggelig Stue, hvor jeg mellem en Mængde Portrætter strax kjend[t]e Thorvaldsens og Øehlenschlægers; med et meget koldt Ansigt saa Digteren paa mig, da jeg sagde jeg for hans Skyld var steget i Land, jeg maatte hilse paa ham! han spurgte mig hvem; jeg var, jeg sagde mit Navn, og De skulde have seet hvilken Glæde, han blev ganske rød, Taarene kom ham i Øinene, han var lyksalig som jeg kun har seet faae ! - Vi vare strax gamle Venner! - Han fortalte mig at han for 1½ Aar siden var gift og at jeg havde bidraget til at hans Brud kom ham i møde! Freiligrath kan fortreffeligt Engelsk, som De vist har seet af hans Oversættelser, hans Kone, en ung riig Dame, fik engelske Bøger at laane af ham, det var det første Baand mellem dem; hun bad ham en Dag om et nyt engelsk Værk, og han sendte hende min Bog: »Nur ein Geiger«, der gjorte et saa mægtigt Indtryk paa hende at hun skrev ham til, det var hendes første Brev og saa kom de i Brevvexling! - Da han siden skulde hente hende som Brud, fandt han hende i Taarer og hvorover? Hun havde læst mit Eventyr: Den lille Havfrue! »Atter Andersen!«udbrød han, »den Digter griber jo ind i mit Liv!« kort efter læste han i tydske Aviser at jeg var paa Reisen til Orienten og han skrev da et Digt til mig, men som ei blev fuldendt, jeg fik en Strofe der af i mit Album og han sagde nu skulde Slutningen komme til og optages i hans nyeste Værk. - Gid De havde hørt og seet den Glæde som mit Besøg vakte i denne lille Kreds; den unge Kone var lyksalig, Borgemesteren i St Goar, een af mine store Velyndere, blev hentet for at drikke et Glas Maitrank med mig. Freiligrath havde i den sidste Tid i en udvalgt Kreds her læst høit O T og Improvisatoren, det halve St. Goar kjendte mig! som en Drøm fløi de to Timer hen jeg var her Freiligrath bad mig tilbringe et følgende Aar nogle Maaneder hos sig, han talte om vor Litteratur om Øehlenschlager, Heiberg og Carl Bernhard, talte om mine Forhold, som han havde en Slags Forestilling om, vidste at jeg slet ikke var erkjendt hjemme, at man peeb af mine Stykker, rev mig ned i Blade og Tidsskrifter, at jeg i det høieste gjalt for en Poet med Talent, men at det var Alt og beklagede min Stilling, men bad mig huske hvilken Betydning jeg havde i Tydskland, hvorledes jeg her blev forstaaet, elsket og skattet. - Han viiste mig derpaa i det nyeste Conversations Lexicon af Brockhaus, hvorledes det samme blev udtalt og hvor lidt gunstigt den bedre Deel af Tydskland dømte om mine Landsmænds Opførsel mod mig! - Dog De, min faderlige, sande Ven, vil kunde gaae ind i mine Følelser, om De end har andre Tanker om mig som Digter end Tydskland. Freiliggrath sagde mig at han "ellers endnu aldrig havde seet et tydsk Angreb mod mig, men at jeg ogsaa maatte være forberedt paa et saadant enkelt kunde komme just fordi mit Publicum her var saa stort, men selvom et saadant engang mødte, vilde hundrede Stemmer hæve sig; hjemme hæver sig aldrig een.

Dog jeg trætter Dem nok, men jeg trænger til at udtale mig, i denne Opbrusen af Glæde og Smerte ved Tanken om det Hjem jeg gaaer til, de Kampe jeg endnu maa prøve! ikke store, og stolte, men Smaalighedens beeske Angreb, Ligegyldigheden rundt om mig!

I Bonn steeg jeg atter i Land for at besøge den gamle Arndt; han til­talte mig paa svensk, det Sprog kunde han; hvor den Gamle er Fyr og Flamme, Mildhed og Hjerte! »saa seer jeg dog Andersen før jeg døer!« sagde den gamle Mand, holdt mig fast i begge Hænder og sagde, hvad jeg endnu aldrig har hørt! "De har et sandt Digteransigt! De seer ud, som et Barn og som en Mand!" - Som vi sad kom en yngere Herre ind, det var Digteren Geibel fra Lübeck, De veed ham, Kongen af Preusen har givet en aarlig Pensjon; han var indbudt af Freiligrath at tilbringe Sommeren i St Goar og reiste nu derhen. Ogsaa kun to Timer nød jeg her, og saa gik det mod Køln og Dysseldorf hvor jeg kom i aftes og hvor den rige Kunst­handler Buddeus.har modtaget mig med stor Forekommenhed. Buddeus agter at udgive i et Pragt-Billedværk Lykkens Kalosker af mig, Spechter gjør nok Tegningerne, han bad mig i Hamborg tale med ham derom og med Abrahams om den tydske Oversættelse; Lad Eduard forudmed[d]ele A derom -. Jeg vilde herfra have lagt Veien hjem over Weimar hvor Fru Göthe venter mig og derfra over Leipzig for at besøge Clara Schumann og Mendelsohn, men jeg har alt modtaget Hyldest og Venskab nok til at gaae en kold Luft imøde, jeg vil ved at lægge Veien lige hjemad nu kunde komme hjem med 100 Rdlr til at begynde med og det er nok det fornuftigste (De finder maaskee det er det fornuftigste i dette Brev -) jeg gaaer altsaa iaften til Osnabrück og derfra til Oldenburg hvor jeg vil blive modtaget med Jubel. De veed vel, af et Brev jeg skrev fra Paris, at jeg der, strax efter min Ankomst modtog en Skrivelse fra en Dame i Oldenburg, som i høieste Grad hørte til mine Beundrere om jeg vilde lægge Veien hjem over Oldenburg og besøge hende og hendes Mand, Hofrath von Eisen­decker, eller om jeg gik over Bremen da at underrette dem derom, de vilde da reise til Bremen for at hilse paa mig; jeg gaaer nu, efter at have faae[t] tre meget smukke Breve, der hen, jeg har aldrig seet denne Familie, de ikke mig, det. er et Eventyr! i Bonn fandt jeg et Brev fuldt af Glæde over at jeg kom og at jeg i Oldenburg vilde finde flere fra Bremen, der vilde indtræffe der for at glæde sig ved at være sammen med mig! - O Gud min kjære, gode Fader, hvor blød er jeg ikke om Hjertet ved al denne Kjærlighed, hvor taknemlig er jeg ikke den gode Gud for hvad han har givet mig - o han give mig Mod og Styrke at udholde. og virke hjemme, hvor man ikke kjender mig, hvor de Fleste ikke kunne eller ikke ville forstaae mig og kun gjøre mig ondt! - I Hamborg haaber jeg at finde Brev fra Dem, efter at have modtaget dette, skriv post restante. Agnete; er vel pebet ud? Comedien i det Grønne ikke givet? Hils Fru Heiberg og tak hende for Agnete. Hils dem Alle hjemme.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost