The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 19. maj 1843
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d. 19 Mai [1843]

Den Sjette, samme Dag som De skrev Deres sidste Linier til Fr. Lsse modtog jeg Deres foregaaende Brev. De har jo havt det herligt i Paris, ja denne Reise maa ret have vret en Forfriskning for Aand og Sind som jeg nsker Dem en lang Efternydelse af. Det maa have noget uendeligt tiltrkkende at gjre saa mange begavede Menneskers personlige Bekjendtskab for mig har en ret interessant Personlighed noget virkeligt Fortryllende, det giver mine Livsaander en jeblikkelig Ruus, der kun maa vre forskjellig fra den Physiske ved at den ingen Slaphed efterlader. Jeg har efter Deres Beskrivelse dannet mig et Billede af Rachel , som jeg ret nskede at see med legemlige ine, isr paa Scenen. Tragedien og de ldre borgerlige Skuespil have altid vret den Green af Skuespilkonsten der har tiltalt mig meest, de sidste ere jo saa godt som forviiste fra Scenen derimod var jeg ifjor Vinter 3 Gange tilstede ved Opfrelsen af de frste. Fr. H'ndash;s Stemme er mig for spd i en nordiske Tragedie, hendes Mimik for sydlandsk lidenskabelig isr hvad hendes Ansigtsbevgelser angaae, men Tragedien er jo heller ikke hendes egentlige Sphere som den er Rachels. Gid jeg kunde see hende, jeg mener Rachel, som Phedra gjengive den dybe Sjlesmerte saaledes som kun kraftige Naturer fle den, i denne ligger der noget Forfriskende og Hvende ligesom der ligger noget Slvende hos dens forkjlede Halvsster: Sentimentaliteten. En Sygelighed hvorfor vor Tidsalder dog mere og mere faar jnene op. Siden jeg saae Mulatten har jeg kun besgt vort Theater eengang. Skuespillet er en for kostbar Forlystelse i min Stilling, den Aften var jeg i en Venindes Plads, saae en Entree og et Par Lystspil, jeg morede mig godt men flte dog at Dramaturgien selv ikke er Hovedinteressen der frer mig i Theateret den tiltaler mig ikke hvor mesterlig enkelte Rollers Udfrelse, ja selv hvor hldigt hele Sammenspillet er, naar Digterens Frembringelse ikke holder fuldkommen Skridt med denne, den Nring som et lille Lystspil jeg hiin Aften saae, gav mig (det var af Arnesen og heed en Reisendes Eventyr)838 forekommer mig saa let og hverdags, saa jeg ikke fatter hvor det er muligt at den mere end eengang kan befolke Friparquettet med vore Aandsfyrster. "Je rpose mon sprit"839synes jeg maa vre hlenschlgers udelukkende Flelse, og jeg paastaar at Heiberg aldrig havde givet os sin 28de Januar840 , sin Grethe i Sorgenfri841 eller den for ieblikket saa meget omtalte trivielle Omarbeidelse af: "Dagen fr Slaget ved Marengo"842 >naar han ikke saa ofte i Theateret lod sin Aand optage lignende Middelmaadigheder. Hvad jeg her skriver har jeg ogsaa tnkt mig ved Enkeltheder af min gode Ven Andersen f. Ex. ved Opfrelsen af d. U. – paa Sproge. Om Forladelse, det er jo kun min enfoldige Mening. En Herr Hultmann843 , et net ungt Menneske debuterede med mere Theatervandthed end jeg har seet hos nogen Debutant i Arnesens Stykke og Hertzes "Amors Genistreger"844 , behagede mig som da jeg for flere Aar siden frste Gang saae det i Odense omtrent med samme Bestning af Hovedrollerne. Rosenkildes Hovmester behagede mig dog mere end Mandziuses. Hvor Wiehe var genert som Elsker. –

De er vist ret trt af at hre: Enten – Eller omtale845 ! men De slipper ikke for ogsaa at hre min Mening om den. Efter Deres Yttringer i Fr. Lsses Brev maa De ret have faaet en slem Beskrivelse over den og det synes mig dog ikke den fortjener. Man har i Almindelighed viist den Ubillighed mod dette Vrk kun at blade i det eller paa Grund af dets Strrelse kun at gjre sig bekjendt med Enkeltheder af det. Flere ere blevne saa indignerte over frste Deel at de have kastet Bogen hen naar de vare midt i denne, og have saa roligt fordmt den. Jeg har med saa spendt Opmrksomhed som det har vret mig muligt lst den fra frst til sidst, og isr frste Halvpart af anden Deel har tiltalt mig ubeskriveligt. Hovedtendentsen troer jeg er Beviset for hvorledes al sthetisk Skjnhed tilintetgjres uden den ethiske Grund, jeg har altid havt en sikker Flelse af denne Sandhed og derfor uagtet de utallige Skjnheder aldrig ret kunnet forlige mig med flere af Gethes Frembringelser fordi jeg i disse har savnet denne Forening af sthetik og Moral, saaledes gik det mig ogsaa med det ellers saa henrivende Digt af Byron som De ifjor bragte mig. Jeg gad nok seet Kirkegaard mon han er Enten – eller – Eller neppe nogen af Delene han staar vist selv (hvis det ellers lader sig tnke) midt imellem Lyset og Skyggen. –

Hvor Poul Mller har vret frisk og elskvrdig, hans Aphorismer og hans afbrudte Novelle fortrffelige846 , og hvor det er gribende, da Bettys Dd giver Hegelianeren tilbage til hans Barnetro paa Sjlens Uddelighed, jeg synes at Lsningen af disse Linier af en Mands Biographi der jo besad sin Samtids fulde Agtelse saavel som nu Efterverdenens, maatte adsprede vore unge Pantheisters Sophisterier naar de ikke vare altfor forelskede i disse, men de maa vel selv lre at fle. Viggo Lsses Bog847 er fuld af et ungdommeligt Livs Poesi og Friskhed, og rber desuden at han har anvendt sin Tid til flittigt Studium; men han er og Pantheist, eller bilder sig idetmindste ind at vret det . – Heiberg har i et af sine Intelligentsblade en Afhandling over Lyrisk Poesi, Schack Staffeldts, hvori "Winthers Digte" og Holstes: "Ude og hjemme" blive recenserte848 . H'ndash; fremstiller Staffeldt som vor frste Lyriker. Man fler at han er god mod Holst, har havt Villie til at fremhve Alt hvad der er rosvrdigt hos denne men Primitivitet har han ikke kunnet tillgge ham, men den har han maattet tilstaae Winthers tnk der skal vre saa faa Exemplarer solgt af W[inthers] sidste Digte, det rgrede mig, efter min Flelse er Winther nu en ganske anderledes Digter end Holst med samt hans mange Oplag. Den sidste havde i den korte Tid han redigerede Portefeuillen saa meget at udstte paa de stakkels Skribentinder, at den tanke absolut maatte falde en ind "han vil nok vre allene om at levere Damepoesier," thi skjndt mange af hans Digte behage mig meget forekomme dog igjen andre mig slet ikke som om de vare skrevne af en Mand. Hun er nok vred paa Skribentindernes Vegne tnker De vist, nej Holst havde alt lidt

af min Unaade inden han begyndte at skjnde , og har ikke senere tildraget sig den i hjere Grad. Man ymter

om at Heibergs Intelligentsblade muligt gaae ind det vilde jeg ikke nske, det interesserer mig saa meget at lse dem.

D: 24 Maj. Det lille nye versificerede Eenaktsstykke: "Romeo og Juliette" gjr megen Lykke849 , det skal nok egentlig parodiere Italienerne, det har man idetmindste sagt mig. Fr. Heiberg giver en Herrerolle og fortryller Alle. Man mener at det er af Hertz. Udstillingen var meget talrig iaar og der vare adskillige fortrinlige Sager hvoraf dog de fleste tilhrte Thorvaldsen et Par deilige italienske Landskaber af Catel850 behagede mig isr, dog flte jeg mig meest tiltrukken af Riedels851 : "Fiskerfamilie paa Ischia", jeg kan ikke tnke mig noget sdere end Konens og Moderens lykkelige Ansigt. Gertners Portraiter have i Almindelighed gjort megen Lykke, dog ynder man ikke den Stilling i hvilken Deres er fremstillet, jeg kan heller ikke ngte at den forekommer mig noget sgt, ligesom jeg finder det hele Portrait for fyldigt. Udtrykket i det Steentryk jeg har af Dem er roligere, der er noget alvorligere og tankefuldere i den hele Stilling, som behager mig mere, alligevel kan jeg ikke ngte at jeg desuagtet finder Gertners ret genialt opfattet, jeg kjender nok dette Ansigt hos vores gode Ven Andersen derfor interesserede det mig alligevel at betragte det, og jeg maatte flere Gange vende tilbage til det som til en gammel Bekjendt. – I vor Villa glde vi os i denne Tid ved et Besg af vor kjre Louise, der nok bliver her til Efteraaret. Den 11te havde Thea Bryllup, vi have siden havt et langt Brev fra hende og hendes Mand og en Beskrivelse over deres yndige Hjem der ret maa vre hyggeligt og som ved den talrige norske Families mange og tildeels kostbare Brudegaver endog har faaet et Prg af Elegance som det vel neppe ellers havde havt. Paa Tirsdag reiser Caroline med Dampskibet derop, af min Reise bliver desvrre Intet, da alt for Meget har modsat sig den som jeg ikke have Mod til at trodse, men det er gaaet mig meget nr

isr da jeg veed at Thea saa gjerne havde seet mig, men det kan ikke vre anderledes og saa maa Savnet jo fra begge Sider bres, lidt Mere eller Mindre gjr jo ikke saa stort i denne Verden. Opholdet i Kjbh. er bleven mig langt kjrere paa den senere Tid, mit Hlbred er bedre, og jeg har inskrnket min Omgang til faa Familier Selmers, Lsses og Lector Wilkenses852 ere de Mennesker her, som jeg blandt vore talrige Bekjendtere har funden meest Udbytte ved at omgaaes, isr kommer jeg ofte til Lsses jeg holder saa meget af dem Alle. Mit Skriveri har hvilet det sidste Fjerdingaar da jeg har havt meget travlt med et langvarigt Broderi til Berthas Confirmation, nu er det overstaaet og jeg tager imorgen en 8 Dage ud til min kjre Hanne for at overvre hendes lille Piges Daab. Naar jeg kommer hjem skal jeg vre flittig paa flere Maader. Jeg giver nogle Timer i Tydsk hos nogle unge Damer denne Opfriskede af et Sprog der engang var mig meget kjrt har fornyet Lysten hos mig til at overfre det jeg har frdigt af min nye Bog i Tydsk, (da jeg jo desvrre ikke kan fuldende den fr jeg har gjenseet Norge) saasnart jeg igjen kommer hjem fra min lille Udflugt paa Broen begynder jeg derpaa og lover mig ret megen Tilfredsstillelse og Opmuntring af denne Beskjftigelse. Jeg har gldet mig meget over alle de Behageligheder Deres Reise eller rettere deres Ophold i Paris har vret saa riig paa, nu venter Dem jo stillere men gode og tilfredse Dage paa Breitenburg hvor De vel igjen vil faa Besg af Deres Muse og jeg tnker at hun forfrisket efter den Svn som De i Deres sidste Brev omtaler vil nerme sig Dem med sine klareste jne og med sit sdeste Smiil, saa at vi Andre ret ville komme til at glde os over hendes Elskers Sang. De vil naar De kommer hjem for Alvor studere Dem ind i det Franske o ja gjr det saadan et bestemt Studium vil sikkert have noget tiltrkkende og tilfredsstillende for Dem, det er saa godt mod Vinteren at have en ny Interesse, den vrige Tid af Deres Sommer vil vel for Strstedelen blive tilbragt paa de sjllandske Herregaarde, det er jo ogsaa deiligt. Moder er Gudskeelov taalelig vel og hun saavel som Sstrene hilse Dem ret meget gjennem Deres ssterligt hengivne Henr. Hanck

Jeg kan saa godt tnke mig at hvad Rachel har sagt om Deres Fransk maa vre rigtigt.

Paa Udstillingen saae jeg Deres Venners Portraiter853 . E. Collin og hans Kone hun har dog et yndigt Hoved. –

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost