The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Paris 21 April 1843

Nu har jeg snart vret her i Paris paa 7de Uge, Dagene flyve som Timer, man faaer intet bestilt og er dog idelig beskjftiget. De veed af mit Brev til Fru Lesse at jeg har gjort Rachels821 Bekjendtskab og det er mig det interessanteste af alle Bekjendtskaber her, ligesom Rachel forekommer mig at vre Billedet hvortil det hele Paris kun danner Rammen; jeg talte med hende frste Gang, fr jeg endnu havde seet hende spille; Alexander Dumas822 frte mig op bag Couliserne i theater franais, en Aften da hun spillede Phdra; her var, ved et Skjrmbrdt, indrettet et Slags Vrelse hvor der stod 3 Tabouretter, fra een af disse reiste hun sig i Phdras Kostume; saa ung og venlig, saa kongelig del – smuk vil jeg nsten kalde hende, thi med slige kloge ine, slige rene Trk er en Qvinde smuk; ikke et eneste Portrt ligner hende. Vi talte da nogle Minutter sammen, senere har jeg besgt hende og hun var hist elskvrdig mod mig. Dog man maa see hende spille – sidst saae jeg hende som Maria Stuart, og hvad man sidst saae af hende, anseer man for det meest fuldkomne ! kun saaledes kan Maria Stuart have vret ! Scenen mellem hende og Dronning Elisabet (Stykket er en Slags Oversttelse af Schillers Tragedie) var til at henrives over! alene den lille Replik:

"I er - Elisabet - ! jeg, jeg er Eders Dronning!" siger hun saaledes at man fler det, hun, hun er Dronningen. Det er imidlertid dog endnu den franske Maade at give Tragedien paa, som hun giver den, men det er jo ogsaa disse Tragedier i Alexandriner, disse Ludvig den fjortendes fiskebeens-skjrtede Gudinder, dog, som Rachel spiller, see vi Melpomene selv der er traadt ned og viser de andre Spillende hvorledes egentlig denne Art skal vre, saaledes bliver ogsaa den til Natur; af andre Kunstnerinder maa jeg nu nvne Grizi823 , frst Sangerinden dernst Dandserinden; jeg hrte Grizi synge baade i Semiramis, Ottello og Pasquale uden at hun greb mig, det var kun en Skygge af Malibran, nu skulde hun synge dennes bermteste Parti Norma og jeg kom for at vre kritisk, men hist [og] her naaede hun Malibran, her var en Kraft, en Storhed, et Tonehav, som man aldrig glemmer det, har man eengang vret gjennemrystet af det. – Den anden Grizi dandser men det er mere end at snurre rundt, det er hos hende noget sylpheagtigt, noget elverpigeagtigt ! jeg ynder hende meest i Gizelle, en yndig Ballet, hvor det skotske Sagn om Willis ligger til Grund; De kjender det, naar en ung Brud der fr Brylluppet bliver hun en Slags Elverpige der i Natten maa dandse sin Elsker ihjel. Mdet i Skoven, hvor alle disse Willis svve i Ringdands og hvor hun dandser Brudgommen til dde er yndig! i det Solen staaer op forsvinde de alle, hun synker dybere og dybere i Sivene, tilsidst seer man kun hendes Haand, han griber efter den og nu falde selv Sivene visne sammen, Solen staaer op, han svimler og falder dd ned ved Giselles Grav. – I Grevinde Phaffes Soirer824 har jeg lrt at kjende Balsak825 , og Madam Reybauld826 , Forfatterinden til "Les Epaves", den lille Novelle der gav mig Stof til Mulatten. I hendes Soireer har jeg lrt at kjende Madam Ancelot827 , der skriver mange Komedier, Manden er ogsaa Forfatter. Alfred de Vigni828 , Victor Hugo829 , Thalberg830 , Chopin831 , de Latour832 , Wictor Hugo, Anois833 , Chas.: Grizi, Heine er de betydeligste Personligheder jeg dernst har lrt at kjende og stundom kommer sammen med. Fra den ene store Soire er jeg bleven indfrt i den anden, jeg kan ikke noksom rose Parisernes store Gjstfrihed; hver Aften har jeg vret i Theatret; den italienske Opera og de Gange Rachel spillede, vare de gte Perler; imidlertid har jeg dog fundet mig saare vel ved Balletten i den store Opera, ligesom ogsaa ved at see Madame Dejazet834 , M. Arnal835 , Buff836 og Madms. George837

. En nye Vaudeville i Th. de palais royal, med Tittel Mlls. Dejazet au Serail gjr stor Opsigt, Jomfru Dejazet spiller sig selv og gjr Lier med sit eget tvetydige privat Liv, saa det er ganske mrkvrdigt, Slutningen af Vaudevillen er imidlertid saa forfrdelig, at dersom de Franskmnd som have forklaret mig det, ikke er Dejazet meget onde, da begriber jeg ei at Vaudevillen taales, og endnu mindre, at en saa begavet Natur, som dog Madms. Dejazet er, kan ville bre til Skue den aller laveste Dyriskhed; ja det lader sig ikke udtale, det er vrre end nogen Qvinde tr ahne ! – De spanske Dandsere med Dolores Seral dandse i Theater Varietes og gjre stor Lykke. I Theater St. Martin har jeg seet "les milles et une nuite"; det er, hvad Decorations-Vsen angaaer noget af det Vidunderligste jeg har seet; hvad derimod Forvandlinger kunne vre sees i Theater i Cirque Olympique, et Drama Les pilules du djable, den ene dristige Metamorphose flger den anden! snart staae alle Husene paa Hovedet og Folk hnge med Benene ud af alle Vinduer, saa seer man en heel Bygning gjennem alle Etager, hvor alle Folk ere syge eller sovende, en gammel Fyr faaer Logie her og pludselig bliver hvert Vreles et forskjlligt Vrksted, men de meest levende, Kobbersmed, Tmmermand, Instrumentmager, saa der ikke hres relyd, den fremmede bliver rasende, kalder paa Verten, og pludseligt er det igjen det meest stille Huus med syge Folk; Verten gaaer bort igjen og Spetakkelet begynder forfra, til denne igjen kommer og erklrer den Fremmede for gal, og denne kommer derpaa i Gale-Huset, dette seer man og Maskerne her ere rystende, men geniale! – Jeg har ogsaa besgt Brne-Theatrene, hvor en lille Pige paa 4 a 5 Aar spillede "Dronning Christine af Sverrig" det er snurrigt, men vist hist fordrveligt, skal man tage Hensyn til de unge Mennesker; jeg saa to Drenge paa 9 Aar, begge frste Elskere, efter Stykkerne spadsere med deres Kjrester i Pasagen og derpaa ind at ryge Cigarer og drikke Snaps. – Paa Triumphbuen har jeg vret to Gange, Paris ligger nedenunder som et forstenet Hav hvorfra Notre-Dame strkker sine Arme op mod Skyerne. – Hver Dag har jeg i den sidste Tid kjbt friske Roser de staae i Vand foran mit Speil over Kaminen! jeg boer midt i Byen, hvor der er en Larm Nat og Dag, saa man knap hrer relyd, ja endnu farer jeg mange Gange op om Natten og veed ikke hvad det er, saaledes skrige de og Vognene rulle, men jeg fatter mig og sover! ellers har Seinevandet vret mig slemt, jeg har lidt noget deraf og i den sidste Uge vret plaget af en stor Byld i Nakken, nu er den skaaret, maa jeg blot slippe for et lignende Tilflde. – De maa endelig lade Fru Lsse lse dette mit Brev, og tillige sende hende den lille Sddel her flger med til hende selv, jeg fik et velsignet langt Brev fra hende i denne Morgen. Hils Deres Moder og alle Sstrene. Gld mig med Brev, dog for en Sikkerheds Skyld da send Brevet, giver De det paa Posten fr den 2den Mai til Heidelberg post restante, men efter anden Mai, helst til Hamborg post restante, thi jeg veed kun at jeg den 10 eller 11 Mai er i Heidelberg og intet sikkert om den vrige Fart! Lev vel!

Deres broderlig sindede H. C. Andersen

Nste Sommer staaer min Tanke til at besge Christiania, Bergen, Tronhjem, Gefle og Stockholm, saa er jeg Skandinav!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus