The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. juli 1825
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Til Jonas Collin.­

Kiære Velgiører !

Jeg havde ikke skrevet nu igien men da vi have Ferie saa tage nogle af Eleverne til Kiøbenhavn og de have alle spurgt mig omde ikke skulde be­sørge Breve for mig, jeg sender Dem derfor rlogle Linier med een af dem (Smetthau.) - Jeg formoder næsten at mit Brev ei træffer Dem, at De er borte, men naar De kommer hiem, (De maae [ei] blive vred), saa skriv mig et par Linier til, da det lange Mellemrum siden jeg sidst fik Brev fra Dem har giort mig meget mismodig; jeg veed nok det er urigtigt at jeg fortæller det men jeg maa jo nok sige Dem Alt hvad der ligger mig paa Hiertet. - Rektoren reiste nu i dette Øieblik til Kiøbenhavn, han har i den senere Tid været særdeles mild mod mig[;] han bad mig ved Afreisen, efterdi jeg ei kom til Kiøbenhavn; flittig at besøge hans Familie, jeg begynder nu at holde af ham. Gid han kun vil være saaledes altid; Idag tillader Tiden mig ei at skrive mere og jeg skal sende Smettau Brevet da han pakker ind - o glæd mig med nogle Linier snart, de vil giøre mig Ferien behagelig[,] ellers gnaver dog Mismod min Siæl endogsaa ved enhver Glæde da jeg saa ikke kan lade være at giøre mig mørke Tanker! ­I Ferien som < begynder den 13 skal De faae et ret langt Brev - det maa jeg jo nok? for denne Gang kun min inderligste Tak.

Deres taknemlige

Andersen.

Slagelse den 10 Juli 1825.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter