The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. april 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Paris, den bermte 2 April 1843.

Kjre Ven! Hvor tidt er ikke Du og din velsignede Kone i min Tanke! jeg har det godt, jeg er jo ude hvor Alle ere elskelige mod mig! i det lille snevre Danmark har man kun ie for mine Feil og jeg fler altid der er jeg eensom og fremmed, ude i den bevgede Verden er jeg anderledes tilfreds, der ja det klinger underlig der har jeg Ro; kun stundom farer der en satanisk Ild igjennem mig, en billig Vrede over at en Deel stort og godt i det lille Danmark her slet ikke kjendes; at Europa kan snakke om Adam og slige Komponister og ikke kjende Dig og Weyse! men det kommer ja vist, naar I begge ingen Glde kunne have deraf! Paa Breitenburg tilbragte jeg 16 behagelige Dage, den elskvrdige Grev Rantzau gjorte mig mit Ophold der saa hyggelig og godt; en lignende Gjstfrihed mdte jeg hos Holcks i Hamorg, hvor to nette Vrelser ventede mig og de kjre Mennesker vare saa gode mod mig. I Bremen og Dysseldorf havde jeg mange Venner af min Musa og Timer fli hen, i det alle kappedes om at gjre mig Opholdet behageligt. Belgien er just et Land at reise i; den ene Jernbane skjrer den anden, man flyver som en Fugl over Enge og Dale, ja ind igjennem Bjergene: Den store Tunnel Time lang, mellem Cln og Aachen interesserede mig i hi Grand, skjndt det er en hslig Flelse, saaledes flere Minutter at flyve i blMrke. Brssel er en Stump af Paris, men heller ikke mere, dog naar man begynder med den, smager det; her hrte jeg Kathinka Heinefetter, som jeg synes godt om, Publicum derimod hyssede og klappede, alt som de personlig var stemt mod hende; hun har ved den sidste ubehagelige Historie i sit Huus faaet en deel Uvenner. Den 8de kom jeg til Paris og boer i rue Richelieu, som Du nok husker, men jeg paa femte, det er noget hit, men saa er jeg Himlen desnrmere; daglig modtager jeg Beviser paa de Franskes Gjstfrihed og Opmrksomhed; /isr maa jeg rose Marmier og Alexander Dumac, den sidste frte mig forleden Aften op bag Coullisserne paa Theater Franais da Rachel spillede Phdra; jeg blev der prsenteret for hende og hun var nydelig, ja jeg fandt hende endogsaa smuk; vist er det at intet af Portrtterne ligne hende, uden i det hieste i et enkelt Moment af hendes Roller; jeg finder hun har et delt formet, klogt Ansigt; hun sagde til mig at kom hun engang til Danmark vilde hun sge mig, som den eneste Bekjendte hun der havde, og jeg forsikkrede hende, at man der vilde saaledes flokke sig om hende, at jeg flik en Plads ved Dren. Victor Hugo har sendt mig Billet til sit nyeste Drama "Les Burgraves", et Stykke omhvilket Meningerne ere meget deelte; imidlertid er det ikke Sandhed hvad jeg lser i Berlings Tidende at det er totalt udpebet, fem a sex Piber har jeg hrt, og Stykket vedbliver at gaae regelmssig hver anden Dag. Digteren Heine er meget elskvrdig mod mig, vi sees imellem. Thalberg og Rellstab have i disse Dage gjort mig Vesit, de ere her begge for en kort Tid. Wilmers har vundet meget Bifald paa sin Concert og Jules Janin beskytter ham. Imorgen skal jeg fres til Chopin! Forleden blev jeg overrasket ved at faae med Posten et Brev fra Oldenburg, hvor en mig ibekjendt Dame, udtaler paa det allervarmeste sin Hengivenhed for mig som Digter og beder mig i sit og sin Mands Navn at lgge Veien over deres By og da besge dem. Ligeledes fik jeg her fra Paris ogsaa et Brev, en ung Baronesse fra Luzern havde hrt om mit Ophold [=Lucie von Bornstedt]/ her og bad mig komme i Grevinde Cx s Soireeer, (hun var der i Huset) i Begyndelsen tnkte jeg, her er nok et aber da bey, men da Bunzen kjendte Familien fulgte jeg med ham og gjorte mange interessante Bekjendtskaber, blev indbudt af tre fire Grever og Grevinder, een af disse Grevinde Pfaffis, frer et stort Huus og her har jeg gjort Bekjendtskab med Balzac og med Charles Rebauld, der har skrevet den lille Fortlling, som jeg har benyttet i Mulatten, jeg fortalte det og Charles (det er en Dame) indbd mig i sine Soireer hvor jeg trffer Lamartine. Imidlertid er jeg ikke ganske rask, jeg kan ikke taale Seine-Vandet og har formelig de tre sidste Dage en Art Cholera; men det gaer vel over! Grizi har jeg hrt i Othello, Semiramis, Don Pasquale og Norma den sidste er hendes Triumph, i samme Opera hrte jeg Jomf Nissen fra Gtheborg, hun sang srdeles smukt Adalgisas Parti og vandt meget Bifald. "1001 Nat" et Fee-Eventyr paa St Martins Theater gjr stor Virkning og er ogsaa, hvad Decorations Vsen angaaer noget srdeles eiendommeligt. En ny Vaudeville af Bayard kaldet Madms. Dejazet i Serailet, hvor Dejazet spiller sin egen Person gjr ogsaa furore, men den kan aldeles ikke gives uden paa Palays Royale og staaer og falder aldeles med Dejazet. En ny Ballet "La Peri" venter man i disse Dage i den store Opera, der nu er aldeles faldefrdig Tilstand. / Forleden Aften i een af Grevinde Pfaffis Soireer, kunde jeg nr have givet en Scene; jeg vidste ikke at de franske Damer tidt i Selskab have Ildpotte under sig. Een Dame saa jeg halvudstragt paa en rd Fliels Sopha, hendes Kjole var gledet lidt [i] Veiret, netop saa meget at jeg sae Spiritus Flammen i Varme-Indretningen; jeg troede strax at der vaar gaaet Ild i Gulvtppet og var lige paa Nippet at springe hen for at slukke fr det tndte an i Damens Kjortel, men tillykke fik jeg Besindighed nok til at reflectere, om det ikke kunde vre et Slags Mekanik ved Fruen; jeg standsede og ventede paa at ilden skulde gribe om sig og saaledes kom jeg da snart efter det Hele; jeg sagde det til Bunzen, som var med i Selskabet, og han loe, saa Damerne bleve nysgjerrige efter at vide vor Samtale, men vi li da noget for dem. Ud paa Natten bleve vi to Nordboer tragterede med g-l, der prsenteredes os, som en Drik "de Walhalla", og Fruen gjorde Undskyldning for at vi ikke fik den i Hjerneskaller! Hils nu din egen sde, velsignede Kone og de kjre Brn! siig til Karl og til "Tomponisten" at jeg skal, naar jeg kommer hjem klippe dem baade Vendome-Silen og Magdalenen! Skriv mig et Brev til, Du skylder mig det da allerede fra min grske Reise, men skriv saaledes, at uagtet Brevet bruger otte Dage til paris jeg dog faaer det inden den 7 Mai thi da reiser jeg harfra til Strassburg og hjemad! Vil du ikke nok, i Dag, jeg mener den Dag du faaer dette Brev, lade din Tjener besrge indlagte Sddel til den lille Recke, Du kjender ham nok. Min rbdige Hilsen til din Moder og Svigermoder! Siig til Buntzen at hans Broder lever vel, jeg seer ham daglig og synes saa srdeles godt om ham, det har jeg ikke gjort fr, thi da kjendte jeg ham ikke. Lev vel! din hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus