Dato: 20. marts 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Paris den 20 Marts 1843.

Kjære Fru Læssøe!

Mit Brev til Jette Hanck har De læst og veed altsaa hvor hyggeligt jeg havde det paa Breitenburg; da jeg forlod dette kjære Sted tænkte jeg, ja nu har da Gjæstfriheden ende, men det var ikke Tilfældet, Grevinde Holck havde to nydelige Værelser istand til mig, da jeg traadte af Vognen i Hamborg og jeg blev da ogsaa hos de elskelige Mennesker et Par Dage. I [den] nordiske Læseforening saae jeg netop før min Afreise sidste Nummer af Heibergs Intelligens Blade og glædede mig meget ved Viggos Afhandling, hils ham fra mig, jeg ønsker ham mange grønne Blade og faae Torne paa Skribent banen. I Bremen maatte jeg efter Deligensens Indretning ligge en heel Dag over, fra Morgen til Aften, jeg huskede da paa at den danske Consuls Kone her, engang havde sendt mig Taksigelser for "nur ein Geiger", jeg søgte hende op og hun var høist elskværdig mod mig, førte mig selv om, viiste mig alt, Manden var ligesaa net og Timerne fløi hen. Jeg havde ellers tre kolde Reise-Nætter, gjennem Nordtydskland og frøs dygtig; i Dysseldorf indtraf jeg netop til den sidste Carnevals Dag og gjorte denne med; de bekjendte Malere her, var jeg ikke fremmed og jeg fandt en ganske herlig Modtagelse, saa deilige Malerier og fik mangt et venligt Haandtryk. I Cöln var jeg 1½ Dag: her er meget lidt at see og jeg troer ikke at Kirken i al sin Pragt og Herlighed vil kunde overgaae Mailands Dom. Nu gik det da paa Jernbane, over Sumpe og Dale, ind igjennem Bjerge og Skove, ja det lider jeg; een Tunnel er her saa lang at man for at gaae den bruger tre Qvarteer, vi fløi den igjennem paa 4 Minutter, men i disse var det den ravnesorte Nat. Brüssel er et lille Paris, men jeg var dog træt af det paa fjerde Dag; den berømte Astronom Qvettelet, hvem jeg var anbefalet til af Ørsted, førte mig om i sit himmelske Rige mellem Stjerner og Planeter, vor Ambassadeur tog mig under Armen i det jordiske, saa jeg havde det ret godt. Paa Jernbanen herfra til Valenciennes, var det nær gaaet mig ligesom Hertugen af Orleans, jeg var ved at komme paa Hovedet ud af Vognen, just da den var i sin stærkeste Fart; Conducteuren havde glemt at lukke den og med eet sprang den op for mig, hele den Station maatte jeg sidde og holde paa den. Jeg kom til Paris den 8 Marts og boer midt i Byen, Deres Frederik seer jeg daglig, han boer ude i hvad jeg kalder den danske Caserne, det er det eneste jeg ikke synes ligner ham da han er saa aldeles fransk! fra Kjælder til Tag er et heelt Huus besat der med Danske og Hotellet hedder: Nordstjernen; jeg er meget glad ved at han kommer til Italien, det vil jevne lidt det altfor kolosale Paris, dette er ham Alt, han overvurderer det, er ubillig mod andre Stæder, men, som sagt Rom vil gjøre godt, her er en anderledes Storhed end i Paris; han er ellers saa velsignet og elskværdig og det er en Lyst at see den Begeistring og Ungdommelighed hvor med han gribe Alt. Victor Hugos nye Stykke Les Burgraves har megen Opossition, men altid propfuldt Huus, saa det er vanskeligt at erholde Billet, jeg har imidlertid seet det, ved at V. Hugo selv sendte mig Adgangs Kort. Blandt alle Poeter maa jeg meest rose Alexander Dumas, Forfatter til l’Impressions de Voyage, Kean, Gabrielle de Belisle vi sees ofte og iaftes førte han mig et Sted hen, som nok mange ville misunde mig; han spurgte mig nemlig forleden om jeg havde Lyst til at gjøre Rachels Bekjendtskab, jeg takkede ham hjertelig derfor. "Nu vel", sagde han, "paa Onsdag spiller hun Phædra vi gaae da op bag Couliserne og tale med hende." - Her var indrettet, ved nogle Skjærmbræt et lille Kabinet, hvori stod tre Tabouretter, Rachel tog nydelig mod os og jeg blev særdeles overrasket ved at see en smuk Qvinde, paa alle Portrætter er hun styg. Jeg havde sagdt til Dumas, da jeg gik op af Trappen, at han vist vilde smile af mig naar jeg betroede ham at jeg som et Barn følte Hjertebanken ved at skulle tale med Rachel! Han fortalte hende dette, hun saae alvorlig paa mig og sagde, "Kunstnere maa jo godt kunne forstaae hinanden!" jeg sagde hende hvor kjendt hun var i Norden og at hendes Portræt fandtes i de fleste Huse i Kjøbenhavn, hun syntes ikke tro mig og sagde at naar hun engang kom til Kjøbenhavn, vilde hun søge mig som en Bekjendt, hvortil jeg svarede at hun vilde blive saaledes omringet af Beundere at jeg maatte staae udenfor Døren. Hendes Organ er meget dybt, men særdeles velklingende; efter at have rakt Haanden til Afsked stod hun paa Scenen, med forandret Ansigt fuld af Lidenskab og hele Huset jublede høit ved hendes Fremtræden; jeg besøgte de to andre Theatre med Dumas og saae andre den bekjendte Anais og præsenteredes for Dejazet. - Dumas fortalte mig blandt flere interessante Ting at Leuwen, Forfatteren til flere Opera[er] og Vaudeviller egentligt hedder Horn og er en naturlig Søn af den bekjendte svenske Grev Horn der døde i Kjøbenhavn. Lad Jomfru Hanck læse dette Brev og skriv mig snart til. [Hilsen] til alle Sønnerne og deres Kjærester.

Deres sønlig hengivne H.C. Andersen

[Udskrift:] Velædle Fru Læssøe Vesterbroe No 85. (Det er paa gamle Kongevei, inde i Haven før man kommer til Peblingesøen, Høirehaand fra Byen)

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost