The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. marts 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

130. Til Henriette Collin.

[16/3 1843]

Kjre Jette!

jeg mener Eduards Jette!–Det er hjemme hos Theodor jeg skriver dette, hvor jeg ganske trt er indtruffet efter en Vandring af vist en dansk Miil for at gjre Vesit hos Alexander Dumas og Heine, men ingen traf jeg.–Det er som jeg kun havde vret nogle Uger fra Paris, Alt er saa bekjendt, saa hjemligt, men man maa rigtignok bruge sine Been! Det falder mig ind, jeg maa dog sprge Dem, hvem kan vel Poeten Wolheims Kone vre! seer De, denne Wolheim, der i Kjbenhavn skrev mod David, han er nu dramatisk Forfatter og leverede et daarligt Product, da jeg var i Hamborg; Aftenen forud traf jeg ham i Parquettet, han prsenterede mig sin Kone, hun saa noget gammel ud, talte Dansk og sagde at hun havde vret gift fr og var da Svigerinde til Gerson. Hils Louise, jeg mener Deres egen lille Louise og siig jeg alt har kjbt en lille bitte Dukke til hende, Jonas skal jeg nok sende noget til, de sde Brn huske mig dog.–Siig til Jette Boye og til Augusta at de begge skulle faae Breve fra mig og det meget snart. Emil maa De endelig hilse, ligesaa Deres Forldre!–Siig til Eduard at jeg har seet paa Boulevarden om den Musik han nsker, de fleste opgivne Sager og nogle flere findes!–Jeg har i Theatrene seet flgende Stykker: La gaza ladra'ndash;Semiramis'ndash;La rue de la Lune'ndash;les deux anes'ndash;1001 nuits–Les Burgraves.–I dette ieblik kom Buntzen ind af Dren, i Slobrok ligesom Theodor, alle tre sidde vi om et lille Bord, jeg nrmest Kaminen og det med Overti paa, thi jeg fryser. Det er ligesom et Contoir! siger Theodor, Bunzen244 skriver med Smiil om Munden og slaaer Pennen af hvert Minut, Klokken ringer i Notre Dame, Folk skrige og raabe, Vognene rulle!–nei det er Satans hvor Bunzen slaaer af, det er som hver Blkklat var Affaldet af hans geniale Straaler!–Lev vel! Deres gamle

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost