Dato: 18. februar 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Breitenburg den 18 Februar 1843.

Min eiegode, kjære, faderlige Ven!

Endelig maa jeg dog skrive Dem et Brev til, De, der først glædede mig med et Par Ord, efter at jeg havde forladt Hjemmet. Naar De modtager denne Skrivelse, er jeg, vil Gud, maaskee allerede i Köln, thi imorgen forlader jeg Breitenburg og bliver da kun 1½ Dag i Hamborg, hvorfra jeg vil afsende dette Brev; tre Dage bruger det for at naae Kjøbenhavn, og jeg omtrent samme Tid for at naae Köln, der bliver jeg to Dage og gaaer da paa Jernbanen lige til Brüssel hvor jeg venter at indtræffe sidst i denne Maaned; Een af dem hjemme skal faae Brev derfra og den første jeg skriver til saasnart jeg da, nogle Dage efter, indtræffer i Paris og har talt med Theodor, bliver Deres Kone; hende vil jeg ikke skrive til før, thi da alene venter jeg at mit Brev vil ret fornøie hende. Jeg bragte Rantzau Deres venlige Hilsen til ham og han paalagde mig paa det hjerteligste at takke Dem fordi De med Godhed erindrede ham; De kan tro at han ret kjærligt talte om Dem, jeg blev ordenlig blød derved! Den kjære Eduard har han ogsaa bedet mig hilse ret meget. Jeg har tilbragt her 14 meget behagelige Dage; et Par Gange om Ugen var her Selskab; to Gange har jeg været inde i Itzehoë paa Comedie, eengang hos nogle omreisende Skuespillere hvor de gav "Eulenspiegel", og igaar i privat Comedie, hvor Frøken Waltersdorff, Søster til Hofdamen, spillede; Mellem Tilskuerne var Enkedronningens Søster, der lever i Itzehoe; det var et daarligt Stykke og Spillet var - ja det var privat Comedie. Om de holstenske Stridigheder hører jeg ikke meget, Greven veed De, er høist moderat, dog hvad Lorentzen angaaer, da siger han at Ingen har skadet den danske Sag saa meget, som denne Mand, han skildrer ham, som en Personlighed der kun vil træde frem og da det ikke lykkedes som Holstener vil han forsøge det, som dansk. Naturligviis det er kun Dem, jeg siger her Rantzaus Ord, thi han er meget billig i alle sine Yttringer og har megen Kjærlighed for Danmark. Her er ellers en rav Holstener, en snurrig Person, Timmermann, Herredsfoged, eller saadan noget, fra Hadersleben, han siger megen Snak, forleden bad han mig i dum Taktløshed, vi sad alle ved Bordet, om jeg ikke vilde gjøre et Vers over Lorentzen, jeg troer jeg svarede ham ganske ordenlig og Rantzau spurgte Mennesket, hvad han meente, om jeg skulde besynge Lorentzens Fortjeneste af den danske Sag for andet kunde jeg naturligviis, som Dansk ikke gjøre, og dette kunde vel neppe være ham behagelig! - Hos Broderen Grev Carl Rantzau har jeg en Aften været sammen med Noblessen i Itzehoe; - hvorledes gaaer det med Hr Spindlers Debut? Saavidt jeg har kunnet see af danske Aviser, er Mulatten endnu ikke gaaet; dog hvad der ligger mine Ønsker nærmere, er Opførelsen af "en Comedie i det Grønne", jeg haaber at man betaler den med 100 Rdlr; De sagde selv, det var før De blev Theaterdirecteur, at jeg ikke skulde lade den spille uden jeg fik saa meget, thi det er mere end en Omarbeidelse, al Texten er ny og Sangnummerne indlagte; i Tilfælde at jeg faaer disse Penge, da kunde jeg i Paris kjøbe mig nye Klæder, hvilke jeg trænger til og der erholder bedst og meest billig. Stykket maa jo kunde gaae saasnart Hr Phister befinder sig vel og efter Repertoiret at dømme, er nok dette nu Tilfældet. - Glem heller ikke Agnete, jeg haaber ganske vist under mit Ophold i Paris at erholde Underretning herom. Tag Dem først af den grønne Comedie og saa af Dramaet paa Havsens Bund. Rantzau sender mange hjertelige Hilsener til Fru Heiberg og jeg tillader mig til denne Bouquet at sende min egen Hilsen, der kan gjøre Tjeneste, som Silkebaandet der holder den sammen. I de sidste Dage her har har jeg været en Deel forkjølet, men idag er det betydeligt bedre. - Kopperne grassere her i Egnen, saa at Rantzau ønskede forleden jeg skulde lade mig revaccinere, men da det neppe er syv Aar siden jeg blev det, lod jeg være; for et Par Dage siden hørte vi det Rygte at der skulde være kommet Pest til Wien, rimeligviis ved de mange fra Serbien Indvandrende, men senere har det ikke bekræftiget sig. -

Hamborg den 20 Februar.

Imorges Klokken 8 kom jeg her til, Grev Holck modtog mig paa det venligste og bad mig i sit og sin Kones Navn at boe hos dem; to nette Værelser ventede mig vel opvarmede; jeg tog derimod og gik strax en Times Tid til Sengs, efterdi jeg var aldeles forkommet af Kulde; jeg havde hele Natten siddet i en Bivogn, det stormede og fygede slemt; sove kunde jeg imidlertid ikke, hverken i Vognen eller her; jeg klædte mig derfor paa og kjørte med Grev Holck hen til vor Gesant Bille, derpaa kjørte vi sammen til Altona, hvor jeg selv hævede min Pengesum; aflagde Freund og Kone en Vesit, der begge hilse paa det hjerteligste. Alsinger overleverede jeg de Sølv-Penge jeg havde hævet og han bringer mig dem i Eftermiddag omsat i Guld; han er en særdeles vakker, tjenstvillig Mand og jeg takker vor kjære Eduard fordi han har skrevet ham til om mine Anliggender; Hamborgs afbrændte Deel, seer i dette vaade, graa Veir skrækkelig ud, jeg har alt travet mellem Ruinerne, iaften er jeg med Holcks i Stadt Theater og imorgen aften, vil Gud, tager jeg med Deligensen til Bremen, hvor jeg desværre maa ligge en Dag over før Deligensen igjen gaaer til Osnabrück. Tusende Hilsener til alle Kjære hjemme.

Deres sønlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.