Dato: 6. december 1824
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Kiære Velgiører!

Her med sender jeg Dem mine Charakterer for denne Maaned, de ere ligesaa gode som sidst og jeg har erholdt Megetgodt til Hovedcharacteer.


Græsk Godt?
Latin Megetgodt?
Latinsk Stiil Temmeliggodt?
Danske-Stile ) 1. Udmærketgodt?
) 2. Udmærketgodt?
Hebraisk Godt Godt
Religion Megetgodt.
B. Historie Megetgodt.
Geografie Godt Godt
Verdens-Historie Megetgodt?
Aritmetik Godt Godt
Aritmetisk Udarbejdelse ) 1. Godt
) 2. Megetgodt?
Geometri Godt Godt.
Geometrisk Udarbeidelse ) 1. Godt?
) 2. Megetgodt?
Dansk Gramatik ) Megetgodt?
Fransk Godt Godt.
Fransk Stiil ) 1. Godt?
) 2. Megetgodt?
Sang Megetgodt?
Regning Godt Godt.
Latinsk Gramatik Godt Godt.
Tydsk Godt Godt.
Calligrafie Megetgodt?
Sædelighed - hos alle Lærer Udmærketgodt.

Er De tilfreds med disse Characterer? næste Gang, nemlig dem som jeg nu i næste Uge erholder ved Examen, bliver vel neppe saa gode, især for Latin, thi kommer jeg op i det jeg har fra i Fior gaaer det galt, det i Aar kan jeg nok.- Paa Løverdag 8te Dage faae vi Ferie; Kammerjunker Holstein lader mig komme med sin Vogn ind saa at jeg Intet mangler fra denne Side, og i Kiøbenhavn kommer jeg til at være hos den gamle Madam Jürgensen paa Østergade, (en Moder til Uhrmageren) men det er Examen som giør mig lidt mørk, da jeg nu i de sidste Maaneder har ret taalelige Charakterer for Sprogene og skulde nu, naar jeg medbringer Charactererne komme med nogle daarlige i Slutningen, da vilde jeg heller blive hiemme; - Forresten er Rektoren dette Skoleaar meget bedre mod mig (jeg er da, naturligviis, ogsaa mindre slet i Aar) og der gaaer flere Dage skiønt jeg næsten er oppe hver Dag, at han Intet siger; han skiænder paa dem Alle, er misfornøiet med dem Alle skiønt i mere eller mindre Grad, ja der ere dem han i Aar er mere utilfreds med end jeg i fior, hvorfor skulde jeg da være frie, hans Hensigt med os er ved Strenghed at bringe Flid og Dannelse hos os og enhver har jo sin Maade at gaae frem paa, rigtignok naar han bliver vred skiænder han skrækkeligt saaledes paa mig forleden Dag. (til Dem tør jeg jo nok sige hans Ord, til en Anden var det urigtig og De er jo, paa en Maade, min Eneste). Han spurgte een af de Yngre hvilken Tid [græske tegn] var og da denne ikke kunne, sagde han det til mig, jeg syntes at han spurgte [græske tegn] og hørte altsaa et jota for et epsilon; da blev han saa vred og spurgte om jeg turde fordreie min Læres Spørgsmaal, at jeg var en lang Rægel som skulde have et Ørefigen saa jeg gled hen af Bænken, og da han saa Vandet i mine Øine bad han mig "tøre de prosaiske Øine paa en Muursteen at det kunne blive poetisk!" - I Øieblikket blev jeg ret mismodig, men da jeg kom hiem læste jeg nogle af Deres venlige Breve og fandt deri Trøst, da De ikke seer alene paa min mørke men ogsaa lyse side; svag er jeg og forhutlet fra Barndommen, men med Guds Hielp bliver der nok noget af mig og hvis ikke saa er det vist ikke ganske min Skyld. At Rektoren nok bliver mere og mere tilfreds haaber jeg og da han ogsaa er lige saa slem mod de fleste Andre vil jeg finde mig deri, hvis blot De kan som skal see mine Charakterer og høre hans Dom. - Nu lev vel! til Julen seer jeg Dem maaskee, o jeg længes ret som et Barn derefter og det kan jeg vel heller ikke skamme mig ved at tilstaae, jeg synes ofte at det ei er længe siden jeg var Barn, kun er der mødt mig en Deel siden og jeg har lært en heel Deel jeg aldrig drømte om i mine Forældres fattige Hytte, men jeg synes dog ofte at jeg endnu er den samme som den gang. - Deres Datter (den Ældste) er vel hiemme, jeg synes ei at jeg sidste Juul havde den Ære at tale med hende; - Nu lev vel! et Brev fra Dem før Julen faaer jeg vel neppe, og faaer jeg, o saa sig mig om jeg med fuld Overbeviisning om Deres Godhed for mig tør komme selv om Charaktererne ei er saa gode, naar jeg kun har giordt mit

Deres taknemlige Andersen

Den 6 December 1824.

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.