The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. februar 1843
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 4 Februar 1843

Min kjreste Ven!

De kan troe at det gjorde mig umaadelig ondt, at jeg ikke kunde faae sagt Dem ordentligt Farvel, da De reiste, jeg gik rigtignok ud paa Gangen for om muligt at trffe Dem. men forgjves! Min elskvrdige, kjre Ven var gaaet! Sidenefter vilde vi have vret paa Posthuset, men vi kunde ikke faae Nogen til at flge os, Heiberg tilbd os det rigtignok, baade at flge os, at hente Vogn, ja endog at bre os derop, men vi afsloge det med Agtelse; det vilde ogsaa have vret underligt om Deres Uven bar os derop. Heiberg kunde ikke heller begribe, hvor jeg kunde vre saa bedrvet; fordi De reiste; jeg havde jo Holst; og da jeg forsikrede ham at jeg holdt 1000 Gange mere af Dem end af den Anden, saa havde han saa umaadelig meget at indvende derimod. Men nu vil jeg tale lidt til Dem om en Ting jeg lnge har nsket at vre paa det Rene med; men jeg tr nsten ikke og fr jeg gjr Dem dette Sprgsmaal, vil jeg iforveien sige Dem at De ikke maa besvare det, lover De mig det? Jeg skal sige Dem Noget, jeg har altid troet at De holdt ordentlig skikkeligt af mig; men jeg har paa den senere Tid mrket, at det tog af, og jeg har troet at finde Aarsagen ikke i det at De holdt saa meget af Jf. Nielsen, men fordi De gjorde saa meget af Jette; De sammenlignede mig med hende, og da jeg umulig kan taale nogen Sammenligning med Nogen og allermindst med den Elskvrdigste af alle, maatte jeg naturligvis tabe hos Dem. Seer De, nu vilde jeg saa gjerne vide om De holdt meget mere af Jette end af mig, men paa den anden Side vil jeg dog ikke vide det, da jeg frygter for Svaret og derfor maa De endnu engang love mig aldrig at besvare dette Sprgsmaal inden det er tilfredsstillende for mig! Jeg er desuden i meget daarligt Humeur i denne Tid, thi jeg synes der ikke er Nogen der holder af mig; jeg har arvet Deres Syge med Undtagelse af, at De ikke havde Grund til at vre bedrvet i den Henseende men jeg derimod. Men nu nok om det; det kan dog ikke ndres og det er ikke vrdt at oprive de gamle ulgede Saar! Paa Tirsdag 8te Dage skal Mulatten nok opfres med Hr. Spindler i, jeg glder mig til at see den, da jeg har en lille Faible for det Stykke, men det er da ikke saa urimeligt siden det er af den store Digter Andersen! Hvad andet Nyt her er, er ikke af nogen Vigtighed, det fortller Bedstefader Dem vel nok og desuden er jeg ikke i Humeur til at tale om Nyt i denne Tid. Det Eneste jeg finder vrdig til at skrives er at Tante Louise Dagen efter De reiste fik en lille Datter; baade Moder og Barn befinder sig meget vel. Moder var henne at paase hende. Hvorfor hun ikke er ganske vel, men det bliver ikke til Noget, og hun er desuden fri for Smerter nu.

Men nu skal Brevet sender bort, derfor Farvel kjreste, elskvrdigste Andersen, lad mig see at De skriver et rigtig langt og morsomt Brev til

Deres hengivne Veninde

Jonna Drewsen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus