The Hans Christian Andersen Center

Dato: Januar 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Sndagmorgen [1843 sidst i januar]

O, hvor Du er mig kjr, hvor din Lykke opfylder mit Hierte, hvor min Tanke beskjftiger sig med dig! Dog i Dag skulde det intet Brev vre, kun et Haandtryk, en Forklaring, selv den gode, fortffelige Fanny faaer intet Brev, jeg har ikke Tid der til, men hun og Pauline, skulle begge, Mandag eller Tirsdag hver faae en Skrivelse fra mig, en saadan har maaskee da mere Vrd, end nu Du er hos dem. Jeg vil kun fortlle Dig, at jeg i Sndags var to Gange i Amaliegade i det Haab at finde Brev fra Dig, jeg tnkte da nok at Du ikke havde faaet Tid at skrive til Eders Bud gik, havde alene Frygt for at mit Brev til Dig var forsinket. I Gaar (Lverdag) kom jeg noget silde ud i / Amaliegaden og Din Bedstefader overrakte mig dit og Fannys Breve, jeg foer strax i dem, men da Theodor gjorte Narrestreger over min Ivrighed og jeg havde ikke Lyst han skulde rive eet fra mig, stak jeg dem i Lommen, til jeg kom ind i Din Bedstefaders Forvrelse, der slugte jeg dem begge, men da gik Klokken til to, og til den Tid maatte Anders have de Breve der skulde ud til Springforbi, jeg kunde altsaa, med bedste Villie, ikke opfylde Dit nkse om at skrive om Lverdagen, derfor sender jeg Dig i Dag med Eduard dette Par Ord, der kan fortlle Dig at Du ligesaa levende har vret i min Tanke, som om der var fliet tyve Brevduer. Lad den velsignede Fanny lne sig til Din Skulder og titte i dette Brev, jeg nikker her paa det hierteligste / til hende! Det Brev hun gav mig sidst var saa velsignet skrevet, ikke blot hvad Bogstaverne angaae, dem bryder jeg mig mindre om, men hvad Duften, Sjleduften kan betyde. Emil sagde mig igaar at han ikke kom ind til Byen Sndagaften fr 10 11, saa faaer jeg dig da ikke at see fr Mandag, det gaaer ikke an jeg lber saa silde ud for kun at sige den kjre, elskvrdige Jonna mit Velkommen. Jeg er Sndag Aften i Selskab med Henrik Stampe hos Hartmanns. H. S. sender Dig og Fanny Hilsener - jeg spiser i Dag til Middag hos hans Moder og seer ham selv daglig! - Nu maae jeg slutte dette Brev, som gives den gode Onkel Eduard, men som jeg frygter bliver glemt hjemme eller paa Rungsted. - Det maa jeg dog fortlle Dig, at Din Bedstemoder / igaar havde mig ordentlig i Skole, fordi jeg gjorte for meget af Dig min Pige! De fordrver hende sagde hun, De er jo forliebt i hende og det ene og alene fordi hun roser Deres Digte, gaaer og kalder Dem en stor Poet! ja De er et meget egoistisk Menneske, men troe De mig, saadan en ung Pige, hun leer dog af Dem! - hun gjr Nar af Dem! - Saa skjndtes vi om Dig og Jette Boye, som jeg ikke vurderede nok! altid skal Jonna vre den bedre, det har jeg nok mrket! Seer Du det, min egen kjre Jonna, at jeg maae lide for Din Skyld! naa kom, kom! Du skal se to ine funkle af Glde, naar Du er hos os! Din trofaste

ldste Broder!

E. S.

Hils Hr. og Fru Beutner!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 6, 14-16)