The Hans Christian Andersen Center

Dato: Juni 1823
Fra: H.C. Andersen   Til: Jeppe Qvistgaard
Sprog: dansk.

Kjre Lrer.

Deres Venlighed mod mig paa Skolen drager mig til Dem, og jeg haaber, at De ikke vil misforstaa eller paa nogen anden Maade fatte fle Tanker om mig derfor. Jeg mangler her i Byen aldeles en Veileder og sand Ven, jeg burde vel hellere mundtligt henvende mig til Dem, men jeg fler mig ikke saa godt istand der til som skriftligt. Jeg troer fra Religions Undervisningen at kiende Dem saa vel at De er den Mand som fler og vil hjlpe den Strbende. - Bliv ikke vred, om mit Brev synes lidt langt, men jeg seer mig ikke ved faae Ord istand til at melde Dem mine Tanker. Jeg maa gire nogle Skridt tilbage i tidligere Tid. De ved vel, at jeg er fdt af meget fattige Forldre. Tidlig dde min Fader, og min Moder bestemte mig for et Haandvrk, men en ukiendt Magt drev mig tilat strbe efter noget andet. Comedie gir sdvanlig et dybt in Tryk paa Brn, jeg syntes at Skuespillerkunsten var det som jeg var fdt for. Jeg kiendte ikke et Menneske i Kibenhavn, aligevel var jeg dristig nok med 14 Rdlr., som jeg havde sparet sammen, - at reise; jeg blev frst efter % Aars Forlb ansat som Elev ved Theatret og fik 26 Dler. De indseer, hvor tungt det her matte vre mig [at] slaa mig igiennem, da min fattige Moder intet kunde sende mig. Aligevel srgede Gud, min eneste Ven, faderlig for mig, flere af Hovedstadens frste Mnd bleve opmrksomme paa mig, og man troede at spore Geni hos mig; tilsidst, just da Nden var strst for Dren, antog man sig mig mest og sendte mig herud. Fra frste jeblik lovede jeg at strbe alt, hvad jeg kunde, da jeg forudsaa, at uflid vilde vre et Tyveri, jeg gjordte en mere vrdig. Aligevel lykkedes min Flid mig ikke, jeg tvivlede selv om at besidde Evner, da Hr. Snitkir og Andersen bevidnede mig stundom deres utilfreds[hed] med mig i Grsk og Latin, og jeg flte selv, hvor langsomt det gik. - (De vil ikke ansee det for Selvros af mig, hvad jeg nu [vil] meddele Dem.) - Jeg grd mange hede Taarer og bad Gud styrke og hjlpe mig, og stolede paa, at han vilde, naar jeg selv gjorde alt; - jeg lste derfor nu til ud paa Natten, og de herlige Vaarmorgener hjalp ogsaa herlig, lidt efter lidt kom jeg bedre ud af det, og har endogsaa i den sidste Tid erholdet saavel af Snitkir som Andersen deres Tilfredshed med mig, da jeg nu begynder at gjre Fremgang. Mine Velgrere i K. glder sig ogsaa over min Fremgang og har i deres sidste Brev bevidnet mig deres Tilfredshed. Dette giver doppelt Lyst og Mod til at arbeide. Men jeg er alt over mit 18de Aar, jeg bliver Dag for Dag ldre; noget sildig er jeg kommen i Skolen (en lignende Styrelse som Deres); dog det gir vel intet, som De selv sagde mig forleden, det er kun nogle Aar man bliver holdt tilbage; dog skulde jeg ikke denne October blive opflyttet, vilde min Skolegang blive meget lang. - - Jeg fler, jeg maa frem, at jeg har gjordt mit og ved at mine Velgirere ogsaa venter, jeg bliver flttet op. Det som skulde hindre mig, er Latinen, isr Latinsk Stiil, men jeg kan ikke tro, naar Lrene ere tilfreds med mig i de vrige Ting; at dette ene skulde gire en stor Forandring i Fremgang. Kunne jeg blive flttet op, vilde jeg strbe at gire mig Lrenes Tillid vrdig og strbe at blive fermere; bliver jeg ikke, da vil man ganske knuse [mit] Mod, da jeg saa sikkert ikke er fdt for det som mit Hierte strber efter og alle mine gyldne Drmme ere da kun Sbebobler, som gldede Barnets svage ie. Da naar jeg sikkert aldrig Maalet, da [vil] min Strben ikke lykkes. Jeg vil sikkert kunne faa Meget godt til Hovedkarakter, hvis Lrene vil give mig Udmrket godt for Sdelighed, og troer De ikke, naar jeg har faaet det. jeg kan blive flttet op. De vil muligt indvende: at jeg burde henvende mig til Rectoren om alt dette; men jeg troer ikke at han ynder mig saa meget som de frste Dage (og jeg veed dog intet untagen [det] som jeg har sagt ovenfor, at i Begyndelsen jeg ikke var saa ferm til at fatte Ting som jo vare ganske ukiendte for mig som kun, liig en Sommerfugl havde suet sdere. [og] Behageligere Blomster en Badens Gramatik). Dog i Tillid til Deres Hjerte har jeg vovet at skrive Dem til, overbeviist om, at De ikke vil misforstaa mig, ikke vise nogen mit Brev, som muligt kunde forskaffe mig Ubehageligheder, men, hvis De kan, gire for mig, at jeg muligt kunde blive flttet op, jeg lover Dem da (giver Gud mig Kraft?) da at strbe at vorde en af Deres kireste og flittigste Deciple. De maa ikke blive vred paa mig for disse Linier, Deres

taknemlige

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjre Lrer!

Deres Venlighed mod mig paa Skolen drager mig til Dem, og jeg haaber, at De ikke vil misforstaa eller paa nogen anden Maade fatte fle Tanker om mig derfor. Jeg mangler her i Byen aldeles, en Veileder og sand Ven, jeg burde vel hellere mundtligt henvende mig til Dem, men jeg fler mig ikke saa godt istand der til som skriftligt. Jeg troer, fra Religions Undervisningen, at kiende Dem saa vel at De er den Mand som fler, og vil hilpe den Strbende. - Bliv ikke vred, om mit Brev synes lidt langt, men jeg seer mig ikke, ved faae Ord istand til [saa rettet til:] at melde Dem mine Tanker. Jeg maa gire nogle Skridt tilbage i [min frste rettet til:] til Tid. De ved vel, at jeg er fdt af meget fattige Forldre. Tidlig dde min Fader, og min Moder bestemte mig for et Haandvrk, men en ukient Magt drev mig til at strbe efter noget andet. Comedie gir sdvanlig et dybt in Tryk paa Brn, jeg syntes at Skuespillerkunsten var det som jeg var fdt for. Jeg kiendte ikke et Menneske i Kiben: (Adskillige denne Mands Roes over mine ringe Talenter nrede Flammen)havn; aligevel var jeg dristig nok med 14 Rdlr som jeg havde sparet sammen i en Alder af lidt over 14 Aar at reise; jeg blev frst efter % Aars Forlb ansat som Elev ved Theatret / og fik 26 Rler. De indseer hvor tungt det har matte vre mig slaa mig igiennem da min fattige Moder intet kunde sende mig. Aligevel srgede Gud, min eneste Ven, faderlig for mig, flere af Hovedstadens frste Mnd bleve opmrksomme paa mig, og man troede at spore Geni hos mig; tilsidst, just da Nden var strst for Dren, antog man sig mig mest og sendte mig herud. Fra frste jeblik lovede jeg at strbe Alt hvad jeg kunde, da jeg forudsaa, at uflid vilde vre et Tyveri jeg gjordte en mere vrdig. Aligevel lykkedes min Flid mig ikke, jeg tvivlede selv om at besidde Evner da Hr Snitkir og Andersen bevidnede mig stundom deres utilfreds med mig i Grsk og Latin, og jeg flte selv, hvor langsomt det gik. - (De vil ikke ansee det for Selvroes af mig hvad jeg nu meddele [De]m.) - Jeg grd mange hede Taare og bad Gud styrke og hjlpe mig, og stolede paa at han vilde naar jeg selv gjorde alt; - jeg lste derfor nu til ud paa Natten, og de herlige Vaarmorgener hjalp ogsaa herlig, lidt efter lidt kom jeg bedre ud af det, og har endogsaa i den sidste Tid erholdet saavel af Snitkir som Andersen deres Tilfredshed med mig, da jeg nu begynder at gjre Fremgang. Mine Velgrere i K. glder sig ogsaa over min Fremgang og har i / de sidste Brev bevidnet mig deres Tilfredshed. Dette giver doppelt Lyst og Mod til at arbeide. Men jeg er alt over mit 18de Aar, jeg bliver Dag for Dag ldre; noget sildig er jeg kommen i Skolen (en lignende Styrelse som Deres); dog det gir vel intet, som De selv sagde mig forleden, det er kun nogle Aar man bliver holdt tilbage; - dog, skulde jeg ikke denne October blive Opflyttet vilde min Skolegang blive meget lang da jeg sikkert maat blive en 2 Aar i 3die Klasse jeg fler, jeg maa frem, at jeg har gjordt mit og ved at mine Velgirere ogsaa venter, jeg bliver flttet op. Det som skulde hindre mig, er Latinen, isr Latinsk Stiil, men jeg kan ikke tro, naar Lrene ere tilfreds med mig i de vrige Ting; at dette ene skulde gire en stor Standsning i Fremgang. Kunne jeg blive flttet op vilde jeg strbe at gire mig Lrenes Tillid vrdig og strbe at blive fermere; bliver jeg ikke, da vil man ganske knuse Mod, da jeg saa sikkert ikke er fdt for det som mit Hierte strber efter og alle mine gyldne Drmme ere da kun Sbebobler som gldede Barnets svage ie. - da naar jeg sikkert aldrig Maalet, da min Strben ikke lykkes. - Jeg vil sikkert kunne faa Megetgodt til Hovedkarakter, hvis Lrene vil give mig Udmrket godt for Sdelighed, og troer De ikke, naar jeg har / det jeg kan blive flttet op. De vil muligt indvende: at jeg burde henvende mig til Rectoren om alt dette; men jeg troer ikke at han ynder mig saa meget som de frste Dage (og jeg veed dog intet untagen som jeg har sagt ovenfor, at i Begyndelsen jeg ikke var saa ferm til at fatte Ting som jo vare ganske ukiendte for mig som kun, liig en Sommerfugl havde suet sdere Behageligere Blomster en Badens Gramatik). Dog i Tillid til Deres Hjerte har jeg vovet at skrive Dem til, overbeviist om, at De ikke vil misforstaa mig, ikke vise nogen mit Brev, som muligt kunde forskaffe mig Ubehageligheder, men, hvis De kan, gire for mig, at jeg muligt kunde blive flttet op, jeg lover Dem da (giver Gud mig Kraft?) da at strbe at vorde en af Deres kireste og flittigste Deciple. - De maa ikke blive vred paa mig for disse Linier, Deres

taknemlige

Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 872-77)