96. Til Jonas Collin. Glorup den 15 Aug 1842
Min kjære faderlige Ven! .
Netop i Dag for otte Dage siden skrev jeg hjem og skrev til Jonna, hvem jeg paa det indstændigste bad at faae Een der til a t skrive mig et lille Brev til netop samme Dag mit indtraf, i det jeg ønskede et Par Spørgsmaal besvarede; men jeg fik intet Svar, hverken den eller alle de følgende Postdage. Jeg er virkelig blevet noget urolig i denne Sygeligheds Periode hjemme, hvorledes staaer det dog til i Huset, med Dem, med Harald og de Andre?
Da de Andre have saa meget at gjøre, at de ikke glæde mig med Brev, maa jeg nok henvende mig til en bestemt og vil altsaa skrive til den der har rigtig meest at bestille, han er maaskee den der veed at skaffe sig Tid til at underholde sig lidt med mig og jeg skriver altsaa til Dem. Deres Datter Ingeborg fortalte mig, at Digterinden Frøken Bremer fra Stockholm, var i Kjøbenhavn; vil De ikke underrette mig om hun er der -endnu og hvorlænge! kunde jeg træffe hende, vildejeg naturligviis straxreise til Kjøbenhavn; see det var det vigtigste Spørgsmaal, Jeg alt for otte Dage siden gjorte Jonna. Dernæst ønskede jeg at vide om Jette Collin med Vulle endnu var i Kiel og hvorlænge, og endelig om Theodor blev eller om han reiste. Jeg er her endnu paa Glorup, hvor her er en Deel Fremmede, blandt andre, Grevinde Henrik Moltke og Frøken Colbjørnsen; uafladelig, den ene Dag efter den anden er det varmt Solskin, alt Rug er i Huus, og Byg og Havre staaer ganske guul. Det er rigtig nok en sjælden Sommer, men den faaer jeg vel ogsaa at høre i mange Aar, naar jeg nu senere klager over Climatet; 1842 bliver et Minde-Aar ligesom det meget omtalte 1834. Paa Løverdagmorgen reiser jeg herfra, og gaaer enten til Odense eller Hamborg, men endnu er jeg ikke enig med mig selv.
Seer De, det var Besøget paa Breitenburg, som gav Anledning til at jeg fik i Tanker at see Ruinerne af Hamborg, men nu da mit Ophold paa Bregentved blev forlænget saa at Rantzau ikke blev at træffe, var jeg halv til Sinds at opgive denne Reise efter Ruiner, havdejeg ikke ogsaa glædet mig særdeles til at møde Jette og Theodor; dette synes nu heller ikke at skulle opfyldes og lader jeg denne Udflugt fare og i det Sted nu vender hjem over Odense og Sorø, da kommer jeg hjem med henved 30 Rdlr flere, end ellers Tilfældet bliver. Dog i det jeg nu næsten er bestemt herfor har jeg nogle Skrupler, jeg kan ikke blive ret enig med mig selv om jeg dog ikke burde tage til Hamborg for at see hvad jeg siden neppe nogensinde faaer at see; det er fra Svendborg en Baggatel at gaae med Dampskibet til Kiel og hele Reise og Ophold, kan, efter mit Overslag, ikke naa over 30 Rdlr! Hvad vilde De bestemme Dem til i mit Sted? Vilde De lade være og heller sætte de 30 Rdlr i Sparekassen til den næste store Reise til Spanien Land?
Gaaer jeg ikke til Hamborg da er jeg næste Søndag i Odense og i Ugens Løb hos Ingemann i Sorø. Til den 23 August kommer jeg ikke hjem, men at jeg allerede har tænkt paa den Dag vil det Medfølgende vise. Ingeborg skriver: »Nu kunde De passende skrive mig et smukt, smigrende Vers til min Geburtsdag, see det kunde jeg lide, thi jeg faaer nok ingen fra Christianshavn!«- Dette har jeg her gjort og beder Dem overlevere hende 30 det om Morgenen paa hendes Fødselsdag. Jonnas Fest gaaer jo Dagen forud, vil De da paa den give det andet lille Blad her følger.
Dette mit Brev modtager De Tirsdag den 16de August, vil nu De være saa kjærlig og god, samme Dag at skrive mig nogle Ord til og besvare mig disse flere her givne Spørgsmaal, thi skriver De Tirsdag da faaer jeg Brevet allerede Onsdag Aften, men ellers, efter som Bi-Posterne her gaae, kommer det første Løverdag og da vilde jeg enten være paa Havet eller paa Odense-Gade. -Jeg stoler aldeles paa at jeg overmorgen har Brev, da det er Dem jeg beder derom. Kunde De da sige mig lidt om Gades og min "Agnete", da vilde det fornøie mig!
Hils nu Deres kjære Kone og Alle der hjemme! Er Viggo endnu i Fyen og hvor? Hvad Stads gjøres der af Uhland? Nu lev vel! tusende kjærlige Hilsener!
Deres sønlig hengivne
H. C. Andersen.
E.S. Brev til mig sendes Glorup per Nyborg; jeg hører fra Kjøbenhavn at Baronesse Stampe er kommet hjem, "hun er bleven frygtelig guul og mager, og forekommer spændt og exalteret," Stakkel!
[Paa Randen af Brevets 4. Side:] Excellensen paalægger mig at bringe Dem sin ærbødige Hilsen!
