The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. august 1842
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d: 3die August 1842

Tak for Deres venlige Linier kjre Andersen, de fornjede mig ret, thi Tonen i dem sagde mig, at De er rask og tilfreds; jeg tnker at denne lille Udflugt vil virke oplivende og styrkende paa Dem thi inden De forlod Byen forekom det mig som om De flte Dem endeel nervesvag. De arbeidede saa meget i Vinter og i Foraaret, at det maatte tage Krfterne med sig. Nu glder jeg mig til ved Hjemkomsten at see Dem ret rask og munter.

Med Moder er det omtrnt som da De forlod os, vi maae jo vre glade naar det blot ikke gaaer tilbage, og det har det i den senere Tid ikke gjort. Jeg selv er taalelig vel og har tilbragt 8 behagelige Dage hos min kjre Hanne Selmer, hvorfra jeg frst kom hjem i Lrdags. Hanne vilde gjrne have at jeg skulde have bleven der noget lngere og jeg havde ogsaa megen Lyst dertil da jeg flte mig saa rask i den friskere Luft og ved den deilige Ro derude; men – ja det troer De vel neppe, at jeg er en saa vigtig Person i Hjemmet, jeg kunde ikke godt lngere undvres i det, da lille Caro ellers vilde vre alt for bunden, og saa sidder jeg da nu igjen her i Villa delta Distelatore som De kalder det og kradser disse Linier til Dem.

Da jeg den Aften Deres "Pretr" gik saae Collins Familie i Theateret tnkte jeg nok at De mldte Dem det heldige Udfald, ellers havde jeg maaskee gjort det805 . Det gik med srdeles Liv, isr var Phister ypperlig. Var det ikke heldigt, Tante Ida som var et Par Dage her i Byen paa en Reise til Norge var og paa Comedie den Aften og skjndt hun havde Billet til frste Parquet og jeg kun til andet, og jeg ikke vidste hendes Nummer kom hun dog til at sidde paa sidste Bnk, jeg paa frste lige bag hende, hun morede sig ypperligt, og at hun var med gjorde, at jeg nd Aftenen dobbelt, thi ellers vilde jeg have flt mig lidt ene blandt alle de fremmede Ansigter, hvoriblandt jeg ofte i Vinter har sgt Deres som det eneste bekjendte, men kun et Par Gange fundet det.

De sprger om den Redacteur der skal have udfordret Heiberg ikke er Carstensen, jo man har jo rigtignok her omtalt denne Udfordring som dog neppe er sand. Skuespiller Nielsen og Lork heed det vare af Figaro udseete til at overbringe Udfordringen. Nielsen faldt fra, men Lork var villig; dog den sidste "Figaro" kan nu sige Dem hvad der var sandt af det Hele806 . Jeg troer vist at jeg har lst Alt hvad der [er] sagt i den hele Strid; men nu er jeg ogsaa mt deraf, det Morsomste var ungteligt, efter mit Begreb da, den lille satiriske Comedie: Johan v. Thybo807 eller den stortalende Professor, men vistnok isr fordi Holbergs deilige, sunde, gte Vittighed gaaer igjennem den og ligesom laaner det Hele sin Glands, jeg finder det meget godt skrevet, kun synes jeg ikke om at gamle Rahbeks Aand fremmanes nok for at mgle Fred men ikke for at lfte Stokken mod Heiberg, det er Aanden uvrdigt, selv om den Anden har fortjent det. Hvad Heiberg skriver forekommer mig temmelig sophistisk, jeg har i det Hele ved at lse alle Heibergs Inteligentsblade faaet en anden Idee om ham end jeg hidtil har havt, den er egentlig hverken vrre eller bedre; men som sagt "en anden". Jeg havde tiltroet ham langt mere Consequents og Fiinhed. Hvor latterligt og smaaligt det end kan synes – dog dette falder jo ikke paa ham – fordrvede han det jo virkeligt med Hoffet ved sin Anke mod Italienerne, og nu giver han senere, som om han havde en Flelse deraf, i sin Afhandling: "Autoriteten" nogle Klap til Hjre Side, jeg mener til Hoffets, og disse Klap vidne ikke alene om Arristocrati, nej selv om Despotisme, saa min frste Tanke efter at have lst det lille Hefte var: "Naa nu har han da ogsaa fordrvet det med Oppositionsbladene. Er Alt hvad han har skrevet hans virkelige rlige Overbeviisning, saa har jeg Agtelse for det eller rettere for ham, men, forresten er jo egentlig Meningen af den hele Afhandling og af hans hele Frd "Der gives kun een Autoritet og den er jeg."

Men De har vist forlngst tnkt naar faaer dog den Snak Ende, mon hun har isinde at fylde sit hele Brev med den, nej nu skal jeg strax holde op, og gid jeg kunde ende den hele Strid med det Samme, thi skjndt jeg sandelig ikke er en af Heibergs srdeles Beundere eller Tilhngere saa gjr det mig dog ondt at see en saa overlegen Aand som hans bringes til den Grad af Yderlighed, at den glemmer al Maadehold og Klogskab. Gudskeelov at De er borte i denne Tid hvor let kunde De ikke om De havde vret her vre blevet blandet ind med i Striden, og Fred er dog saa god. Ved at omtale Heiberg falder det mig ind at jeg engang i Vinter i Anledning af, at De i Deres Bazar erkjendte: "En Sjl efter Dden" for Heibergs bedste Arbeide i et sygeligt Anfald af Bitterhed sagde: "Det er klogt !" "Det er retfrdigt", svarede De med Eftertryk; kjre Andersen, jeg flte ret hvormeget De i det jeblik var bedre end jeg, og Deres Svar er senere ofte falden mig ind.

Hvor der maa vre deiligt paa Bregentved naar det minder om Skildringen af Herresdet i: "Nat og Morgen". Saa De har da lst denne Bog er den ikke deilig, gid jeg engang kunde tale med Dem om den og ret hre Deres Mening om den, jeg har endnu aldrig hrt Dem udtale Dem over nogen af Bulwers Romaner, uden saadan i Almindelighed, dog jo "Maltravers" maaskee! Selmers kjrte endeel omkring med mig. Sjllands Natur er dog smuk ! Naar De kommer til Odense da hils mine Venner der, isr Brnene, dog, naar De faaer mit Brev har De nok alt vret der ! De sprger hvordan det gaaer med "En Skribentindes Datter", ja, det veed jeg vel egentlig mindst selv kjre Andersen, jeg hrer jo kun hvad mine Venner sige mig, og de meddele mig naturligviis kun det gode, de have hrt. Bladene seer De

jo selv, og at den endnu kun har vret omtalt i eet af dem. Een Ting maa jeg dog sige Dem, og det er, at ingen Dom har gldet mig som den De bragte mig fra Collins, deels fordi jeg flte at den jo for Strstedelen maatte vre upartisk af Mennesker der jo ingen personlig Interesse kunne have for mig, deels, fordi jeg stter saa uendelig Priis paa den Godhed og Velvillie der gjr sig en Tilfredsstillelse af ved en venlig Yttring at glde Andre. Jeg har lovet Caroline en lille Plads i mit Brev. Lev derfor ret vel til vi sees, med mindre De skulde have Lyst og Leilighed til forinden at glde mig endnu engang med nogle Linier.

Moder hilser ret hjerteligt gjennem Deres ssterligt hengivne

Jette H.

Til Beviis paa mit inderlige uegennyttige Venskab, skriver jeg en halv Side til Dem, skjndt De ikke har henvendt et Ord til mig i Deres Brev adresseret til Villa Destillatore, fy ! !

Skal jeg nu gaa her hjemme og spille Maren eller Maja? stte mig i en Krog og tage Forkldet over Hovedet, og skrive i Tankebogen. So fliessen den zwei Wasser, o.s.v. dog nej, det lover jeg helligt at jeg ikke skal gjre; men en jevn skikkelig Hilsen vilde jeg dog gjerne have havt, thi fordi De sprger om Ssteren er rask, saa tr jeg, da jeg har 4 andre elskvrdige Sstre ikke troe at den er til mig Uvrdigt – Da jeg nu virkelig saa lnge som jeg kan huske har baaret saadan et jevnt smukt trofast Venskab for Dem, saa – ja saa var jeg smk vred, og piqueret; men grde gjorde jeg dog ikke. Jeg glder mig inderlig paa Deres Vegne at Vejret har vret saaledes, at De har kunnet nyde det paradisiske Landliv, uden Kalmucks Frakker jeg er nr ved at misunde Dem det, thi hvad er deiligere end det? jeg kjender Intet, maaskee De gjre det, godt for Dem. – Husk nu paa at der existerer en ung Pige eller gammel Jomfru, hvad De nu vil kalde hende, som hedder Caroline i Villa Destilatore, der ingen Bettina er, og altsaa heller ikke njes med, die Wolken eilen Bettina ich grsse dich808 .–

Caroline har i et overgivent Lune skrevet sine Linier i mit Brev, nu har hun bag efter faaet Skrupler og ngster sig over at De skal tro at hun er gaaet fra Forstanden; men jeg trster hende med at De jo nok kjender hende.

Jeg vilde saa gjerne fortlle Dem lidt Nyt herfra naar jeg blot vidste noget. Veed De at Gurlitts809 Forlovede Frken Bidolac810 har hvet sin Forbindelse med ham, som han skal have flt sig saa lykkelig ved, om 8 Dage skulde de have havt Bryllup, hun skal have en anden Inclination, der for kort Tid siden har giftet sig. Jeg synes jo rigtignok at hun burde have prvet sig selv inden hun gjorde en Anden ulykkelig; men man kjender jo ikke Forholdene og tr ikke dmme. Ingen kan forklare sig hendes Opfrsel da hun forresten skal vre meget elskvrdig. – Det kan jo blive behageligt ad Aare at gjste Augustenborg. Kom De ikke til Breitenburg?

Idag tnker jeg De er i Hamborg.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen