The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. juli 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

122. Til Henriette Collin.

Bregentved237 den 24 Juli 1842.

Af et Brev fra Deres Svigerfader erfarede jeg at Deres Broder reiste i Onsdags til Spanien, gid det havde vret mig! dog for Dem og ham, der frste Gang reiser ud og det fra et Hjem, kan jeg ret tnke mig at Afreisen har vret smertelig! men han vil have uendelig godt af denne Flugt! De skal see han kommer styrket og forniet tilbage. Hvorledes har min egen Vulle det; hvad siger Jonas og Louise! det lille smilende Pigebarn husker mig neppe mere! De har sikkert af Breve til Huset hrt at jeg morer mig godt! Hertugens behagede mig, isr den yngste Prindsesse Caroline Amalia, jeg lrte hende at synge tyrkisk og fik Hilsen da de var gaaet ombord og det stormede at hun skulde ve sig i Sangen vist nok den hele Reise. Det ene store Selskab aflste det andet paa Gisselfeldt og det gaaer ligesaa lystigt til paa Bregentved, ja vi komme endog mere omkring, nsten hver Dag kjres en lang Tour; Haven selv er saaledes, som man intet andet Sted, i Landet finder den, man har her ganske Skuet af en stor engelsk Park; et Par Toure have vi gjort, der hver kunne give Stof til en Skildring, een til Frken Klostret Vemmeltofte, hvor den ldste Dame er 9o Aar og Barnet, som den yngste kaldes, 60; vi kjrte ned til Stranden hvor Lodsen for vor Skyld lod Raketter stige. En anden smuk Tour var til Karisse Gaard, De husker vel fra Valdemar Seier, Karl Rise, hans Gaard; vi besgte St Marthes Kilde, saa paa Kirkehvlvingen St Marthes Kammer og Blodpletten i Stenen paa Kirken hvor Friskytten skjd Sacramentet, saa Blodet fld ud af Stenen; Jeg har lagt mit Hoved til Elverhi, den veritable Elverhi i Stevns, den ligger rigtig nok ikke saaledes, som Heiberg har givet den, men han har ikke kjendt ret Terrainet; et lille Bondehuus tt ved har vor Slgt givet Navnet Karens Huus. Paa Elverhi voxte to gamle Hvidtjrne, her har De et Blad af den ene. - Unsgaards Dd og strax efter Enken Fru Berners, overraskede mig srdeles! Den stakkels franske Konge-Familie, der saa voldsomt har mistet en Sn, det er jo grueligt! -

Igaar var det den ldste Comtesses Fdsels Dag, vi havde stor Festlighed; Frokosten nd vi i et lille Dukkehuus, ja det kan det nsten kaldes; det er et Huus netop saa stort at jeg kan staae deri, og her er Kjkken, Spiiskammer, Sal og Kammer, Alt meubleret paa det eleganteste og niagtigste; Middagen tilbragte vi i Have Pavillonen, hvor Champagnen og en Sang af mig knaldede. Thee drak vi i Skoven hvor et Telt med Krandse og vaiende Flag prangede og da vi spadserede hjem var Trerne besatte med Lamper og to store Buer reiste.

Paa Lverdag tager jeg fra Corsr med Dampskibet til Kiel og derfra ieblikkelig med Diligensen til Hamborg, hvor jeg altsaa, vil Gud, er nste Sndag Morgen, Opholdet bliver der 4 a 6 Dage og da hjemad, det vil her sige til Fyen. De seer jeg denne Gang ikke kommer til Breitenburg, den 24 reiste Rantzau alt derfra, Kongen i mde! Det er sandt, jeg nvner Kongen, De veed da, at han har sendt mig en stor brillant Ring, der er en Rubin i Midten og 30 smaa Diamanter omkring. - Bring Deres Forldre min Hilsen og ligesaa alle de Kjre ude i Amaliegaden. Indlagde Brev plager jeg Dem med, vil De vre saa elskvrdig at lade Deres Tjener besrge det! jeg faaer vel et lille Brev fra Dem eller fra den kjre Eduard. Kys ham!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost