Odense, den 11 Marts 1876
Min brave Ven!
Endelig ser jeg mig istand til at meddele Dig noget nærmere om de H.C. Andersenske Breve, afdøde Cand.pharm. Rieffesthal formodedes at have i sin Besiddelse, idet Postfuldmægtig Rieffesthal, der er en Neveu af den afd. R., efter om Sagen at have korresponderet med sin Moder og andre Slægtninge, velvillig har meddelt mig følgende. Vor store Digters Moder boede paa sine gamle Dage (for c. 40 Aar siden) i det herværende Graabrødre Hospital og havde af og til en lille Fortjeneste ved at samle medicinske Urter, som hun solgte paa Svane Apothek, hvor afd. R. til den Tid var Provisor. - Som Følge heraf kom Sidstnævnte jo jevnligt i Berørelse med den gamle Kone, hvem han altid behandlede venligt, og vandt hendes Fortrolighed, saa at han var den Eneste, hvem hun henvendte sig tl, naar hun havde modtaget Breve fra sin "kjære søde Dreng" (saaledes kaldte hun den afdøde Digter) i Kjøbenhavn, for at gamle R. At faa Brevenes Indhold forelæst. Grunden til, at den gamle Kone ikke gjerne henvendte sig til Andre i dette Øjemed, maa nærmest antages at have været den, at hun, navnlig i sine sidste Leveaar, havde den lille Svaghed, undertiden at søge Trøst hos Flasken, dog var hun paa ingen Maade forfalden, denne lille, ganske vist uheldige Tilbøjelighed blev undertiden omtalt paa en meget smuk og rørende Made i de fra den Gamles Søn ankommende Breve. - Man mindes saaledes, at Slutningen af den afdøde Digters Breve til den gamle Moder undertiden lød omtrent saaledes: "Nu maa min kjære Moder ikke alt for ofte tage Proppen af Flasken, som staaar i Skabet. - Det vilde gjøre mig hjerteligt ondt at høre af mine Venner og Bekjendte i Odense, at der blev gjort Løjer af min kjærlige gamle Moder".
Brevene gjemte den gamle Kone altid meget omhyggeligt, og efter indholdets Oplæsning udbrød hun som oftest: Den kjære gode Dreng har altid holdt meget af mig, Gud lønne ham derfor".
Det er ikke usandsynligt, at nogle af disse Beve og maaske personlige Henvendelser fra Digteren til afd.R. have været i dennes Besiddelse. Afd. R. modtog meget ofte Breve fra Digteren, til hvem han stod i et meget venskabeligt Forhold, men desværre havde han den Vane at overgive alt, hvad der ikke angik Forretninger, til Luerne, saa at man, ved nu at efterse hans efterladte Papirer, kun fandt skriftlige Ting vedkommende Læseforeningen og hans Stilling ved Denne.-
Dette er, min kjære Adolf, alt hvad jeg har kunnet faa oplyst, de H.C. Andersenske Breve betræffende, og jeg beklager meget, at det, jo i Virkeligheden er saa godt som Intet. - Jeg skal kun til foranstaaende tilføje, at jeg, medens jeg som nylig konfirmeret, ungt Menneske, var paa fd. Byskriver Etatsraad Schønheyders Kontor heri Byen, efter at denne min gamle herlige Principal hørte Digteren omtale, og har jeg Formodning om, at der mellem disse to har fundet Brevvexling Sted, og da navnlig i deres Yngre Aar. - Etatsraad S. var en meget æsthetisk dannet Mand, der satte overordentlig Pris paa vore Digtere, og da særlig paa en saadan som H.C. Andersen, hvis folkelige og dristige, kraftige og uskyldige Fantasi saa bravt kunde finde de mest forskelligste Anledninger til at indlæse Liv og Aande i det ringe og oversete og til og med godmodig Satire i træffende Symboler et stemple de Voxnes smaalige og barnagtige Daarskaber.
Nogle af Etatsraaqd Schønheyders Slægtninge (idet mindste en Datter) her i Kjøbenhavn; muligvis vil de gjennem disse kunne erholdes Oplysning om, hvorvidt der i den afdøde Etats.S.s efterladte Papirer skulde findes Breve, der kunne have Interesse ved Ordningen af den afdøde Digters Skrifter.
[sidste del af brevet mangler]
