Dato: 5. marts 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Raasløff
Sprog: dansk.

Vifte

1) Danmark har i Vorherre en Ven, Holde vi fast han holder igjen, og Solen vil skinne imorgen.
2) I Vel og Vee, Guds Villie skee.
3) Maanen skinner rund og stor / over Mark og Mose / Midt i Skovens Stilhed groer / Poesiens Rose.
4) Det mindste Blad er et Hexeri / Der sidder en levende Sjæl deri.
5) De fattige Blomster drømte i Nat de stode ved Porten til Eden, naar nu de ved dit Bryst bliver sat, er Drømmen Virkeligheden.
6) Syng: Danmark staaer højt med det danske Sprog. / Det danske Sprog er da Danmarks Dannevirke.
7) I vort Modersmaal er lagt / Et Kys fra Moder hjemme.
8) Hvo der vil sætte Hus i Hvermands Sind / han bygger et Hus hen i Vejr og Vind.
9) Brus Orgel med din stærke Klang / som hørte vi Verdens Havet / den Frommes Tanke under Psalme Sang er Perlen i Toner besvaret.
10) Der er et herligt Land, det kaldes Poesien.
11) Aandens Snille kan man eie, / men der maa et Hjerte til.
12) Jeg Guds Verden har seet / jeg har grædt der og leet / Visner som Roser, friske og røde.
13) Selv Stjernernes Glands forsvinder ved det Fjerne /Men Stjernen er og bliver dog Stjerne.
14) Traaden brister, Rokken staaer, Spindersken tier / Ungdoms Sangen bliver snart gamle Melodier.
15) Ei nogen veed hvad i morgen skeer, / alene Gud kender det og seer.
16) Det er ei om hvor Vuggen gik, / men om vort Snilles Stade /Sin Phidias jo Norden fik / fra Lille Grønnegade
17) Jeg elsker dig, Danmark mit Fædreland. H.C. Andersens. Kbh. Marts 1868.

Tekst fra: Solveig Brunholm