The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juli 1842
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

121. Fra E.Collin.

Huset kunde kaldes meget godt besat og Stemningen var favorabel. Schneider var temmelig middelmaadig, Jfr. sterberg passabel, Phister moersom - han talte hst hele Tiden, Gundersen ganske fortrffelig og Nielsen ligesaa. Den frste Deel vakte ikke store Forhaabninger og gjorde mig, og vel ogsaa Publicum, lidt treven; dette tilskriver jeg deels Schneider, som der er meest beskjftiget, deels det noget Brede han har at sige f. Ex. om den Have med Udkik til Skildvagten o.desl. Hans smukke Sang om at han har alle Lande i sin Have gjorde ikke den Virkning den skulde, da man neppe kunde forstaae ham. En Hovedfeil fandt jeg i de mange Vers til hver Sang, f. Ex. Jfr. sterbergs, som trttede Folk; der kunde en Beklipning gjre god Virkning. Ikke een Haand rrte sig under hele denne Deel, indtil den anden Have begyndte at spille, da Nielsen kom frem. Om det var ham eller den med ham samtidigt kommende Lynild, som den Aften var ualmindelig god, der saaledes rensede Luften, at Publicum aandede friere, veed jeg ikke; men der var en bestemt Overgang. Fra dette Punct affulgte Latter og Klap paa hinanden, indtil Slutningscoupletten, hvis Aa ja af Phister gjordes saa comisk som muligt. Derpaa regnede der Bravo og Klap; da nogle Enkelte fandt at der endelig blev gjort for meget heraf, hyssede de, og saa klappedes der igjen, og saaledes vrvlede de mellem hinanden. Resultatet er: at Stykket gjorde Lykke. Min Mening er, at det er livligt og moersomt, naar den frste Afdeling forandres lidt, og naar Arrangementet forandres; Plankevrket stod saaledes, at man kunde see, det stod saaledes, for at man med eet Slag kunde slaae det om; Pigebarnet sad ikke i Pretret, men stod paa Plankevrket etc.

Hertugen og -inden af Augustenborg vare i den Kgl Loge; i Hofdamelogen kom Grevinde Elisabeth frst til Deres Stykke.

Jeg fik Deres Brev med Schmidt; den, som ikke kjender Dem saa nie, som jeg, vilde ikke falde paa, at det var skrevet blot for at huske mig paa at skrive Dem til om Pretret; saa godt var Hensigten skjult. Igaar var her Veddelb; det er frste Gang, jeg ikke har kjedet mig ved disse, thi jeg var der slet ikke.

Alle hilse. - Levvel!

Kbhn. d. 5 Julii 1842.

Altid Deres

E. Collin.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin