Dato: 1. maj 1869
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Marie Suhr, f. Bech
Sprog: dansk.

[Vifte af oliventræ, 18 blade, hvoraf 17 er beskrevet med vers af HCA.

1 Paa gammel Torv er ikke ilde,
Men bedst groe Roser ved Emilie Kilde.

2 De fattige Blomster drømte i Nat,
De stode ved Porten til Eden,
Naar nu de ved dit Bryst blive sat
Er Drømmen Virkeligheden.

3 Alt i Verden er Omskiften,
Ogsaa Versene paa Viften.

4 Vifte vift med Rosenblad,
Giv Humeur, gjør hjerteglad!

5 I Sammenhold, folkelig Tanke og Tro
Danmark skal seire og blomstrende groe!

6 Dig Nøkken saae – jeg samlet i Bouquet
De gyldne Taarer han for dig har grædt.

7 Hvo der vil sætte Huus efter hver Mands Sind,
Han bygger et Huus hen i Veir og Vind.

8 Igjennem Tanken gaaer en Karavane
Erindringer med Smiil og Alvors Sind,
Det suser høit som Vingen af en Svane.

9 Himlen er blaa,
Fuglene slaae
Alle Smaablomsterne høre derpaa.

10 Maanen skinner rund og stor
Over Mark og Mose
Midt i Skovens Stilhed groer
Poesiens Rose.

11 Selv Stjernens Glands forsvinder ved det Fjerne
Men Stjerne er og bliver dog en Stjerne.

12 Spillemand spil paa Strænge:
Haabet gaaer i Enge
Den lange Livets Dag.

13 Den første varme Sommerluft
Beaander Danmarks Sletter,
Nu hvert et Blad er fyldt med Duft
Vi har de lyse Nætter.

14 Viften siger til Vinden:
"Kys Rosen paa Kinden!"

15 Nøisomhed
Har Hjertefred.

16 I Vel og Vee
Guds Villie skee.

17 De Smaavers komme og gaae igjen
De er' skrevne af H.C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus