The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. juni 1871
Fra: Andreas Kreutzfeldt Bang   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Skaaltale for H.C. Andersen ved Grosserer Melchiors Slvbryllupsfest paa Rolighed den 17 Juni 1871.

Efter en spgende indledning, hvori henvistes til en i den nys afsungne Sang af Carl Ploug forekommende Passus om at Festparret havde ydet hjemligt Ly for de bildende Kunster og for Skjaldekunstnerne, greb Taleren Anledning til at udtale sig saaledes:

Disse Ord finder srlig Anvendelse paa en Mand, der er her tilstede og som har i det sidstse Par Aar gjort denne Familie stolt og glad ved at modtage deres gjstfrie Indbydelse til et Sommerophold hos dem. Jeg behver ikke at sige, at denne mand er H:C: Andersen. Og jeg vil ikke blive modsagt af Nogen, naar jeg udtaler, at vi Alle, Gamle og Unge, skylde ham usigelig meget. Derfor benvnede jeg ham ikke Etatsraad Andersen, og jeg betegnede ham ikke som den, hvis Bryst er prydet med mangfoldige, danske, svenske, tyske, ja mexikanske Ordener. Nei, jeg kaldte ham kun H:C: Andersen. Dette er hans Digternavn, det er det, som har gjort ham stor og bermt, det er det, som han har gjort uddeligt. Af hans "Livs Eventyr" erfare vi - og vi ldre have / selv vret Vidner dertil - at det i hans Ungdom en Tidlang gik ham selv som hans egen grimme lling. Han blev miskjendt, og det navnligen af nogle af dem af hvem han helst vilde forstaaes, og derfor blev han overseet, tilsidesat og krnket. Men da han havde ifrt sig sin deilige Svaneham og med opreist Hoved og udspilede Vinger svmmede let og yndigt hen over Posiens speilklare Vover, da vandt han seirrig baade her og i Udlandet, den Anerkjendelse, som hans herlige Digtergenius fortjente, og den tiltog Aar for Aar i Varme og Styrke. Det er derfor vor Beundring for Digteren og vor Kjrlighed til Manden H:C.Andersen vi her give et Udtryk, naar vi benytte denne Leilighed til at bringe ham vore Hjerters varmeste Tak fordi han ikke blot har rakt vor Ungdom den reneste, dleste Aandsfde, men ogsaa har formaaet og daglig formaaer at hentrylle os ldre til et Barneparadis, som han selv forskjnner med de deiligste Blomster, og hvor man aander saa frit og let netop paa Grund af den velsignede Renheds Duft, der gaaer igjennem Alt, hvad der kommer fra hans Hjerte, hans Aand og hans Pen, en Tak, fordi han gjr vore Brn bedre og os Gamle til glade Brn! Han leve"

Tekst fra: Solveig Brunholm