Dato: 2. april 1847
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

En Digter, hvis han vil bestaae
Maa ligne forskjellige Fugle
Som Lærken han nok synge maa
Men tale som Visdommens Ugle
Som Ørn flyve høit mod det Blaa
Og svæve langs Jorden, som en Krage,
Som Stork fra sit Hjem maa han gaae,
Men vende med Svalen tilbage.

Vor Digter er født netop da
Med Digtkunsten det var paa Helding,
man tænkte, hvad skal der blive af,
Da han kom til Verden som Ælling*
Han selv det fortræffeligt beskrev
at han ej blev And eller Hane
men som yderst heldigt det drev
at han blev forvandlet til Svane.

Man mærker og snart, han er født,
I Danmark Storkenes Vugge,
Thi hvad som er hjemligt og sødt
Han lægger i Storkenes Sukke
han fandt selv Behag i dens Skrog
Derfra hans udmærkede Reisning:
sin Properhed skylder han dog
sit Ophold i Huset hos Meisling. **

Paa Grund af sin Storkenatur
Som Trækfugl han snart vil paa Vandring
Til Engelland gaaer nu hans Tour
For at Laurbærres der til Forandring
Maaskee han forandrer sig og ***
- Dertil er han hjemme for stædig -
Og der bliver fanget paa Krog
Af en eller anden engelsk Lady

Du Helt fra den 2. April
Du reiser til Aarsdagens Fjender
Der samler Du Laurbær og Smiil
Der færdes du nu kun med Venner.
Kom Hjem, men kom endlig betids,
Med Dampskibet eller med Smakken,
Kom kun med den engelske Miss,
Vi skal miauve og klø hende i Nakken.

Egen Melodi

Og dette skal være Andersens Skaal Hurra!
Gid han maa naae hvert ønskeligt Maal!
Hurra!
Vi drikke hans Skaal af den Aarsag,
At det er i dag hans Geburtsdag,
Hurra! Hurra! Den Skaal var bra! Hurra! Hurra!

Edvard Collin.

Tekst fra: Ejnar Askgaard