The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. februar 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenh: 19 Februar 1842.

Kjre, kjre Ven!

naa, Gud velsigne Dem fordi De saa venlig har mig i Tanke! det var en smuk og kjrkommen Digter-Hilsen De sendte mig den dufter, som ble-Trets Blomster, der er en Friskhed i den hele lille Bog, som har vederqvget mig. Tak for den og doppelt Tak fordi De sendte mig den. Jeg maa sige Dem, jeg har lngtes meget efter Brev fra Dem! - men hvorfor har jeg da ikke skrevet, ja det ligger meest i at jeg har skrevet saa meget at jeg blev doven tilsidst skjndt det gjaldt mine Venner. Det vil sige, jeg har siden min Hjemkomst vret saa beskjftiget med at stte Reise-Indtrykkene ned paa Papiret, at tidt min Haand, det er bogstavelig sandt, har flt sig trt der ved. Nu er jeg frdig, Trykningen er begyndt, jeg beskjftiger mig med Afskrivningen, Bortskjrelser, Pudsen og Pynten, om 3 Uger, tnker jeg Bogen vil vre i Deres Huus; den skal da fortlle Dem om egne kjre Minder fra Italien, synge for Dem om det deilige Middelhav og det storartede Grkenland. De skal med mig titte ind i Orienten og Seiladsen fra det sorte Hav, paa Donau til Wien, haaber jeg vil vre Dem interessanter at gjre i Tankerne, end jeg fandt den i Virkeligheden. - Dette er det frste Arbeide, under hvilket jeg har arbeidet mig Krfter til og sandt Livsmod! - Strax da jeg kom hjem var Modtagelsen saa nordlig kold at jeg blev lidt forkjlet om Hjertet, sukkede ganske dybt, men saa gik det over, Verden er i Grunden for daarlig til at man skulde lade sig forkue af den. Jeg havde stor Lyst, da jeg fra Hamborg lagde Veien over Fyen, at have gjort Vesit i Sore , men jeg gjorte det ikke, Harder har jeg, paa Gisselfeldt, talt med derom, han har vel sagt Dem mine Grunde. Imidlertid er jeg nu anderledes til Sinds, end den Gang; Med de grnne Trer og den varme Sommer-Sol, seer De mig i Deres klosterlige By. Hauch skrev jeg til fra Athenen og bad ham om Brev, jeg fik intet, frst nu her i Kjbenhavn, kom for en 6 Uger, et Brev han havde afsendt, det havde lbet Verden rundt efter mig og fandt mig da til sidst i Kjbenhavn, jeg skrev ham strax til derom, men jeg har ikke faaet et eneste Ord igjen fra ham, det har srdeles bedrvet mig; - men i denne Verden gaaer det jo underligt op og ned med Alt! - Heibergs Undskyldninger for sine Grovheder mod Hauch i de tidligere Critikker more mig. Hvad Hauchs Tragedie angaaer, da kommer den neppe paa Scenen i Aar! Theater-Directionen har kun Tanke for den italienske Opera. Denne og Orla Lehmann er for ieblikket de to Guldkalve Kjbenhavns Folk dandse om. Hvad Operaen angaaer da er den en italiensk Opera af 3die Rang; Tenoren Hr Rossi er den bedste i dette Selskab, Primadonna er et lille bitte Menneske, jeg maa altid for at faae et heelt Fruentimmer ud af hende, tnke at hun ligger paa Kn. Hun skeeler ikke lidt! men Alle ere henrykte. Det samme Publicum, som i Sibonis Tid hadede og forfulgte al italiensk Musik er nu som Amine i Fiskeren blevet forelsket i en Skovtrold og siger dette er Prinds Agib c: [indst omvendt c]den italienske Opera. Det er aldeles en Fortryllelse! - Imidlertid har Selskabet en italiensk Livlighed; her er Spil! og disse to Ting er det som beruser Folket, men Rusen gaaer bestemt over! - Jeg erkjender at det kan vre meget interessant for dem som aldrig fr have hrt italiensk Opera, at hre disse, man faaer Begreb om denne og de forstaae at synge Recitativer, men som sagt det er ikke - hvad Folk tro, noget betydeligt vi her have faaet. Prima Donna har Talent og Livlighed, men hendes Stemme er ei smuk, hendes Udvortes er hende mod, i alle tragiske Roller. Hun seer ud, som en lille sort Kaffekande, der er kogt over! Det er hist morsomt at hre hvor Folk ere blevne italienske, de raabe bravo, -va, -vi! tuti bis! & forleden hrte jeg to kjbenhavnske Madammer sige i Forsalen, i det de gik: "det er lierligt! naar man vil at Italienerne skulle synge nok engang saa raaber man "Kis!" til dem!" - Paa Kongens Theater er altid tomt, tre Gange daglig forvandles Stykkerne, saa Theatret altid har en rd Placat i Knaphullet. Bring Hauch min Hilsen! De maa gjerne sige ham, at det har bedrvet mig at see vi ere blevne saa fremmede for hinanden. H.P.Holst er bestandig i Rom, han reiser kun mellem Rom og Neapel! jeg er en anderledes urolig Fugl! nu staaer min Lyst skrkkeligt til at see Spanien og Africas Nordkyst. Hvo veed, maaskee kommer jeg ogsaa der en Gang! hvorfor skulde det ikke kunde skee! Fra Udlandet har jeg i den sidste Tid faaet to smukke Tegn paa Opmrksomhed; anden Deel af "Deutsche Kindermrchen" er blevet dediceret til mig, frste Deel fik Tieck. Den franske Poete Martin har i Revue d Paris skrevet en Ode til mig og oversat min Billedbog uden Billeder. Rimeligviis faaer jeg nu for disse to Behageligheders Skyld et lille Vingeslag af min Ven Heiberg, for han holder nu ikke af saadant noget! Hvorledes lever Magister Boyesen! Lorenzen, Harder Birck & &. Hils Deres velsignede Kone! det glder mig at hre at hun er i Bedring! Vaarsolen vil vre en god Doctor! gid hun snart maatte blive saa vel at De kunde gjre en lille Tour til Syden med hende, men ikke mod Vintertid, der kan vre nederdrgtigt koldt, vaadt og raat i la bella Italia. Lev vel! Deres altid hengivne H.C. Andersen

Jeg boer, som altid, i Hotel du Nord. [ Udskrift:] ST.

Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann i Sor frit.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenh: 19 Februar 1842.

Kjre, kjre Ven!

naa, Gud velsigne Dem fordi De saa venlig har mig i Tanke! det var en smuk og kjrkommen Digter-Hilsen De sendte mig! den dufter, som ble-Trets Blomster, der er en Friskhed i den hele lille Bog, som har vederqvget mig. Tak for den og doppelt Tak fordi De sendte mig den.

Jeg maa sige Dem, jeg har lngtes meget efter Brev fra Dem! - men hvorfor har jeg da ikke skrevet, ja det ligger meest i at jeg har skrevet saa meget at jeg blev doven tilsidst skjndt det gjaldt mine Venner. Det vil sige, jeg har siden min Hjemkomst vret saa beskjftiget med at stte Reise-Indtrykkene ned paa Papiret, at tidt min Haand, det er bogstavelig sandt, har flt sig trt der ved. Nu er jeg frdig, Trykningen er begyndt, jeg beskjftiger mig med Afskrivningen, Bortskjrelser, Pudsen og Pynten, om 3 Uger, tnker jeg Bogen vil vre i Deres Huus; den skal da fortlle Dem om egne kjre Minder fra Italien, synge for Dem om det deilige Middelhav og det storartede Grkenland. De skal med mig titte ind i Orienten og Seiladsen fra det sorte Hav, [fra rettet til] paa Donau til Wien, haaber jeg vil vre Dem interessantere at gjre i Tankerne, end jeg fandt den i Virkeligheden. - Dette er det frste Arbeide, under hvilket jeg har arbeidet mig Krfter til og sandt Livsmod! -

Strax da jeg kom hjem var Modtagelsen saa nordlig kold at jeg blev lidt forkjlet om Hjertet, sukkede ganske dybt, men saa gik det over, Verden er i Grunden for daarlig til at man skulde lade sig forkue af den. Jeg havde stor Lyst, da jeg fra Hamborg lagde Veien over Fyen, at have gjort Vesit i Sore, men jeg gjorte det ikke, Harder har jeg, paa Gisselfeldt, talt med derom, han har vel sagt Dem mine Grunde. Imidlertid er jeg nu anderledes til Sinds, end den Gang; / Med de grnne Trer og den varme Sommer-Sol, seer De mig i Deres klosterlige By. Hauch skrev jeg til fra Athenen og bad ham om Brev, jeg fik intet, frst nu her i Kjbenhavn, kom for en 6 Uger, et Brev han havde afsendt, det havde lbet Verden rundt efter mig og fandt mig da til sidst i Kjbenhavn, jeg skrev ham strax til derom, men jeg har ikke faaet et eneste Ord igjen fra ham, det har srdeles bedrvet mig; - men i denne Verden gaaer det jo underligt op og ned med Alt! - Heibergs Undskyldninger for sine Grovheder mod Hauch i de tidligere Critikker more mig. Hvad Hauchs Tragedie angaaer, da kommer den neppe paa Scenen i Aar! Theater-Directionen har kun Tanke for den italienske Opera. Denne og Orla Lehmann er for ieblikket de to Guldkalve Kjbenhavns Folk dandse om. Hvad Operaen angaaer da er den en italiensk Opera af 3die Rang; Tenoren Hr Rossi er den bedste i dette Selskab, Primadonna er et lillebitte Menneske, jeg maa altid for at faae et heelt Fruentimmer ud af hende, tnke at hun ligger paa Kn. Hun skeeler ikke lidt! men Alle ere henrykte. Det samme Publicum, som i Sibonis Tid hadede og forfulgte al italiensk Musik er nu som Amine i Fiskeren blevet forelsket i en [overstr: leed] Skovtrold og siger dette er Prinds Agib c: den italienske Opera. Det er aldeles en Fortryllelse! - Imidlertid har Selskabet en italiensk Livlighed; her er Spil! og disse to Ting er det som beruser Folket, men Rusen gaaer bestemt over! - Jeg erkjender at det kan vre meget interessant for dem som aldrig fr have hrt italiensk Opera, at hre disse, man faaer Begreb om denne og de forstaae at synge Recitativer, men som sagt det er ikke - hvad Folk tro, noget betydeligt vi her have faaet. Prima Donna har Talent og Livlighed, men hendes Stemme er ei [betydelig rettet til:] smuk, hendes Udvortes er hende mod, i alle tragiske Roller. Hun seer ud, som en lille sort Kaffekande, der er kogt over! /

Det er hist morsomt at hre hvor Folk ere blevne italienske, de raabe bravo, -va, -vi! tuti bis! & forleden hrte jeg to kjbenhavnske Madammer sige i Forsalen, i det de gik: "det er lierligt! naar man vil at Italienerne skulle synge nok engang saa raaber man "Kis!" til dem!" - Paa Kongens Theater er altid tomt, tre Gange daglig forvandles Stykkerne, saa Theatret altid har en rd Placat i Knaphullet.

Bring Hauch min Hilsen! De maa gjerne sige ham, at det har bedrvet mig at see vi ere blevne saa fremmede for hinanden. H.P.Holst er bestandig i Rom, han reiser kun mellem Rom og Neapel! jeg er en anderledes urolig Fugl! nu staaer min Lyst skrkkeligt til at see Spanien og Africas Nordkyst. Hvo veed, maaskee kommer jeg ogsaa der en Gang! hvorfor skulde det ikke kunde skee!

Fra Udlandet har jeg i den sidste Tid [overstr: mdt] faaet to smukke Tegn paa Opmrksomhed; anden Deel af "Deutsche Kindermrchen" er blevet dediceret til mig, frste Deel fik Tieck. Den franske Poete Martin har i Revue du Paris skrevet en Ode til mig og oversat min Billedbog uden Billeder. Rimeligviis faaer jeg nu for disse to Behageligheders Skyld et lille Vingeslag af min Ven Heiberg, for han holder nu ikke af saadant noget!

Hvorledes lever Magister Boyesen! Lorenzen, Harder Birck & &.

Hils Deres velsignede Kone! det glder mig at hre at hun er i Bedring! Vaarsolen vil vre en god Doctor! gid hun snart maatte blive saa vel at De kunde gjre en lille Tour til Syden med hende, men ikke mod Vintertid, der kan vre nederdrgtigt koldt, vaadt og raat i la bella Italia.

Lev vel! Deres altid hengivne

H.C. Andersen

Jeg boer, som altid, i Hotel du Nord. / [ Udskrift:] ST.

Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann i Sor frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 183-86)