The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juli 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Omnes
Sprog: dansk.

At Nornen Harpen stemmer,
den synger: "fremad, frem!"
Men aldrig Hjertet glemmer
Sit kjre Barndoms Hjem,
Sin Glde og sin Smerte,
Sin Lngsel og sin Lyst,
Thi samme Barnets Hjerte,
Boer end i Mandens Bryst!

Nu Hjemmet glad os bringer
Sin grnne Afskeds Krands,
Og til "Lev vel", hver svinger
Sig glad i Ungdoms Dands.
Snart Aarene henrinde,
O, Livet er saa skjnt!
Hvert venligt Barndoms Minde
Vil staae med Vaarens Grnt.

Igjen til Bgeskoven
Vi gaae, med Ungdoms Lyst,
Og Himlen staaer foroven,
Den staaer dybt i vort Bryst!
Den ldste Bg end kneiser,
hvor navnene vi skrev,
Sig Nonnebakken reiser. -
- Ja, hvert et Minde blev!

Selv Mosen bringer Blommer,
Og Mllehjulet gaaer,
Og i den grnne Sommer,
Her atter Dandsen staaer.
Hvem nu som Brn du finder
Fuldvoxen trder hen;
Thi Rosenknoppen svinder,
Og Rosen staaer igjen.

Men trofast br vi minde
Her midt i Guds Natur,
Den gamle Gaard derinde
Ved Kirkens rde Muur,
Os alle vil vi samle
Et Hjem saa tro, som der,
Thi synger Ung' og Gamle,
Frst Skolens Skaal isr.

Os Glde gjennemstrmmer,
Ei Minderne skal de,
Skaal for hvad Hjertet drmmer,
Skaal for vor Fde-,
For hver i Aandens Rige,
For gamle Odins By,
Lad Sangens Jubel stige
med Lrken hit mod Sky!

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost