The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: Marts 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Omnes

Ved Thorvaldsens Dd.

Det runger i Syd, det runger i Nord,
Det runger over den vide Jord.

Fra Norden rulle de strke Drn:
Nu skrinlgges Albert, Thorvalds Sn!

Nu fjles Albert Thorvaldsens Leer,
Hvis Gjerning Verden med Undren seer

Han, som til Marmoret sagde: bliv!
Han ligger et Marmor nu uden Liv,

Mens ung og deilig hans Skabning staar
Om tusind og atter tusinde Aar.

Saavidt som Kunsten har bygget en Hal
Fra Roma til Niagaras fald.

Fra Palmens Glid og til Gravens Iis,
Gjenlyder Albert Thorvaldsens Priis.

Hvad Himlen sendte af til Jorden ned
Af Kraft, af Ynde, af Kjrlighed,

I Hedenold og i Kirkens Tid
Omfatted hans vldige Mesteriid;

Det prged dybt han i haarden Steen,
Den gav han Kjd og den gav han Been,

Den lod han tale fra Slgt til Slgt,
Skjndt taus og manglende Ordets Vgt!

Hans Navn, hans Vrker hr Jorden til,
Som Luft og Lys og som Hav og Ild;

Men Danmark hrte hans Vugge gaae;
Men Danmark gjemmer hans Lokker graae

Og Danmark har reist ham en Bautasteen,
Som aldrig sattes ved Ddeliges Been,

Det har ham jordsat i hviden Srk,
Omgivet af hele hans Kmpevrk.

Hit fra sin Biger paa Bautens Tind
Skal Seiersgudinden vinke derind,

Og Alt skal hige og strbe mod Nord,
Saavidt som Aand og som Snille boer,

Og Kunst og Vid skal skjre sin Stav Og vandre til Albert Thorvaldsens Grav,

Og skue henrykt, hvad han har skabt, Og fle, hvad der i ham gik tabt.

Men han skal hvile derinde bldt, Og drmme saligt og drmme sdt

Om Ham, som gjorde den Svage strk, Om Ham, han lovsang igjennem sit Vrk,

Til engang Luren gjalder til Dom, Til Herren kalder: kom Albert kom!

Til Graven brister og han opstaaer Med Lauren frisk i det hvide Haar.

Tekst fra: Thorvaldsens Museum