The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. juni 1836
Fra: Frederik Christian Hillerup   Til: N. C. L. Abrahams
Sprog: dansk.

Odense d 22de Juni 1836

Kjre Abrahams! Jeg er nu her i samme Stad, hvar et lidet Partie staaer afbildet for oven, og er efter Manges Mening maaske ret mon aise. At dette imidlertid ikke er Tilfldet for ieblikket, vil De af de flgende Linier tydelig kunne see, fle, begribe og erfare. Det var mig ikke ubekjendt, at hr. Kancelieraad og Bogtrykker Sren Hempel var en vanskelig Mand men jeg tog dog ikke i Betenkning at tage herover, i den Formodning, at jeg dog kunde vinde dette Menneske paa een eller anden Maade. Dog, Alles mit Maaen, sagde Skrdderen og jeg tillader mig at gjentage hans Ord.

De og mange Flere vide det, at Undertegende aldrig, hverken i denne eller i hiin mulige anden Verden, nogensinde har udgivet et politisk blad. Dette Factum, mon cher ange, bevgede mig til at bede Hr Hempel om at lede mig lidt paa Vei i Frstningen, men Herre Gud! Det Andragende var meget overfldigt, som de af det Flgende vil indrmme mig. Sren Hempel er nemlig ikke vanskelig, ikke urimeligt - det er alt for mildt sagt - nei han er nervesvag og gal af Indbildskhed, Egenkjrlighed og Forfngelighed. Troe kun ikke, at jeg dmmer for strngt! Nu kommer jeg med Acta /

Jeg begynder mit Foredrag. Min sidste Hr. Principal, thi er det han jo dog [sdan str der], lider af den fixe Idee, at han er Verdens frste Journalist, og hans Avis par consequence et non plus ultra af menneskelig Fuldkommenhed og Viden. Sandheden er, at hans Blad er en fragmentarisk Compilation, som samles Aar ud og Aar ind efter visse ufravigelige Regler af andre Journaler. Da han af 40 Aars velse har et vist Overblik og en ganske naturlig Routine i denne Beskjftigelse, lader Bevidstheden herom ham forglemme, at han, hvad Smag, Lsning, Anskuelser, ja selv Stiil og Orthographie angaaer, staaer omtrent 30 Aar tilbage for sine Samtidige. Efter disse Prmisser vil det maaskee ikke undre Dem saa overordentlig meget, naar jeg siger Dem, at denne Avisredacteur, som kun lever i sin egen Tilbedelse, correxer mig som en Skolefux. Han vil til den Grad tyrannisere min Aand, at jeg ikke blot skal tilegne mig hans Tankegang, men endog hans Udtryk. Det tillader mig ikke at vlge en eneste Artikel af en anden Avis; au contraire, han betegner mig med en Blyants eller ogsaa Blkkens Alt, hvad jeg skal benytte til Avisen. Endydermere gaaer han saavidt, at han ofte siger mig de Ord, hvormed jeg skal begynde en Periode. Jeg kan ikke andet end smile, naar dette fede arrogante vsen r[etter] mine Udarbeidelser, og forandrer Ord som "andre til "flere", "igjen" til "atter" "mene" til "yttre" o.s.v. o.s.v. "Min Stil er stiv" siger Udyret, maaskee, vielleicht, peut-tre, forse, perhaps, mskje, men imidlertid troer dog vist Ingen, som kjender den srenhempelske Literatur, at jeg af den skal lre at bevge mig mere flydende. Heldigvis er jeg endnu meget langt fra den Glorie at turde udgive hans Avis, jeg hjelper kun lidt til; dette med Publicum meget godt, og derfor kommer alle de flaue Vittigheder, politisk Vind og knortede Stninger alene paa / hans Regning. Mi lavo le mani. In somma, dette Menneske er smaalig til en utrolig Grad, en ubehagelig Blanding af Spidsborgerlighed og Despotisme, men ypperlig til en Vaudville eller en comisk Roman. Imidlertid, saa poetisk han endog i den Henseende kan forekomme mig, vil denne Poesie dog i Lngden fatigere mig, dersom ikke vor Herre vil gjre mig den re at oplyse Menneskets dunkle Hjernekammer eller paa anden Maade hjelper mig til en behageligere Situation. Jeg troer neppe, at han helbredes; hvad jeg dmmer om ham, finder Gjenklang hos Alle uden Undtagelse, der have staaet og staae i nr Berrelse med ham. Undskyld al denne lange Snak! Jeg trnger til at give mig Hjerte Luft. - Ivrigt er Odense et kjedeligt Hul, men jeg vilde dog upaatvivlelig finde mig bedre i Opholdet her, naar jeg ikke havde med en saadan Philister at gjre. - Min Sster skal have Bryllup i August maaned med Kammerjunker Sehested, som har kjbt sig et smukt lille Landgods, Dyrehaugegaard tt ved Colding i en yndig Egn. Der kan kun holdes 60 Ker, men jeg troer, de agte at udvide dens Besiddelser, naar de have kukeluret der et Par Aar. Brudgommen eier omtrent 20 000 Rbd og kan vente noget efter en Fader og en Tante. Min Sster eier et godt Udstyr efter salig Mama og omtrent 250 Rdlr i Rente om Aaret. Desuden har hun ogsaa nogen Arv i vente. De have dog altsaa lidt til at bide og brnde. Det glder mig, thi jeg holder saa meget af denne Sster. H.C. Andersen er kommen her til Byen, ligerviis Sangeren Faaborg og Hempels Contrepart Ove Thomsen, der har vret i Hovedstaden og faaet Privilegium paa at drive Bogtrykkerhaandvrket og Avisfabrikation i Fyens Centrum Jeg skriver ikke mere, da jeg har saa lidt Plads tilbage, og tillige agter at tilskrive Deres Moder om nogle Dage. - Jeg er forresten saa bunden som en Lnke- / [langs kanten s. 3:] hund, og kryber ud om Aftenen ligesom Skrubtudser og Ugler pleier at gjre. Mange Hilsener til Frue og Sn, Mama og Sster, Familierne Philipsen og Gerson, Mad. Goldschmidt med Jomfru, Lders, Krier, Rosenkilde o.s.v. Behag at underrette N. Gerson om snarlig Erholdelse af en Skrivelse fra min hire Haand! Skriv mig nu snart til, caro mio, og glem ei lidt om den moderne frantssiske Literatur, hvorom jeg kun hre saagodt som intet blandt mine Omgivelser. De sde Epistler adresseres godhedsfuldt til Hr. Cancellieraad Hempel. Addio! /

[langs kanten s. 2:] Jeg har en Hilsen til Dem fra Kammerraad Becker

/ [udskrift:] S.T. Hr. Professor Abrahams i Kjbenhavn

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 465, billed 7216-19)