Dato: 16. oktober 1834
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Elben d 16de October 1834.

Kiære Ven!

Min Korrespondance er saa stor idag at du kun faaer et halvt Ark; men jeg veed Du ikke tager saamegen Hensyn paa Qvantiteten, som paa den Stemning, hvormed denne ringe Qvantitet er skrevet; Jeg kunde ikke blive til en anden Gang, naar jeg har bedre Tid, kan du sige; men det kan jeg ikke af en meget egoistisk Grund; og det er at du har lovet mig Brev strax igien naar jeg har skrevet dig til, derfor er det at jeg haster saa stærkt. Tak inderlig tak for dit Brev; det glædede mig ret meget saavelsom alle dine gamle Nyheder, du fortalte mig deri; fra en Vennehaand vare de kiærkomne. Jeg længes meget efter at høre noget om det Stykke du har lovet mig, og at faae noget deraf; dog her faaer jeg neppe skrevet meget; den meste af den Tid jeg er ene (thi det er kun da, at jeg kan skrive, som Du, der har været ombord, meget let maae kunde begribe) gaaer bort med min Korrespondance; som jeg rigtignok har til alle Verdens Hiørner: men til Vinteren, naar vi kommer sammen, saa skal vi ret arbeide. Ogsaa savner jeg lidt Claver, thi omendskiøndt jeg aldrig bruger Instrument, naar jeg skriver, saa vil jeg dog gierne høre det naar det er nedskrevet; og saa er der dog altid lidt at forandre og forbedre; undertiden bliver det kanskee ogsaa forværret naar man vil bessermachen; men lad mig dog faae nogle Nummere, saasnart som muligt, som du lovede mig. - Jeg glæder mig meget til din Novelle; jeg er vis paa jeg vil godt kunde lide den, idetmindste Begyndelsen, som er barnlig; jeg er heller ikke meget gammel af mig. Jeg takker dig fordi du ikke har talt om hiemme at jeg havde tænkt paa at reise til Italien; det maae du heller ikke; man vilde sige, at jeg ikke kunde tie, og det vilde jeg nødig have; men nu er der heller ikke mere at tale om, da der neppe bliver noget af. Jaja, saa skeer det kanske e en anden Gang, og saa kan jeg jo glæde mig til at komme hiem, til alle mine Kiære, hvoriblandt du har en høi Rang. Hils Ludvig Müller fra mig; og Lotte Phister, naar du ser hende, siig hende at jeg tit tænker paa hende. Skuespiller Holst maae du ogsaa gierne hilse fra mig; jeg seer i Dagen at han har skrevet et nyt Stykke: Slaget ved Kiøgebugt; hvad og hvorledes er det; fortæl mig noget derom, saavelsom om din tragiske Vaudeville, som du aldeles ikke har nævnet i dit sidste Brev. - Jeg har giort et meget interessant Bekiendtskab i Hamburg; det er Bernhard Bomberg [sic], den store, berømte Violoncelspiller; jeg spilte Whist forleden Aften med ham hos hans Svigerinde, og han tillod mig at besøge sig.

Siden jeg sidst skrev dig til har jeg seet Zampa og Falskmyntnerne; den første - Aa - ja, ret brav; men den anden: egentlig slet ikke Musik. - Hvad er det for en Roman at Hauch har skrevet, er den allerede kommet ud. Ja du har Ret, de dumme Penge! men man kan ogsaa leve meget godt foruden dem. Hvorledes det gaaer med mit Hierte? ganske roligt: det slaar den ene Dag som den anden; idag har det rigtignok slaaet lidt hurtigere end sædvanligt; men det er fordi det er idag først at jeg har opgivet Haabet om at komme til Italien; men iaften er det roligt igien. - Ja det kunde være deiligt, at giøre en Reise sammen; men vi kunne være vis paa at vi ikke skulle fordærve hverandre. Hils dem af vore fælleds Bekiendtere, der interesserer sig for at faae en Hilsen fra mig. Andre maa du slet ikke hilse. Adieu kiere Ven og Broder! Lev ret lykkelig til vi sees, som jeg haaber ikke vare længe; thi haaber jeg ikke mere til det bedste, vil jeg haabe til det næstbedste. Din trofaste Ven og Broder

Chr. Wulff.

[Udskrift:]

/ S:T:/

Hr. H.C. Andersen

Kiøbenhavn.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost