The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. september 1834
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kire Ven!

Tak for dit fortreffelige Brev; - Lad mig faae saadan nogle ofte, og du skal see at jeg ikke er utaknemlig, men gier dig strax igien; men du maae hverken forlange for meget eller for godt, thi du veed at jeg er en Sinke i Pennen. Om hele den frste Side burde jeg kanske e ingenting sige, men ligefrem rkke dig Haanden; dog kan jeg ikke lade vre at komme med et Par Ord; Hvad det angaaer at jeg har sagt at du lste dm Novelle op for Alverden, maae det tiene til min Undskyldning at jeg veed at baade Moder, Frue Lsse og Ida, har sagt: Jeg troede det var for mier alene han havde lst den. - Men derom vil jeg heller ikke tale mere, kun bede dig om at vre lidt overbrende med Fader og Moder: Du veed at de nu i 30 Aar har vret vandt til at have Brn omkring dem, som der jo bestandig er opdraget lidt paa, og nu er det rimeligt at det falder dem vanskeligt at komme ud af Vanen, isr naar de have et ungt Menneske i Nrheden, de holder saa meget af, som de gir af dig. Jeg har opfyldt dit nske og ikke talt et Ord til Moder derom, og altsaa er her min Haand igien; mrker du, hvor jeg trykker den oprigtigt? - Jeg glder mig meget til Improvisatoren, og jeg er vis paa at jeg vil komme til at holde meget af den men desvrre jeg kan kun svare for mig selv, fortl mig lidt om Spanierne i Odense; du kalder det en tragisk Vaudeville; det er noget Nyt, og Nyt er fordetmeste godt. Hvad er det for et tydsk Stykke du har tnkt paa til mig, skriv mig noget derom; naar det bliver ligcsaa godt og smagfuldt som den 2den April, kan du vre vis paa at jeg har Lyst, og du veed at en Digter aldrig tvivler om sit Talent til hvilkensomhelst Genre; er Sujettet samme Slags som Sovedrikken, saa skal Musikken - (nu vil jeg tage Munden dygtig fuld) - komme til at staae imellem den, Barberen og Ungdom og Galskab. Du veed, jeg er aldrig beskeden.

Igaar var Hr. Bornemann og den 2den Herre her; de fortalte nogle {nogle} Valg-Nyheder og forsvandt; hos Dr Tpfer, har jeg ikke vret endnu; men jeg gaaer der idag, saa skal jeg fortlle dig, hvorledes det spndte af; jeg skal ogsaa til den gamle Bernhard Romberg een af Dagene. At hele det tydske Skuespillerselskab er noget Jux, er jeg ligesaa overbeviist om som at det er en Sottise, at sige. Seest er engageret; men de maae have svr Mangel paa Sangere, siden de have antagen Hr. Faaborg, hos hvem man ifior fandt at han havde aldeles ingen Stemme. - Hils Ludvig Mller fra mig; det var den eneste flleds Bekiendt vi har, truer jeg, som du skal hilse; hans Faders Dd giorde mig meget ondt. Jo, stop lidt; Hartmann og Bredal, men meest den frste.

Vr ikke bange for vort Venskab! Idet mindste fra min Side, er det saa strkt at intet Niagara, end sige nogen Elb kan skylle det bort. - men du maae ikke dmme om Venskab efter Brevets Lngde, thi for det frste maa du huske at alle de Nyheder jeg kan fortlle som kunne interessere dig, faaer jeg fra Kibenhavn, og altsaa har du dem fra frste Haand; Og Ideer opstaae sielden i en Hierne, som aldig har Leilighed til at meddele sig med nogen anden; og med hvem vil du have at jeg skal tale med om hvad der interesser[er] mig.

d 30de. Jeg traf ikke Dr. Tpfer hiemme, men leverede Bogen og brevet. Du maae undskylde Brevet ikke bliver lngere, men jeg er ndt til at sige dig Farvel nu. Levvel, kire, gode Ven! skriv mig snart til igien - og fortl mig isr om dine Arbeider.

din

Chr. Wulff.

[Udskrift:]

S.T. Hr. H.C. Andersen.

Kibenhavn

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost