The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Nobelbiblioteket +Stockholm

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 26. januar 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk hndskrift:]

Kjbenhavn 26 Januar 1849 [skal vre 1850]

Kjre, kjre Ven!

Du veed det, - vi har mistet ehlenschlger! idag var det hans Jordefest, vi have Alle fulgte ham til hans Frederiksberg. Han dde den 20 Januar, netop samme Dag og Time som Christian den ottende dde for to Aar siden. Jeg var om Aftenen to Gange derude, thi det var sagt at han levede ikke; jeg tnkte saa underligt paa at jeg netop for to Aar siden gik samme Vei; Angest for min kjre, kjre Konge og nu var det ehlenschlager. Klokken 11 om Aftenen sov han stille deiligt hen; forud havde han spurgt Lgen Ole Bang om der forestod en svr Ddskamp, han flte sig saa smertefri, saa rolig; tog saa Afsked; bad Johannes lse hist sidste Act af Socrates, hvor der tales om Uddelighed, kyssede derpaa alle Brnene og sagde dem kjrligt Levvel, lagde sig og dde! - jeg saae hans Liig; han var blevet saa mager, men Gulsoten havde givet ham et Udseende af Bronze, der var intet Tegn af en Dd! han saae saa ung ud, hans Pande var saa deilig! - Jeg var lidt hos Brnene, vi talte da ogsaa om Dig og din Kone; - Idag blev Jordefesten for vor Oehlenschlager, i Universitets Bygningen samledes Flget, vistnok flere Tusinder og paa andre Steder kom Laugene, Sangforeninger, Matroser; det var en uoverskuelig Rkke, fra Skolerne kom hele Skarer af Brn; Frue Kirke var herligt decoreret, Biskoppen holdt Tale; og da Hartmanns Srgemarsch begyndte og de bortbar Kisten greb det mig saa uendeligt at jeg sgte om bag Alteret for at grde; jeg naaede ud af Kirken og hen til rsteds, de kom ogsaa hjem, imidlertid gik det hele Tog og bar ham skifteviis, den lange Vei ud til Frederiksberg; jeg satte mig i min Vogn og kjrte uden om Toget derud, og traf der Grundtvig, Cultus-Ministeren Madvig, Componisten Hartmann og Flere, der, som jeg, var omgaaet Toget, - jeg gik hen til hans Grav, den var saa vaad og kold, Vandet strmmet ind i den, og saa belagde de den med friske Grangrene, men jeg seer bestandig den kolde, vaade Grav. Grundtvig holdt her en smuk Tale og der var en Taushed over den hele Folkemasse. Det danske svenske og norske Flag vaiede ved Graven! - Stakkels William og Johannes! det har vret en tung Dag og dog - en herlig! et heelt Folk srgede med dem! - Af Festkomiten var kun Grundtvig og jeg opfordret til at skrive. Grundtvigs Sang blev sjunget i Frue Kirke fr Talen og efter denne fulgte ehlenschlagers egen Sang: "Lr mig o Skov at visne glad!" Min Sang skulde vre et "Farvel" afsjunget fra Vesterport og saaledes skrev jeg det, igaar fik Comiten den Idee at det skulde synges fra det Huus paa Vesterbroe hvor ehlenschager fdtes, og der sang man det, men havde jeg vidst den Bestemmelse, da havde jeg, naturligviis, skrevet den anderledes! her er en Afskrift af mit

Farvel Farvel Du strste Skjald i Norden!
Ud til dit Hjem nu Toget gaaer;
"En smuk Allee til Kirkegaarden":
Et Folk i Sorg langs Veien staaer.
Til Frederiksberg! der var din Vugge,
Der Aandens Lampe straalte rigt,
Der skal om Dig sig Graven lukke;
Din Vandring var et Skjnheds Digt.
Guds Lys i Dig blev Aandens Eie,
Deel af os selv, og altid vort.
Farvel! hvil sdt! redt er dit Leie,
I Graad der Vuggesangen bort!

Farvel! farvel! Nu grder Norden,
Som Du forstod, som Du besang,
Saa Oldtid steg igjen af Jorden,
Dens Hjerte slog, dens Skjolde klang.
Som Foraars-Vinden over Voven,
Saa frisk, saa sund blev Sangen bragt.
Din Sang var dansk som Bgeskoven,
Og nordisk, som Nordlysets Pragt.
Farvel Du strste Skjald i Norden!
Ud til dit Hjem nu Toget gaaer;
"En Smuk Allee til Kirkegaarden":
Et Folk i Sorg langs Veien staaer.

--

Du veed hvad den angivne Strophe tyder paa; Oehlenschlager sagde i sit sidste Digt, da vi vare samlede paa Festen for ham paa Skydebanen:
"Tre, fire Huse herfra er jeg fdt;
Men derfra gaaer det, vil Naturens Orden
Endnu en smuk Allee til Kirkegaarden.

Godt var det at Du og din Hustru kom herned i Hst, samledes dog da med ham; Du og hun ville srge som vi andre ogsaa din hjertefulde Konge, vil veemodig huske ham! - Skriv mig ret snart et Brev til, jeg lnges derefter. Gud glde og velsigne dig og din elskvrdige Hustrue. Din trofaste Ven

H. C. Andersen.

(min Adresse er "Nyhavn No 34")

[langs kanten:]

Fra Klokken 10 om Formiddagen til 4 varede det Hele med at samles og skilles!

Tekst fra: Solveig Brunholm