The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. maj 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[Ikke gotisk hndskrift]

Paris 2 Mai 1843.

Det er mit Hjerte en Trang at sende Dem en lille Skrivelse her fra Paris, hvor jeg finder mig saa vel, hvor jeg mder saa megen Gjstfrihed og Venskab at jeg selv er ganske forundret der over; altid har jeg tnkt at det var vanskeligt for en Fremmed at komme omkring i Parises-Salons, men intet synes lettere; i hver har jeg gjort et nyt Bekjendtskab hvortil der har knyttet sig nye Indbydelser: Hos Grevinde Paffis lrte jeg at kjende Balsac og Digterinden Madam Reybauld, den sidste har ret vret min Beskytterinde og frt mig til de fleste litteraire Damer; Alexander Dumas skylder jeg imidlertid et af mine kjreste Bekjendtskaber, han spurgte mig strax, een af de frste Dage jeg var kommet, om jeg havde Lyst til at prsenteres for Rachel, jeg tog derimod med Glde, og den flgende Aften hun spillede i Phdra gik vi op paa Theatre franais, her var bag Couliserne indrettet, ved en Slags Skjrmbrdt et lille Vrelse hvor Rachel modtog os med saa megen Ynde og Elskvrdighed at man maatte faae hende kjr; ikke et eneste Portrt af alle de jeg har seet, ligne hende! Der er noget eget noget aandrigt, som maa gjengives og blev det givet, vilde man sige: Rachel er jo smuk! hendes Ansigt er ungdommeligt og hist aandfuldt, jeg finder hende skjn! vi talte om Norden, om Litteratur og om Kjbenhavns Theater; endelig reiste hun sig for at trde ind paa Scenen, hvor hun blev modtaget af det jublende Huus; senere har jeg vret i hendes Hjem, hun lever alene, boer rigt og smagfuldt, som en ung Dronnning! Selskabs Salen er isr decoreret med rigt indbundne Bger, der er af alle Landes Litteratur, ogsaa Svensk, men intet fra Danmark. Hun er alene Dame i sine Soireer, og disse er hist livfulde og interessante. Dog hovedsagen er at see hende spille; jeg veed ei om De har vret i Paris efter at hun er fremtraadt. Det er den hie Melpomene selv der aabenbarer sig for os ddelige, iiskoldt risler det mig ned af Ryggen naar hun i al sin Kraft og Herlighed aabenbarer sig. Man hrer ikke lnger de eensartede Alexandriner i de gamle Vers, melodisk bie de sig i de naturlige udbrud! Jeg troer altid om den Rolle hvori jeg sidst seer hende at det er hendes bedste saa herlig skiller hun sig fra den. Slutnings Scenen i "Maria Stuart" giver hun med en saa elskelig stille Veemod at man bliver bld om Hjertet. Stykket selv er saa godt som en Oversttelse efter Schillers Tragedie, kun at alt det smukke Lyriske mangler; jeg talte en Aften med Rachel derom og hun beklagede at det var saa, men tilfiede at hun ikke troede at det paa Scenen vilde behage Franskmndene. Alexander Dumas har sagt mig at han, rimelig[viis] om 2 Aar, gjr en Reise til Stockholm; Kong Carl Johan har nok kjendt Dumas Fader og har megen Naade for Snnen, saaledes forstod jeg ham. Deres unge Landsmandinde Jomfru Nissen fra Gtheborg gjr meget Lykke i den italienske Opera, jeg hrte hende som Adalgisa i Norma, hvor hun med Grisi blev fremkaldt baade efter den store Duet "mira, o Norma", og efter Stykket selv. Hun er nu paa Besg, hjemme i Sverrig. Med den italienske Opera staaer det paa svage Fdder, den besges ikke meget, kun Dandserinden Grizi synes endnu vre en lille Sttte for Huset. Yndig er hun i "Gieselle". Ogsaa Lamartines Bekjendtskab har jeg gjort han er den elskvrdigste Personlighed og fuld af Liv og Storhed; jeg beskrev ham saa godt jeg kunde Stockholms maleriske Beliggenhed, og den deilige Canal-Reise. Han forekom mig af alle Franske jeg har talt med at vre den som har den tydeligste Forestiling om Norden, isr det Aandens Liv, som der rrer sig. Billedhuggeren David skylder jeg stor Tak for al det Venskab han er kommet mig imde med, han har paalagt mig i mit frste Brev til Stockholm at sende fra ham den hjerteligste Hilsen til Berzelius, tr jeg overdrage Dem denne. -

Jeg reiser herfra om 6 Dage, gaaer over Stratzburg, hele Rhinen til Amsterdam og da over Hamborg til Breitenburg, hvor jeg vilde blive meget lykkelig ved engang i Juni-Maaned at finde et Brev fra Dem! Deres venlig[e] Hilsen til Grev Rantzau bragte jeg ham paa Udreisen og han paalagte mig paa det hjerteligste at takke Dem fordi De erindrede ham. De stod meget levende i hans Tanke fra Timerne i Schweitz. Nu lev vel! med den inderligste Hengivenhed.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Skjerk kopi)