Toledo den 6 December 1862
Kjære Ven!
Nu er jeg i Toledo, en By der paa hvert Gadehjørne, fra hver Vei-Omdreining, udviser, udruller Billeder for en Maler! Ruiner og øde Bygninger, smalle, Snævre Gader, med colosale jærnbeslagne Porte og hist og her et Vindue, men oppe i anden eller tredie Etage, Alt var stenet og øde, en halv Gruushob er Toledo! men denne forunderlige Eensomhed, den hele Omegn, dens nøgne, forvittrede Klippeblokkeog den brusende kaffegule Tajo med dens rester af Bro- og Bygnings Ruiner, de melankolske Vandmøller, Alt griber forunderligt, kunde jeg give det i et Digt, det blev et udødeligt Digt. Klippegrund er Gadens Brolægning; min Stue er en gammel Riddersal, Ildfadet kan ikke opvarme den; to store Lys ikke belyse den; Flaggermusen slaaer mod Ruden; hele Aftenen sidder jeg her i Eensomhed, Toledo er en død By, men med Poesiens Liv. Overmorgen tager jeg til Madrid, der er Snee og kjøbenhavnsk Climat, her har endnu Solen Varme! Glæd mig med et Brev poste restante i Bayonne; jeg kommer ved Nytaarstid ind i Syd-Frankerige her i Nord Spanien vil blive mig for koldt at være i Januar. Hils Pastor Blædelse, hils Jerchaus og alle kjære Venner og bliv selv mellem disse een af de Udholdende.
Deres hengivne
H.C. Andersen
[udskrift:]
Til Hr Frederik Bøgh.
Adresse: Velærværdige Hr. pastor Blædel
Sognepræst til Garnisonskirken, Garnisonspladsen i Kjøbenhavn