The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. juli 1849
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard von Beskow
Sprog: dansk.

[ikke gotisk hndskrift:]

Sby 17 Juli 1849

Kjre, kjre Ven! Tak og atter Tak, ret ud af mit fulde Hjerte for det inderlige Venskab jeg mdte, al den Godhed Du og din velsignede Hustrue viiste mig; jeg flte mig som i et Hjem i Eders Huus, jeg forstod at I begge vare mig god, og derfor var jeg ogsaa saa stadig en Gjst, som jeg var. Hvor det var venligt at I fulgte mig ombord, tak fra mig Frken Walberg som gik med; da I Alle vare borte sad jeg endnu en Stund paa Dkket, saae paa Staden og tnkte paa de kjre jeg forlod; det har vret mig et gldeligt Besg i Stockholm og der har jeg nu frst lrt ret at kjende og skatte Dig! - Fortl din Frue at jeg fik til Sovekammerat den Herre vi traf i Ridderholms Kirken, den meget tykke, rdmossede med polsk Frakke, han var ganske skikkelig, men Varmen var ulidelig nede i Rummet vi laae derfor begge Ntter for aabne Dre og da jeg endnu ikke var ret vel har jeg paadraget mig en meget strk Forkjlelse, saa at jeg endnu i Dag skranter og har en Stemme som om jeg talte i Tnde. Det er jo ret ledsamt [!] paa en Reise, men jeg bliver ganske godt pleiet thi jeg er ikke paa Vertshuus; men som Du har seet af Brevets Overskrift, paa Sby hos gamle Grev Saltza. Du undrer Dig vist, thi Bestemmelsen var ganske den modsatte, men "man raader ikke for sin Skjbne", jeg havde plads paa Dampskibet til Motala, og skrevet derhen om ikke Een der vilde modtage mig og skaffe mig et godt Rum, men da vi om Morgenen havde passeret Sen Roxen og nsten alle Sluserne, paa to nr, jeg sad ved Frokosten, kom "Compositren" Josephson omborg for at sge mig, han var i Besg hos Grev Saltza og var om Morgenen Klokken 4 taget derfra for at hente mig med Grevens Vogn, dersom han traf mig ombord, og jeg havde Lyst; Det var jo en overordenlig stor Opmrksomhed, og sand Tegn paa at man gjerne saae mig, jeg kunde altsaa ikke andet end strax springe af Skibet, faae mit Ti af, og istedet for at naae til Motala kom jeg saaledes ganske uventet til Sby. Her er meget smukt; den gamle Mand er er nydelig mod mig og veed uendelig meget der interessere mig at hre paa; Datteren, en Fru Friherreinna Fock er, synes mig, en hist elskvrdig Dame, og da jeg strax efter Ankomsten blev ganske febersyg, og lidende af strk Forkjlelse, der i Dag er lidt iaftagende, er jeg srdeles glad ved denne forandrede Reise. Det er imidlertid min Bestemmelse, vil Gud, at reise bort Torsdag og da enten frst til Wadstena eller Motala; paa disse to Stder bliver jeg nogle Dage, og der vil det bestemmes hvorledes jeg gaaer til Kinnakulla eller om jeg gaaer. - Ved Trollhtte bliver Opholdet et Par Dage og saa seiler jeg til Gthaborg; - i alle Tilflde, kjre Ven, mder jeg i Danmark Dig og Din Hustrue, deiligt vilde det vre om det alt skeete under selve Reisen did! - Nu synes Sommeren at vre kommet i Landet; her om Gaarden staaer Het paa Engen, Roserne ere i deres fulde Flor og Solnedgangen hver Aften saa smuk; jeg har fra mit Vrelse den smukkeste Udsigt paa Sby, jeg seer hele Sen og over den, Kirken og de blaanende Granskove. Imorgen er det Grevens Navnedag, alle Bnderbrn her, komme sammen, det bliver nok en Slags Festlighed, der er ny for mig, jeg glder mig til at see den, maa jeg nu kun vre rask nok til at blive ude i Luften. - Du kan ikke tro hvor inderligt, ret som en gammel Bekjendt Friherreinden modtog mig, og hvor glad den gamle Mand synes ved mig, det gjr mig ogsaa godt, uagtet jeg jo nsten maa vre forvnt ved al den Godhed man i Sverrig og rundt om i Verden altid viser mig! - Og nu mit hjertelige Haandtryk! hils din elskvrdige Frue, hendes Sster og Broder, din Broder og hver som venlig mindes mig. Skulde du glde mig med Brev da send det kun til Motala poste restante, thi om jeg er borte derfra, vil de der paa Posthuset vide hvor Brevet kan finde mig!

din inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm