The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. januar 1842
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbh. d. 18de J...... [1842]

Kjre Andersen! De bliver vist grumme forundret ved at see Brev fra mig nu da vi bo i By sammen, og kan vist strax begribe at Ssteren nu igjen vil anmode Dem om at gjre hende en Tjeneste, bevise hende en Godhed, jeg er igrunden lidt paatrngende, men hvad skal jeg gjre? Baade Moder og Fru Lsse sige: "Tal dog med Andersen, bed ham dog derom, det er slet ikke andet end Stolthed at det ikke kan komme over Lberne." Det er det ved Gud ikke; men jeg tnker at De i denne Tid har saa travlt med Deres eget Arbeide, at det jeg vil bede Dem om maaskee vil vre Dem imod, at jeg plager Dem dermed, og saa har jeg ikke Mod til at tale. Kjre Andersen, vil De tale med en Boghandler om mit Manuscript? Gjr jeg det selv, bliver jeg narret sige de hos Lsses, og jeg kan jo heller ikke ngte at det vil vre mig en tung Gang. Vil De gaae den for mig? Og tr jeg haabe at denne Gang ikke vil vre Dem saa ubehagelig, som den vil vre mig. Langhoff799 kjbte for et Par Aar siden min Tante Anna, jeg har talt ham engang siden og han spurgte dengang om jeg intet nyt Arbeide havde, jeg tror nok at han vilde kjbe min nye Bog, men han honorerer slet, og Honoraret er jo, som De nok kan tnke Dem, det Vigtigste for mig . De veed at Winther har havt frste Deel, han beholdt den saa grumme lnge, men sagde da han bragte mig den at hans Humeur havde vret saa slet at han ikke havde kunnet tage fat paa Noget fr. Da han gik, sagde han meget venligt om jeg vilde sende ham anden Deel naar den var reenskreven. Jeg ved nu slet ikke hvad jeg skal gjre, jeg vil saa ndig vre uartig mod Folk som have vret artige mod mig, og det har jo Winther virkelig vret. Det var jo ogsaa et stort Tilbud at han vilde corrigere Bogen; men – det var maaskee kun et Tilbud som han nu forlngst har glemt. – Jeg tnkte naar jeg blot havde solgt Manuscriptet, saa kunde jeg vel derfor gjerne beholde det i min Vrge, og saa kunde jeg sige til W'ndash; naar jeg sendte ham anden Deel, at det var solgt, og stte en Tid til hvilken jeg maatte have det igjen. W'ndash; har som De vil see ingen Rettelser gjort i Manuscriptet, kun sat nogle Blyantstreger hist og her, som jeg frst bemrkede da han var gaaet, og ikke veed, hvad skal betyde. Nu da De lser det er det jo det Samme, og jeg veed at De rligt siger mig Deres Mening om det Hele, om den end ikke vil blive saa gunstig som den Dom, De fldte over de frste Capitler, thi det kan den ikke blive det fler jeg bedst selv. Hvis De imorgen kommer til rsteds, seer De vel som sdvanligt fr eller efter Bordet lidt hen til os, og glider da lidt med mig paa den Iis, som jeg nu Gudskeelov har brudt.

Har De skreven noget nyt paa Deres Reise saa vr god og bring det med, de to sidste Gange De har vret hos os har De intet medbragt. Jeg trnger til det aandige Liv som Sligt medfrer. De er jo dog igjen helbredet for Deres lille Upasselighed i Sndags?

Kjre Andersen, nu har jeg sagt Dem Alt hvad der lnge har lagt mig paa Hjrtet, vr nu god mod mig, som De ofte har vret, og tro at Ingen fler det dybere, ingen paaskjnner det mere end

Ssteren.

I Aften gaar jeg til Fr. Lsse, hun trkker dog altid naar jeg har vret noget fra hende. Maa jeg hilse fra Dem?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost