The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: "digt indgr"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 7. oktober 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Albert Thorvaldsen
Sprog: dansk.

Jason og Alexandertoget

Man bygged et Skib, det hele Skrog
Var reist, som det skulde vre;
En Krands med vaiende Dannebrog
Var ophngt til Vrkets re.
En gammel Matros paa Reisningen saae,
Og udbrd: "see, der er vor Hder!"
Bag Bjlken en lille Dreng der laae,
Han var kun i fattige Klder;
Men Danmarks Genius til ham gik,
Usynlig, som Luftninger svale,
Og gjentog den Gamles Tale
Men fsted paa Drengen sit Blik.

#

Som vilde Svaner Skibene foer
Til Jordens de fjerneste Lande,
Hver bragte en Skat s, rig og saa stor,
Det spgte i Drengens Pande.
Han saae hver Seiler havde sit Navn;
Paa een, den var vrd nok at fre,
Stod: "Jason" udhugget i hien Stavn,
Og Drengen fik Mythen at hre
Om Argonauternes dristige Tog,
Det gyldne Skind, som blev vundet;
Og Drengens Tanker til Kolchis drog,
I ham selv en Jason var fundet.

#

Og Musaen kom i den natlige Stund
Til Billedskrerens Stue,
Hun kyssed det fattige Barn paa hans Mund,
Saa fra Panden der lyste en Lue.
Og Kunstens Kolchis for Drengen laae,
Med Farver, med Duft og med Toner;
De hie Guder han for sig saae,
Med Magtens evige Kroner;
Men Christi=Solen steg stor og reen,
Da blev de til Taage og Skyer
Der sank og blev Bjergenes Marmorsteen,
Ei langt fra de Christnes Byer.
Den skinnende hvide Vg var at see,
Der det klang, som naar Orgelet stormer:
"Hvo lser os atter fra denne Vee,
Til Guders og Skjnheds Former!"
Da faldt Fortrstningens milde Ord,
Som Dug til hvert Blad paa Grenen:
"En Yngling kommer der hit fra Nord,
"Han lser Jer ud af Stenen!"

#

Det Syn var svundet og Drmmen med,
Den Lille laae vaagen der hjemme,
Men Dag og Nat drev ham Tanken afsted,
Han hrte sin Musas Stemme.
Og Snillet voxte, men ei hans Navn,
Knap vidste han selv han var fremme;
Han havde en Lngsel, han flte et Savn,
Skjndt favnet af Moder=Arme;
Han bad : lg Jesus du mig i din Favn.
Og gid hvor Blgerne larme.

#

Til Kolchis=Italia, Kunstens Land,
Han drog fra de danske Bge.
Geniet kan adle en Dreng til Mand,
Og Manden maa Kamp forsge.
Hver Kunstner gjr sit Argonautertog,
Hans Vei er de skuffende Blger,
Og om ei Stormen hans Skib nedslog,
Ham Stymphaliden forflger;
Det dleste Hjerte tr Pilene naae,
Dgn=Riddets forgiftede Pile,
Dog, Den, som er Jason, vil Kolchis naae.
Vi saae ham til Kolchis ile.

#

Hiin Mythe ham altid for ret klang,
Han gik mistrstet og stille;
Nu slog han mod Fjeldet og Jason fremsprang
Da frst begreb han sit Snille.
Geniet ei lnger, som Mythe stod,
Til Klarhed det man saae det fremspringe,
En ung Alexander fra Isse til Fod,
Der vil og skal Verden betvinge.
Som han det frst frygter: Hver Seier er endt
"Hvad bliver for mig tilbage!"
Men Kunstens Grndser har Ingen kjendt,
De voxe, hvor Aander tiltage.
Bucephalos tmmes, til Kamp det gaaer,
O, Jorden er altfor liden!
Geniet, som Alexander staaer
Og bliver et Mrke for Tiden.

#

Hans Seire kjender Alverden godt,
Stolt lyder det Navn, han har vundet,
Fra Vaticanet til Czarens Slot,
Ja, hiin Side Themsen og Sundet.
Geniet drog ind i Babylon,
Det Seirstog maatte han give,
Og Gratierne sang da paa Helikon:
"For Dig vil et lignende blive!"

#

Det var i September, en deilig Dag,
Rundtrom saae man heiset det danske Flag,
Da Danmarks Genius stolt nedskrev
Sin Mythe om Jason den anden,
Om Alexandertoget, der blev
Hvor folket strmmed til Stranden.
Og under sit Banner hver Kunstner drog
Imod ham med Jublen: "han lander!"
En syvfarvet Bue Solstraalerne slog
Som report for Alexander.
See, Hverdagslivets smaalige Dunst
Dog maatte Minutter vige!
I ham har vi hyldet den hellige Kunst,
Apostlen fra Aandens Rige.

H. C. Andersen

Tekst fra: Thorvaldsens Museum