The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: November 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Ukendt
Sprog: dansk.

"Hvad er det vel vi kalde Poesie?"

(Baggrund til Vignetterne)

---

#

Hvad er det vel vi kalde Poesie?
En skuffet Drm, nu det Uendelige!
Det Enkelte, det Heles Harmonie,
Vi jo med dette lille Ord udsige.
Vort Liv, ja jeg og Du, kort alle vi
Er' Poesie!

#

Det stolte Fjeld, der over Skyen gaaer,
Hvor Fossen larmer over knuste Graner,
Hvor Gemsejgeren ei Spidsen naaer,
Hvor Tanken svinder og Guds Storhed aner;
Hiin herlige Natur saa hi og fri
Er Poesie!

#

I Gruben ved det blege Lampeskjr,
Den stille Bjergmand sidder med sin Strben,
Han tnker trofast paa sin Hjertenskjr,
Og gamle Sange tone ham fra Lben.
Den hele Scene, Hjertets Drmmerie,
Er Poesie!

#

I Rg og Damp den vilde Kampplads staaer,
Her brnder Byen, hist man stormer Skandsen,
Ddskuglen gjennem Heltehjertet gaaer,
Imens det drmmer stolt om Laurbrkrandsen.
Selv dette rg omhylte Malerie,
Er Poesie!

#

See Slaveskibet! dybt i Rummet her
De lnkebundne, solgte Brdre sukke;
Nu er det Havblik, tyst hvad pladsker der?
Et Liig, nu eet og Blgerne sig lukke.
Ddskysset da, som gjr den Fangne fri,
Er Poesie!

#

Naar hun, hvem Hjertet fast sig klynger ved,
Som er din Tanke og din hele Strben,
Naar hun forstaaer din dybe Kjrlighed,
Og hendes Haandtryk siger meer end Lben,
Hvad da Du fler, fngslet, men dog fri,
Er Poesie!

#

Hver Barnets Drm om Jordens Herlighed,
Den Gamles Minder, mens hun dreier Rokken,
Den glemte Qvindes stille Huuslighed,
Der sysler hjemme, tro, med Brneflokken,
Den Vildes Glde ved et Speils Magie,
Er Poesie!

#

Naar Vennen Du betroer Din bittre Vee,
Og klynger Dig til ham med trofast Hjerte,
Dit varme Du faaer kun et hfligt De,
Din Tillid selv forvandler sig til Smerte,
Selv det, naar han Dig fornem gaaer forbi,
Er Poesie!

#

Siberien med Taage, Iis og Snee,
Omslutter ham, der stred for Frihedsfaner,
Alene, i det grndselse Vee,
Hans Liv henvisner mellem dunkle Graner,
Hans Drm om Frihed rknens Dyr er' frie !
Er Poesie!

#

Der staaer en Klippe i det salte Hav,
Fra Skibet mangen Pilgrim den bestiger,
Man seer et Tr, en Skildvagt og en Grav,
Hvert Blik faaer Liv, men Lben intet siger.
Den dybe Stilhed her, er Melodie,
Som Poesie!

#

Musikkens Toner, Ungdoms glade Dands,
En Verden i et Fr og i en Stjerne,
Selv Graven med sin visne Blomsterkrands,
Vort Hjertes Higen mod et ukjendt Fjerne,
Mit Liv og hvad jeg fandt deri,
Er Poesie!

#

---- H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm