The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. februar 1840
Fra: Wilhelm Holst   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Til H. C. Andersen*

--

Jeg hrte - og endnu for ret toner
En slsom Raslen, som da hist jeg sad,
Hvor lette Luftstrm gjennem Palmens Kroner
Kun lfte Fligen af det brede Blad.
jeg seer den yppige Natur i Skovens Skygge,
Paa Marken det af Solen brndte Straae,
Jeg Papegierne hist saae at bygge,
Og her Kaninerne bag Sukkerrret laae,
jeg Hytten saae, som sorte Brdre huser,
I Pjalter laae de - dog for Hytten Dren luk!
Jeg hrte Mllens Klappren naar den Rret knuser,
Bombaiens Pidskeslag og Slavens Suk.
Jeg flte - hvad jeg ikke kan forklare -
Mit Hjerte bldte ved de Armes Nd,
Imedens et usynligt Vingepar mig bare
og Harpetoner for mit re ld.
Hvad var det da? - kan man med Vellyst dvle
Paa Steder, som kun Rdsler kalde frem?
Hvor Skovens Skygge er kun Slangens Hjem?
Jo - thi hvor Poesiens Almagt troner,
Der vige maa det Grelle i Natur,
Den hver Sjlen op til Palmens Kroner
Og skjnne Taager er selv Fngslets Muur.
Du gode Digter har et Vrk fremtryllet,
Som Kraftens Gud har nedlagt i din Barm.
Det gamle Minder i min Sjl afhylled,
Og atter tropisk Sol mig gjorde varm.
Men Solen var din Digtger-Ild, som flammed,
Var din Begeistrings-Funke, som slog ned,
Og hvad af Hverdagslivets Tant var lammet,
Nyt Liv, nyt Lys og Nring fik derved.
Hvad Livets Vexlen mig har viist Du tnkte,
Og stolt og djrv og sand var Tankens Flugt,
Og skjn og saftfuld er den modne Frugt,
Som Du dit Fdeland til Smykke skjnkte.

V. Holst.

* Dette smukke Digt, som Mulattens Fremstiller Hr. Holst, ieblikkeligen skrev og tilsendte Digteren efterat have hrt Dramaet forelse, have vi den Fornielse, med Hr. Holst's Tilladelse, at kunne meddele Lserne.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost