The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. september 1838
Fra: Henrik Hertz   Til: Sylvester Hertz
Sprog: dansk.

Kbhvn. d. 25. Septbr. 1838

[...] Jeg kunde nu slutte mit Brev, dersom jeg ikke frst maatte sprge Dig, hvad Indtryk Thorvaldsens Indtog i Kjbenhavn har gjort paa Jer Jyder. Er denne Modtagelse ikke hist mrkvrdig? Her kan man med Sandhed anvende Schillers Ord Der Dichter (der Knstler) soll mit dem Knig gehen, denn beyde stehen auf der Menschheit Hhen. At man trak hans Vogn, har Nogle fundet for Meget; men efter den Stemning, der var hos Folk og der blev nret ved Artikler i Dagbladene, ved Publicums Spending paa hans Ankomst, ved Rygtet om de Anstalter, der gjordes, og selv ved Flaget paa Nicolai-Taarn, der blev heist for ham, ligesom da Storfyrsten ankom, efter Alt dette, var det naturligt, at selv Menigmand (og disse nrmest trak ham) vilde spille en Rolle med. Kun Skade, at ved samme Leilighed, mens man trak ham gjennem Colonnaden paa Amalienborg, hvilket en Officeer (Zepelin) og en Skildvagt vilde modstte sig, disse bleve mishandlede, Gevret revet fra Skildvagten og slaaet itu. Men dette skeete i den strste Hurtighed og bogstaveligt blot i Forbigaaende. Ellers lb Alt stille og fredeligt af. Thorvaldsen selv var saa betaget af Modtagelsen paa Sen og Hurra-Raabene i Gaderne, at han sletikke mrkede, at man trak Vognen.-- Ivrigt har Du nok leet i Skjgget over den poetiske Baad med Pegasus i Flaget. Da vi engang stdte mod en anden Baad, skal et vittigt Hoved paa Strandbredden have sagt, da Een yttrede Frygt for, at vi kunde drukne: Den Baad synker ikke; der er to Blrer deri, Andersen og Holst, de holder den nok oppe. - Relata refero. - -- For Resten har Aarhus-Avisen liet, naar den siger, at vi selv bestemte et engere Udvalg af Poeter. Det forholdt sig med den poetiske Baad som med de andre Baade. Den frte Flaget og var besat af dem, der havde leiet den; Enhver, der vilde, kunde slutte sig til den. - Jeg har ivrigt besgt Thorvaldsen og blev meget venligt modtaget af ham. Han laae paa Sofaen, da han havde stdt sin Fod. Angaaende en deilig Silkeslobrok, han havde paa, og som Fru Bgel har sendt ham, forteller man, at han, for at takke for den, besluttede strax at besge hende, som han kjendte fra Rom. Men Tjeneren viiste ham hen til Fru Blow. Her blev man meget allarmeret, da Thorvaldsen pludselig lod sig melde, og endnu mere allarmeret, da han, istedetfor at tale om Alexandertoget og Jason, talte om en Slobrok.

Tusinde Hilsener fra mig og Svoger til

Din Kone og Dine Brn.

Din Henrik Hertz

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost