Dato: 25. september 1838
Fra: Henrik Hertz   Til: Sylvester Hertz
Sprog: dansk.

Kbhvn. d. 25. Septbr. 1838

[...] Jeg kunde nu slutte mit Brev, dersom jeg ikke først maatte spørge Dig, hvad Indtryk Thorvaldsens Indtog i Kjøbenhavn har gjort paa Jer Jyder. Er denne Modtagelse ikke høist mærkværdig? Her kan man med Sandhed anvende Schillers Ord» Der Dichter (der Künstler) soll mit dem König gehen, denn beyde stehen auf der Menschheit Höhen. « At man trak hans Vogn, har Nogle fundet for Meget; men efter den Stemning, der var hos Folk og der blev næret ved Artikler i Dagbladene, ved Publicums Spending paa hans Ankomst, ved Rygtet om de Anstalter, der gjordes, og selv ved Flaget paa Nicolai-Taarn, der blev heist for ham, ligesom da Storfyrsten ankom, efter Alt dette, var det naturligt, at selv Menigmand (og disse nærmest trak ham) vilde spille en Rolle med. Kun Skade, at ved samme Leilighed, mens man trak ham gjennem Colonnaden paa Amalienborg, hvilket en Officeer (Zepelin) og en Skildvagt vilde modsætte sig, disse bleve mishandlede, Geværet revet fra Skildvagten og slaaet itu. Men dette skeete i den største Hurtighed og bogstaveligt blot i Forbigaaende. Ellers løb Alt stille og fredeligt af. Thorvaldsen selv var saa betaget af Modtagelsen paa Søen og Hurra-Raabene i Gaderne, at han sletikke mærkede, at man trak Vognen.-- Iøvrigt har Du nok leet i Skjægget over den poetiske Baad med Pegasus i Flaget. Da vi engang stødte mod en anden Baad, skal et vittigt Hoved paa Strandbredden have sagt, da Een yttrede Frygt for, at vi kunde drukne: Den Baad synker ikke; der er to Blærer deri, Andersen og Holst, de holder den nok oppe. - Relata refero. - -- For Resten har Aarhus-Avisen løiet, naar den siger, at vi selv bestemte et engere Udvalg af Poeter. Det forholdt sig med den poetiske Baad som med de andre Baade. Den førte Flaget og var besat af dem, der havde leiet den; Enhver, der vilde, kunde slutte sig til den. - Jeg har iøvrigt besøgt Thorvaldsen og blev meget venligt modtaget af ham. Han laae paa Sofaen, da han havde stødt sin Fod. Angaaende en deilig Silkeslobrok, han havde paa, og som Fru Bügel har sendt ham, forteller man, at han, for at takke for den, besluttede strax at besøge hende, som han kjendte fra Rom. Men Tjeneren viiste ham hen til Fru Bülow. Her blev man meget allarmeret, da Thorvaldsen pludselig lod sig melde, og endnu mere allarmeret, da han, istedetfor at tale om Alexandertoget og Jason, talte om en Slobrok.

Tusinde Hilsener fra mig og Svoger til

Din Kone og Dine Børn.

Din Henrik Hertz

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost