The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. januar 1868
Fra: August Bournonville   Til: Peder Hjort
Sprog: dansk.

Fredensborg den 17de Januar 1868.

Velbaarne Hr Professor Ridder P. Hjort.

Histrede Hr. Professor!

De smigrende Udtryk, der indeholdes i de Linier, hvormed Deres Velbaarenhed egenhndig har behaget at ledsage Deres trykte Postscriptum, ere for mig lige saa vrdifulde som et helt Diplom, og jeg kan derfor ikke undlade at bevidne Dem min forbindtligste Tak for Deres smukke Opmrksomhed. Det vilde vre temmelig trivielt af mig at retournere den Compliment, som De velvillig henvender til min ringe Fortjeneste af Konsten og Literaturen; men naar De halv spgende nvner Ben og Fingre som Hovedfactorer i min Virksomhed, tror jeg for Alvor at kunne stille Hoved og Hjrte verst i Deres.

I denne bestemte Forudstning er jeg saa fri aabent at bekjende, at Deres Postscritpum hverken har overbevist eller tilfredsstillet mig. Rigtignok befinder jeg mig ligeoverfor Deres Udvalg af Breve i samme Stilling som til Richard Wagners Fremtidsmusik; jeg kjender dem begge kun af Brudstykker og misbilligende Recensioner; men idet jeg ingenlunde betvivler, at Strstedelen af Brevsamlingen jo maa eie literairhistorisk Vrd, kan jeg dog ikke ret forsone mig med Offentliggjrelsen af en Correspondance intime, i Srdeleshed, naar den ikke er samlet med den Forsigtighed, der skyldes saavel Brevskriverne selv som de Personer, der i Brevene omtales, navnlig naar de endnu ere ilive og altsaa endnu ikke ere hjemfaldne til Historien.

Efterat have lst Hauchs nysudkomne Barndoms- og Ungdomsminder forekommer det mig, at hans i polemisk Hidsighed krnkende Udtalelser om H. C. Andersen [Brev] maa falde smertelige, ja nagende tilbage paa ham selv, da de ligesom paany oppuste Luerne i den Skjrsild, som den nu saa anerkjendte, geniale Digter har maattet gjennemgaa, og vise vor Samtid, at ogsaa den humane Hauch har vret iblandt Dem, der troede sig berettigede til at nedtrde og kvle den under trykkende Omstndigheder fremspirede Plante, og Deres Velbaarenhed vil selv tilstaa, at dersom Andersen den Frste ikke havde fundet fremsynede Aander, der med Kjrlighed havde pleiet hans intellectuelle og sthetiske Opvxt, vilde Andersen den Anden, Improvisatorens og ventyrenes bermte Forfatter, ikke have kunnet udbrede sit Fdrelands Navn over alle Verdensdele!

Kritiken, endog den, der lber Polemikens rinder, voxer os i den Grad over Hovedet, at vi knap faa Tid eller Ro til at danne os en selvstndig Mening; hvad Glde eller nytte kunne vi vel have af at kjende dens Domme for tre eller fire Decennier siden?

Uagtet det ingenlunde kan vre behageligt at se gjentages de bitre Udfald, som man i Lbet af sin offentlige Bane har vret udsat for - eller paany at oppebre sine Skolerevselser - sprger jeg Deres Velbaarenhed og Enhver, der har vret indviklet i polemiske Stridigheder, om, hvad der br anses for haardest for den ldre, prvede Mand, enten at mindes de Uretfrdigheder, som han har maattet lide, eller dem, som han selv har begaaet? Jeg finder, at Hauch er dybere krnket end Andersen! Deres Postscriptum har derfor ikke kunnet udslette det mindre gunstige Indtryk, som Udgivelsen maaske mere end Lsningen af de paaankede Brevsteder har bevirket hos det strre Publicum, og idet jeg nrer den Fortrstning, at De ikke vil mistyde min Oprigtighed, men kun anse den for et yderligere Tegn paa min Anerkjendelse af Deres store literaire Fortjeneste, tr jeg ikke lade Deres Velbaarenhed tro, at jeg tier og samtykker (c: bifalder); tvrtimod vil jeg af mit inderste Hjrte nske Dem forlnget Liv, Sundhed og Kraft til snart at mde med et taknemmeligere Arbeide end det Udvalg af Breve, som jeg har vovet at omtale uden at have gjennemtrngt dets Indhold hverken i dets Enkeltheder eller dets Helhed.

Med udmrket Hiagtelse

rbdigst og forbindtligst

August Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost