The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. januar 1823
Fra: H.C. Andersen   Til: Mine Melchior, g. Bayer
Sprog: dansk.

Gode Jomfru Mine.

De ei forsmaae min Gave?

Naar vi give, hvad vi hae,

Kan maj jo ei fordre meer.

Snart skal De jo vorde Kone,

Venlig dufter Hymens Krone,

Tr jeg vel lyknske Dem?

I hver Stand, hvori vi trde

Har sin Smerte og sin Glde,

Torne selv hos Rosen boer.

Uden sorger var i Fryd,

Uden Prvelse ei Dyd,

Alt til Held os sendes.

Giv Dem Gud i Modgangs Dage

Kraft og Mod, at ingen Klage

Mrkne deres skinne Liv.

og naar Lykken smiler ned,

De ublandet da i Fred

Maa den salig nyde.

Andersen.

--

Med dunkel Moes paa det hellige Hoved

Maiesttisk srgende skuer ned

Den med Vedbend omslyngede Hensmuldrende Sile;

Pegende paa Forgjngelighed.

Rosen jo visner, Lilien segner,

Stjernerne blegne for stigende Sol.

Ene kun Venskab evigen blomstrer

Flger os gjennem Grav og Dd. -

Hisset i Hjemmet, hist hos de Kjre

Venskabens Lillie udvikler sig.

Hans Christian Andersen

Slagelse d. 4 Januar 1823

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost